Landflygtige sønderjyder
Oprettet af i.buchard
2011-01-29 09:34:30
| Forfatter | Indlæg |
|---|---|
|
Skrevet af i.buchard
2011-01-29 09:34:30
|
I registerbladene finder man mange sønderjyder, der har forladt Preussen for at komme væk fra militærtjeneste og politisk forfølgelse Hans Rudolf Hiort-Lorenzen er en af de mere prominente: http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2240135 Han var søn af stænderdeputeret Peter Hiort Lorenzen fra Haderslev. … I forbindelse med krigen i 1864 måtte han som dansksindet embedsmand tage flugten, idet de østrigske besættelsestropper ikke ydede tilstrækkelig beskyttelse. Han kom til København, hvor han under krigen var bestyrer på det militære lazaret på Frederiksberg Slot. Efter fredsslutningen søgte han forgæves bestalling som advokat i Sønderjylland. I stedet købte han med hjælp fra sin velhavende svigerfar dagbladet Dannevirke i Haderslev og udvidede i 1874 med dagbladet Freja i Aabenraa. Han kom som redaktør hurtigt i klammeri med de preussiske myndigheder med flere korte fængselsstraffe til følge. I 1874 blev han tiltalt for majestætsfornærmelse, fordi han i sin avis havde givet plads til et indlæg af pastor Mørk Hansen i Vonsild, der sluttede med at opfordre de tyske præster i Sønderjyllands danske menigheder til "at anraabe Himlen om at mage det saa, at deres Kejser vilde holde det Løfte, han havde givet i Artikel V, for at han kunde gaa i sin Grav som en ærlig Mand". Ved retten i Kiel blev han idømt 8 måneders fængsel i Magdeburg. … Hiort-Lorenzen forlod af frygt for en formel udvisning, der ville fratage ham muligheden for at besøge sin fødeegn, frivilligt Haderslev i 1877 og bosatte sig i København. Her fik han igen journalistiske opgaver som redaktør for bl.a. Nationaltidende. Han blev i de følgende år indviklet i forskellige intriger under provisorierne. Han forlod redaktørarbejdet i 1893. Året efter udnævntes han til stiftsskriver i Roskilde og beklædte dette embede til sin død. Klippet fra: http://www.graenseforeningen.dk/artikel/21627 Inger |
|
Skrevet af Henrikw
2011-01-29 09:54:14
|
Hej Inger Tak for dit interessante indlæg om Hiort-Lorentzen, det er altid sjovt når man kan føje en livsskildring til det enkelte registerblad ;) Mvh. Henrik |
|
Skrevet af Jeppe
2011-01-30 10:31:39
|
Hej Inger Det er meget spændende læsning :) Jeg havde tænkt over, hvorledes det ville afspejles i hovedstadens befolkning at landet et par årtier forinden havde tabt en krig og mistet en stor del land. Der er Positivspilleren (p.t. 52 med denne livsstilling) eller Lirekassemændende, som var krigsinvalide fra slaget ved Dybbøl og på Als. Er der nogen som ved om det alene er krigsinvalide som fik en lirekasse og tilladelse til at spille, eller om andre kunne tilkendes dette? Personer der flygter fra det tyske overherredømme er altså en anden effekt af den tabte krig. Kan du se et mønster i det (eller lader de sig kun identificere individuelt) og hvor mange mener du der er tale om? |
|
Skrevet af i.buchard
2011-01-30 11:03:59
|
Jeg havde tænkt over, hvorledes det ville afspejles i hovedstadens befolkning at landet et par årtier forinden havde tabt en krig og mistet en stor del land. Der er Positivspilleren (p.t. 52 med denne livsstilling) eller Lirekassemændende, som var krigsinvalide fra slaget ved Dybbøl og på Als. Er der nogen som ved om det alene er krigsinvalide som fik en lirekasse og tilladelse til at spille, eller om andre kunne tilkendes dette? Personer der flygter fra den tyske overherredømme er altså en anden effekt af den tabte krig. Kan du se et mønster i det (eller lader de sig kun identificere individuelt) og hvor mange mener du der er tale om? Jeg ved ikke noget om lirekassekoncessioner til invalide fra 1864. Om sønderjyderne iøvrigt: Optantreglerne gjorde det vanskeligt at tage til Kongeriget med ret til at vende tilbage til Hertugdømmerne; det var for mange et endegyldigt valg at forlade Preussen. Jeg synes jeg kan se, at de indvandrede slesvig-holstenere omfatter i hvert fald følgende grupper: tiloversblevne militære fra garnisonerne i Hertugdømmerne ditto embedsmænd fra administrationen unge mænd, der ikke vil aftjene preussisk militærtjeneste unge piger fra de familier, som sendte de unge mænd nord for Kongeåen, måske som en slags ledsager, der kunne sørge for at stoppe sokker (men det er min fortolkning) universitetsstuderende, der foretrak universitetet i København for det i Kiel, der jo var fortyskningsprocessens forpost fra sin oprettelse politiske flygtninge som Hjort-Lorenzen industriarbejdere fra Flensburg, Kiel og Altona, der var attraktive for københavnske arbejdspladser geografisk set mange fra Haderslev amt, men det er en kendt sag, at incitamentet til at forlade det nordligste område i Sønderjylland var, at man kendte grænselokaliteterne. Jeg mener, at der forsvandt betænkeligt mange unge fra Haderslev amt med en forøget tilflytning af tyskere som resultat. Dette er en absolut uvidenskabelig køkkenbordsovervejelse; jeg tror, du kan få bedre besked i den litteratur, der er skrevet om emnet. Sønderjyllands Historie efter 1815 (Aabenraa 2009 s. 187) har en side om de demografiske følger af afvandring: 70.000 mellem 1858 og 1885: til USA, Danmark og industribyerne i landsdelen [Vi mangler forøvrigt en quote-funktion - min hukommelse rækker ikke til komplekse spørgsmål som dette, og jeg kan ikke scrolle ned og se det oprindelige indlæg, mens jeg skriver i svarfeltet] Inger |
