Superbrugerforum på kbharkiv.dk (2016-2020)

Ny opgave

Oprettet af
2019-06-04 07:01:27
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2019-06-22 09:46:28
Hej Bjørn

Nu er jeg lidt i tvivl om, hvornår der er tale om et skænderi og en debat eller dialog. Det har vi muligvis ganske forskellig opfattelse af. Måske mener du også, at nu skal jeg undlade at svare, fordi du gerne vil have det sidste ord :cheer: - Du vil måske derfor føle det anmassende, at jeg tillader mig at svare på dine punkter. Det afholder mig så ikke fra at gøre det.

1) Family Search er guld værd. Det er normalt nemt at finde f.eks. fødsler, vielser og andet. Du kan udmærket starte med at bruge en anden kilde, end den du går efter. F.eks. står der ved mange vielser, hvor brudeparret er født. Ligeledes i FT er fødesteder angivet, dog med undtagelse af 1906, hvor det alene er fødselsdatoen, der er noteret. Selvfølgelig skal den rigtige kilde til fødslen så findes efterfølgende. Altså et stykke ud i åen, og så tilbageroning med det samme. Det er stadig hurtigt.

Rigtigt meget handler om ved anvendelsen af databasen fra Family Search at bruge fantasien for at få hits. Ligeledes ses det, at meget er fejltastet. Tror nok at en del tastes i udlandet, og så kan det være vanskeligt lige at regne ud, hvad der præcis skal stå, når det er et lokalt dansk navn.

Det er også smart, at selvom man kender nøjagtigt fødslesår, at man lige giver perioden lidt luft i begge sider. Vi skal huske på, at mange gange er fødselsdatoer angivet mundtligt og efter hukommelsen fra de pårørende. (Det ville jo aldrig ske i dag)

Får du ingen hits via FS, ja så er der mange andre muligheder. Nemlig f.eks. de københavnske mandtaller, som ligeledes giver information om fødesteder. Det samme gør Politiets Registerblade. - Eller hvis vi er tæt på et folketællingsår, så find den originale folketælling. Det er også enkelt, når adressen og husnummeret kendes.

Anvender du de direkte kilder og dermed manuelle opslag, vil jeg anbefale, at du starter via genealogiskforum.dk - Her har Peter som et eksempel på alle københavnske (Staden), angivet hvilke bøger der er kvinder og hvilke der er mænd.

Får du ingen hits på FS, ja så er stednavnedatabaserne også fine at bruge. Der er både Krabsen og genealogiskforum.dk - begge steder kan søges med wildcard.

De fleste søgninger er såre simple, og ja, så er der også de, der driller. Normalt findes det hele, og hvis du har bemærket det, så har jeg af og til skrevet om det, når der f.eks. har skullet dødssteder ind.

Nu skal jeg ikke svare for Eva, for det ved jeg mindre om. - Imidlertid ved jeg, at både Hanne og jeg dybdeundersøger masser af poster, således de helt rette informationer kan lægges ind på kapel, sogn, kirkegårde, arbejdssteder, dødssteder og ja, sågar også erhverv. Prøv at lægge mærke til, hvordan strengene ser ud til mange poster.

Som eksempel kan tages dødssteder, hvor der er tale om institutionelle steder. Her hentes historie frem. Både for at kende tidsrummet, den enkelte institution eksisterede og også gerne beliggenheden. Derfor ser du flere varianter af f.eks. Carlsberg, som både har ændret navn og placering en del gange. Et andet eksempel er Politistationerne, som jeg lavede sammen med Helga på foranledning af dig. Der er supermange, og det var et kæmpearbejde. Alle er lagt i ihvertfald dødssteder med divergerende adresser ud fra de enkelte perioder.

Så vi, der arbejder med listerne har altså denne mere dybdegående arbejdsopgave i forvejen og har haft hele tiden, for at listerne er korrekte, og kan give værdi ved senere søgninger.

2) Når jeg skriver, at jeg "ikke kan stå for" fødestederne, har det jo en årsag. Prøv at kigge under punktet her i koordineringstråden med overskriften: Orientering.

Så længe alt går ok, skal jeg nok hænge i, og jeg vil hammergerne kæmpe denne opgave på plads. - Tror også, at du blot skal tage det roligt.

Alt det, der er udfordringer i dag, er man ekspert på i morgen.

