Forum på politietsregisterblade.dk (2011-2018)

Personer der mangler

Oprettet af
2010-09-05 12:17:00
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2010-09-05 12:17:00
Er der mon nogen der ved, hvordan det kan være at personer der burde stå i registerbladene, ikke gør det alligevel?

Konkret drejer det sig om Peter Georg Lange. I 1861 starter han en vinhandel på adressen Nørrebrogade 11, hvor han også bor. I 1890 afhænder han den og flytter til Blågårdsgade 2, hvor han dør i 1904.
Han BURDE altså stå i registerbladene. Alligevel glimrer han ved sin fraværelse. ER der mon nogle der har en forklaring på dette?

mvh

Eivind Lange
Skrevet af
2010-09-05 12:44:23
Du finder ham i Dødebladene (se Hjælp og Vejledninger => Eksterne links => Fogsgaard => Dødebladene)

Se nærmere forklaring:
Politiets registerblade 1892-1923


Registerbladene indeholder oplysninger om alle personer bosiddende i København, dog sådan, at gifte kvinder findes på mandens kort og børn under 10 år ikke medtages. Bladene er opdelt i de 9 politikredse, der var i København i 1923. De findes på mikrofiche på læsesalen og der er påbegyndt en digitalisering af bladene

Du finder ikke personer, der er døde i denne periode. De er udtrukket til Politiets dødeblade.


http://www.ksa.kk.dk/finddinslagt/personregistrering/politiets_registerblade

Inger
Skrevet af
2010-09-05 12:52:12
Ok - det forklarer sagen - det er nemlig her jeg har fundet ham.

Men hvad gjorde man så med de udtrukne blade? Blev de destrueret eller hvad?

mvh

Eivind Lange
Skrevet af
2010-09-05 13:56:27
Iflg. Daisy står de 145 enheder på Landsarkivet for Sjælland.

Inger
Skrevet af
2010-09-13 17:36:12
Men hvordan kan det så være, at hende her er med i bladene :

http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1601475

Hun døde i 1903, d. 6. maj.
Elise Amalie Negithon.

Så vidt vides barnløs, og single hele livet

Mvh
Jannie
Skrevet af
2010-09-14 09:52:24
Hej Jannie

Jeg vil gerne prøve at komme med nogle forklaringer.

Der er mange personer som har mere end et registerblad, så det er nok kun det sidste registerblad som lægges over i dødebladene.

Hvis hun er flyttet ud af Københavns Kommune, så bliver hendes registerblad i København.

Måske er hun blot flyttet til Frederiksberg, og så kan man ikke finde hende her og heller ikke hos Fogsgaard. Fogsgaard har vist ikke indtastet personer fra Frederiksberg.

Et supplerende spørgsmål

Ville det være en god idé også at lægge Frederiksbergs registerblade og dødeblade på nettet?
(P.S.: Jeg ved ikke om Frederiksberg Stadsarkiv har registerblade og dødeblade, men de har muligvis lignende systemer).
Skrevet af
2010-09-14 10:18:22
Hej Marianne,

For at tage det sidste først.
Ja, det ville være dejligt, hvis Frederiksberg havde et lign. system, og det kunne blive lagt ud her på nettet.

Hun døde på Olfert Fischersgade og blev begravet på Vester Kirkegård. Og det er da vist i København ?
Men jeg har heller ikke kunnet finde hende i Fogsgaards blade, så hun er nok bare blevet "glemt"

Mvh
Jannie
Skrevet af
2010-09-14 11:00:16
Hej igen

Boede hun i 'Flådens huse i Nyboder'?

Se evt. http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=64&Itemid=70 !
… Flådens huse i Nyboder er undtaget. Flåden havde deres egen politimyndighed, og der førtes særlige husbøger over beboerne i Nyboder. De kontrollerede ind og udflytning efter et fast mønster. Disse husbøger findes i Rigsarkivet.
Skrevet af
2010-09-14 11:24:49
Det ved jeg desværre ikke om hun gjorde, men det er da en mulighed.
Jeg ved desværre ikke så meget om hende, endnu, men det er da værd med et besøg på rigsarkivet

Tak for ideen.

Mvh
Jannie
Skrevet af
2010-09-14 15:21:23
Forskellen mellem dødeblade og udtrukne blade kan være lidt subtil.
Registerblade er ført sammen med mandtallisterne. Når en person flyttede eller forsvandt fra mandtalslisterne, blev de udtrukne. Dødeblade findes kun for de personer, som politiet fik oplyst var døde. I mange tilfælde fik politiet ikke besked om dødsfald.

Derfor findes der "døde" mellem de levende, især for mange ældre mennesker. I nogle stationer findes grupper af udtrukne og i andre er de alle blandet sammen. Dette er et af de eksempler hvor den elektroniske søgning bliver en stor hjælp. Nu skal man kun "lede" et sted.

Registerbladene er et københavnsk fænomen. De findes ikke for andre byer.

Lars Peter
Skrevet af
2010-09-14 17:18:18
Jeg har såmænd fundet hende på et blad mere, så det er nok rigtigt at hun er flyttet til og fra "København"
Hun har formodentlig været tjenestepige hele livet, og har flyttet til ny arb.giver med jævne mellemrum.

Men nu bliver hun nemmere at finde oplysninger om, takket være registerbladene, så alt i alt er det nok som det skal være :-)

Mange tak for alle input og ideer.

Mvh
Jannie
Skrevet af
2011-01-31 13:32:12
Jeg slutter mig til spørgsmålet, om personer der mangler. Jeg leder efter Jørgen Steen, født i Hvilsager 5. marts 1865. Flyttet til Kbh (vides ikke hvornår) mejerist og opgiver ved nieces barnedåb, adresse på Nørrebrogade 215B. Kan ikke finde ham i politiregistret, dødebladene eller folketællinger.
Skrevet af
2011-08-14 12:21:11
Hej Saltzstein

Jeg ser en gang imellem gamle indslag igennem for at rydde lidt op, så det bliver nemmere at genfinde relevante oplysninger.

Jeg fandt dette spørgsmål (fra 6 måneder, 2 uger siden), som måske er blevet løst på et senere tidspunkt:
Jeg slutter mig til spørgsmålet, om personer der mangler. Jeg leder efter Jørgen Steen, født i Hvilsager 5. marts 1865. Flyttet til Kbh (vides ikke hvornår) mejerist og opgiver ved nieces barnedåb, adresse på Nørrebrogade 215B. Kan ikke finde ham i politiregistret, dødebladene eller folketællinger.

http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2477707 :
Jørgen Steen , 5-3-1865 , Hvilsager sogn
Stillinger: Mejeriarbejder