|
Skrevet af ML
2011-01-30 14:59:57
|
Hej Jeppe skrev: Er der nogen som ved om det alene er krigsinvalide som fik en lirekasse og tilladelse til at spille, eller om andre kunne tilkendes dette?Positivspillere / Lirekassemænd Der er billeder af lirekassemænd her: http://www.lirekassevenner.dk/dk/index.html?menu.html?/dk/nostalgiskelirekasse.html | http://www.lirekassevenner.dk/dk/index.html Lirekassemænd: Der er en beskrivelse af en person med epilepsi og af en blind person her: http://www.lirekassevenner.dk/store_billeder/nostalgiskelirekasse/6a.jpg Flere links: http://www.lirekassemanden.dk/historie.htm http://lirekasseunderholdning.dk/images/Lirekassehistorie/index.htm | http://lirekasseunderholdning.dk/images/Lirekassehistorie/billeder%20fra%20fotovaeg%20019.htm | http://lirekasseunderholdning.dk/images/Lirekassehistorie/billeder%20fra%20fotovaeg%20024.htm | http://lirekasseunderholdning.dk/ http://www.fynskebilleder.dk/billede/6233?page=82&showperpage=48 (En svagtsynet lirekassemand. 1962). http://boligen.e-museum.dk/besoeg/arne1935.asp (En gang imellem kommer der en lirekassemand i gården. Han drejer på sin lirekasse og spiller musik. Mødrene smider mønter ned til lirekassemanden, og børnene samler mønterne sammen til ham og lægger dem i hans hat). |
|
Skrevet af ML
2011-02-01 15:21:36
|
Hej Jeppe skrev: Jeg havde tænkt over, hvorledes det ville afspejles i hovedstadens befolkning at landet et par årtier forinden havde tabt en krig og mistet en stor del land. Der er nogle forklaringer her: 1864 - 1918 Danskheden under pres: http://www.sydslesvigsk-forening.de/index.php?id=799 …. En del dansksindede har nok haft familie i både Danmark og Slesvig, og de har derfor haft mulighed for både at flytte fra Danmark til Slesvig og tilbage igen (også efter 1864). Hvis de har haft dansk statsborgerskab, har det måske ikke været så svært at flytte mellem Slesvig og Danmark efter 1864. Dette kan også være en del af forklaringen på de mange københavnere som er født i Slesvig. |
|
Skrevet af i.buchard
2011-02-01 16:15:33
|
ML skriver: En del dansksindede har nok haft familie i både Danmark og Slesvig, og de har derfor haft mulighed for både at flytte fra Danmark til Slesvig og tilbage igen (også efter 1864). Hvis de har haft dansk statsborgerskab, har det måske ikke været så svært at flytte mellem Slesvig og Danmark efter 1864. Det var også, hvad man havde håbet, når man valgte at optere for Danmark. og der var mange optanter, altså slesvigere, der valgte dansk statsborgerskab, efterhånden ca. 25.000, og de var i hele perioden under trussel om udvisning og hele tiden underlagt et krav om at være politisk passive, hvilket var svært, jo mere mulighederne for at udfolde sin danskhed blev indsnævret f.eks. med fjernelse af dansk som undervisningssprog. I Registerbladenes tid skærpes politikken overfor optanterne: Køllerpolitikken (1898-) begyndte straks med masseudvisninger af danske tjenestefolk og optanter, som fortsatte for fuld kraft ind i andet halvår af 1899 og med dæmpet styrke frem til 1903. Da var 800-1000 blevet ramt af udvisningsordren. Men for flere lokale embedsmænd var dette ikke nok. Landråden i Sønderborg indførte på egen hånd et gidselsystem, hvor han truede forældre med børn på skoler i Danmark til at kalde dem hjem; ellers ville alle danske statsborgere i deres kommune blive udvist Sdr.Jyll. Historie II 218 Værre havde de ca. 8000 statsløse optantbørn det. De var født af danske optanter, men på preussisk jord. Set med danske øjne var de ud fra fødestedskriteriet preussere, men ud fra preussisk ret som fødte af danske forældre danskere. De kom virkelig i klemme, men blev tolereret i DK - hvis de ikke blev kriminelle eller faldt samfundet til last. Så kunne de udvises til Preussen, der selvsagt ikke ville have kriminelle og socialt belastede optantbørn retur. Det problem blev reelt aldrig løst til bunds, selv om der blev lavet en konvention om det i 1907. Problemet blev forstærket af, at retten til at optere jo var tidsbegrænset til begyndelsen af 1870'erne, så optanternes tal svandt i takt med at folk døde, men optantbørnene og -børnebørnene levede deres liv ud i dette ingenmandsland af statsløshed. Disse forhold er stort set ukendte i dag, men det er faktisk betagende at opdage oldefars navn i protokollerne i Åbenrå Landrådsamt, hvor han gentagne gange får bevilget opholdstilladelse på den gård, han er født på. Alle hans sønner, undtagen den ældste, udvandrede - een blev tilbage med ret til at arve gården. De andre blev nødt til at klare sig godt i Danmark, og det gjorde de så. Inger |