I forbindelse med gennemgang af de 3.000 gader med Lille/Store - ja, der skulle skifter til de fleste. Det tager under 2 minutter for mig nu, og det er erfaringen, og bestemt også rutinen, der gør, at når man er midt i en længere række af samme opgaver, så går det lynhurtigt til sidst. - Her kan jeg igen henvise til genealogiskforum.dk hvor skifter i Staden er lagt ind, så det er supernemt med overblik og at finde det rette.

3) Prioritering er jeg enig med dig i skal foretages. Det er dog blot en lille detalje lige nu. Sådan tænker jeg, når jeg forsøger at kigge på helheden i hele projektet.

4) Den har jeg vanskeligt ved at kloge mig på. Dog kan jeg fortælle, at rigtigt mange dødssteder indeholder masser af tegn og søgestrengen er megalang. Her er der ingen udfordringer med svartid.

5) Når Balle identificeres med sogn, herred og amt - så skal alt det andet se ud lige så. Det skal være stringent og struktureret. Dog vil jeg medgive dig, at massebetegnelse som København, Aalborg, Odense, Aarhus og den slags, blot skal skrives som ét ord i friskrivningen og ligeledes kunne findes i databasen blot med ét ord.

Det er netop en fordel for indtasteren, der der entydigt vises, at f.eks. Balle ser således ud, for ellers aner man jo slet ikke, hvad man skal vælge, selvom fødestedet er fundet via FS (Som du ser, er der et utal af muligheder):


Stednavnebase
Fundet: 10 forekomster
Stednavn Sogn Herred Gl. amt Kommune (2007) Bemærkning
Balle Balle Hids Viborg Sogn Ejerlav eller dele heraf.
Balle Bredsten Tørrild Vejle Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Balle Bryndum Skast Ribe Bebyggelse.
Balle Hadsten Sabro Århus Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Balle Kalvehave Bårse Præstø Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Balle Nørre Nissum Skodborg Ringkøbing Bebyggelse.
Balle Odder Hads Århus Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Balle Rosmus Djurs Sønder Randers Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Balle Todbjerg Øster Lisbjerg Randers Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Balle Vester Nebel Brusk Vejle Bebyggelse

…………………………………………………..

Om din ekstra tilføjelse:

a) Jo, der skal findes sogn, herred og amt på alle. - Se lige eksemplet med Balle igen!

b) Enig med dig i, at hvis det kun er købstadens navn, der står, skal der også være muligt at søge f.eks. Ribe, Tønder, Haderslev, Vejle, Odense m.v., hvor det blot er alenestående.

Til gengæld skal samtlige stednavne, sogne, herreder og amter under købstæderne implementeres i databasen. Dette gælder også Københavns Amt. - Det betyder, at står der f.eks. Brønshøj, så skal strengen se således ud: Brønshøj, Sokkelund, København. - Se nedenfor for yderligere eksempler tilfældigt valgt:

Sandet Værløse Smørum København 
Skovlyst Værløse Smørum København 
Store Hareskov Værløse Smørum København 
Syvstjernen Værløse Smørum København 
Søndersø Værløse Smørum København 
Værløse Værløse Smørum København 
Avedøre Avedøre Sokkelund København 
Avedøre Holme Avedøre Sokkelund København 
Avedøre Strand Avedøre Sokkelund København 
Bagsværd Bagsværd Sokkelund København 
Bagsværd Sø Bagsværd Sokkelund København 
Bagsværdrenden Bagsværd Sokkelund København
Glad hilsen og god dag
Birthe Mylius Grønvold Kroman

Profiler:
genealogiskforum.dk: http://genealogiskforum.dk/
Genealogisk forum på Facebook: https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/
Facebook: https://www.facebook.com/birkro
Linkedin: https://www.linkedin.com/in/birthekroman/
Skrevet af
2019-06-24 08:46:14
Kære Bjørn og Birthe, Alle

Tak for input og eksempler. Jeppe og jeg vil læse det hele grundigt og drøfte det, så snart vi ses igen på den anden side af sommerferien. Så håber jeg vi kan finde et tilfredsstillende kompromis for alle.

Jeg foreslår at vi sætter samtalen om fødestedslisten på hold indtil da.

Mange hilsner Signe
Arkivar på Københavns Stadsarkiv
Skrevet af
2019-06-24 10:07:17
Kære Signe

Det er en aftale.

