Forum på politietsregisterblade.dk (2011-2018)

Søgning på "ikke fejlmeldte blade" er "hemmelig"

Oprettet af
2013-03-05 19:45:50
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2013-03-06 07:57:25
Tusind tak. Jeg var ikke opmærksom på denne mulighed, som kan spare meget tid i fejlretningen.

À propos Station 1, inden I på Artillerivej når dertil:
For ikke så længe siden kiggede jeg (for variationens skyld) på Station 1, rulle 6, som har en lav procent af færdigrapporterede blade. Den er helt gal med mht. især overbelyste og afskårne blade, og mange af dem er låst uden at fødselsdatoer, udfærdigelsesdatoer mm. er synlige. Jeg har bladret igennem til og med blad 808 (id 1344119) og låst op og fejlrapporteret jeg ved ikke hvor mange nye ulæselige. Det er nok værst først i rullen, men der er en hel del afskårne, ikke fejlrapporterede længere henne. Jeg kan ikke nå flere, da jeg har rigeligt p.t. på Station 7 samt andre opgaver. Måske andre vil tage over derfra?
Skrevet af
2013-03-05 20:59:57
Faktisk har jeg været oppe i denne sag tidligere, men havde faktisk glemt, at det egentlig er ligegyldigt, om man indsætter "%" "x" eller et andet tegn. Der skal bare stå noget.

Prøv følgende eksperiment, som jeg har taget fra den rulle jeg pt arbejder med, men indsat en ekstra begrænsning, for at gøre søgningen lille:

1. Gå til avanceret søgning
2. vælg fra listen af søgemuligheder stationsnummer = 1 dernæst
3. "tilføj søgefelt" - vælg rulle nummer = 0008 (begrænser søgningen til 4588 resultater)
4 - tilføj søgefelt - vælg Hovedpersons efternavn starter med "Frib" (uden anførselstegn)
5. tryk på "optæl" Søgningen er begrænse til 26 resultater.
6. Nederst på siden er et felt, der viser, hvor mange resultater, der skal vises på siden. - vælg "alle"
7 tryk på "søg" og listen med de 26 navne vises.
8 tryk på første navn, og du kan bladre i resultaterne med "næste resultat/forrige resultat"
du ser nu både fejlmeldte og ikke fejlmeldte blade

9 tilføj søgefelt og vælg "fejlrapporttype" større end "0" og tryk på "optæl" - der er 3 fejlmelde blade. Kigger du på dem ser du 2 stk type 3 fejl og 1 stk ulæselig

10. udskift "fejlrapporttype" med "ikke fejlmeldt" og husk at indsætte et tegn i det sidste felt- f.eks %
11. tryk på optæl - resultatet er 23 stk.
12. tryk på søg og begynd at bladre. Nu ser du kun de blade, der IKKE er fejlmeldt

Venlig hilsen

Henrik Larsen
Skrevet af
2013-03-05 19:45:50
I avanceret søgning er en af mulighederne, at frasortere allerede fejlmeldte blade, når der f.eks. søges efter flere blade, der skal fejlmeldes.

Imidlertid virker søgningen ikke umiddelbart. Man skal lige selv komme på den idé at indsætte et "%" i søgefeltet, for at det virker.

Det bør ikke være nødvendigt at indsætte "hemmelige" tegn. Enten skal de ikke være nødvendige, eller også skal de stå som defaultværdi evt. dimmet eller feltet skjult.

Venlig hilsen

Henrik larsen
Skrevet af
2013-03-05 20:02:30
Hej Henrik

Vis lige hvordan, det vil spare meget tid B)