Må jeg foreslå, at når nu I er færdige med al jeres sommerferie, at vi forsøger at etablere et skypemøde, hvor vi der har interesser i det her kobles sammen, så vi kan have en mundtlig dialog. Det kan måske også løse op for viden og forståelse. Det kan godt være vanskeligt at få skrevet om det hele, så vi alle er på samme side i bogen :-)
Glad hilsen og god dag
Birthe Mylius Grønvold Kroman

Profiler:
genealogiskforum.dk: http://genealogiskforum.dk/
Genealogisk forum på Facebook: https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/
Facebook: https://www.facebook.com/birkro
Linkedin: https://www.linkedin.com/in/birthekroman/
Skrevet af
2019-09-13 10:59:07
Hej superbrugere
Vi har arbejdet videre med fødestederne efter den gode debat i sommer.

Vi indtaster både kildetror og vælger en værdi fra en fast liste. Dette er for at imødekomme både slægtsforskernes og forskernes ønsker.

Hvordan er listen sammensat?
Vi arbejder videre med et udtræk fra DIGDAG (Danmarks Stednavne) foretaget ud fra lokalitetsarter, beriget med svenske stednavne og lande. Desuden har vi tilføjet yderligere oplysninger om herred, amt og kommune. Se yderligere dokumentation her:
https://docs.google.com/document/d/1FCdcMu_TBJlZgDdjTJ_8VrzPmjeUVDNSQlMDefZK84A/edit?usp=sharing

Kun de stednavne der optræder mere end en gang og dermed ikke er entydige i sig selv har fået tilføjet sogn og herred i det felt der vises i dropdownlisten.
Hvis et fødested kan entydigt bestemmes, så skal man vælge værdien: *ikke entydigt fødested. Efterfølgende lægger vi op til at en af superbrugerne finder det rigtige fødested via opslag i andre kilder.

Vi ved godt at denne liste med pt. 28.218 stednavne ikke er komplet, men det er vores bedste bud. Der vil komme stednavne som ikke findes på listen. Dem vil vi tilføje. Der vil også komme gruppe af stednavne som ikke er med, som vi så vil hente i DIGDAG og tilføje til listen. Der kan også komme stednavne som skal ændres, men det regner vi ikke med bliver mange. Vi har overvejet alternativet at tage mange flere stednavne med i listen ved ikke at udvælge på baggrund af lokalitetsart, men så medtages gravhøje, åer og alle mulige andre stednavne som ikke vil optræde som fødesteder. Det vil også gøre listen svære at anvende ved at man får mange flere hits på søgekriterierne. Derfor har vi valgt den kortere liste. Vi vil løbende og i samarbejde med jer vurdere om der skal medtages nye grupper af stednavne.

Hvem administrere listen?
Vi har fået en universitetspraktikant som skal arbejde sammen med jer om fødestederne. Hun hedder Frida. Vi vil følge hvor mange rettelser og nyoprettelser der er brug for på listen. Derfor har vi indført et googleark, hvor vil logger alle ændringer. Dette ark håber vi at Birthe og Frida vil anvende til at administrere fødestedslisten. Fødestedslisten (birthplaces) er åbnet på dataeditoren, således at Birthe og Frida kan oprette og redigere fødesteder løbende. Jeppe vil sørge for at holde databasen opdateret med de felter øvrige felter dvs. sogn, herred, kommune og amt.


Vi vil gerne have at I prøver at indtaste en masse så vi kan komme vidt omkring i de forskellige variationer der i specielt i forhold til fødesteder. Først når I har testet den nye indtastning og den fungere for jer, så vil vi går videre og åbne den for alle.
Når I er logget ind så vælg menupunktet: Test af 1912-1940
[attachment=253]Test.jpg[/attachment]

Her finder I en kort vejledning, som vil blive tilføjet indtastningsvejledningen, når vi går i drift. Og under vejledningen er protokoloversigten med en ny grafisk fremstilling af hvor langt vi er kommet.

[attachment=254]Nye protokoller.jpg[/attachment]

Vi er tilbage på mandag og ser frem at se til resultaterne af jeres indtastninger og få kommentarer på indtastningsformularen generelt ?

Mhf.
Signe, Jens, Frida og Jeppe
Mange hilsner fra
Jeppe
Digitalarkivar ved Københavns Stadsarkiv
Skrevet af
2019-09-18 08:28:13
Kære alle. Tak for jeres input. Vi sætter det i søen på mandag den 23. september, hvor der ikke kan indtastes.
Mange hilsner fra
Jeppe
Digitalarkivar ved Københavns Stadsarkiv