Forum på politietsregisterblade.dk (2011-2018)

fejl i "simpel søg" funktion

Oprettet af
2012-01-17 15:20:18
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2012-01-17 15:20:18
Jeg prøvede lige at søge på et specielt mellemnavn for en ægtefælle i fornavnsfeltet, med udvidet søgning slået til. (navnet var Edelberg) - Ingen hits!

Jeg gik så til avanceret søgning, fandt "ægtefælles fornavn" som mulighed, og fik det ene hit, der forventedes.

En væsentlig del af ideen med at indtaste ægtefæller og børn er vel, at vore gæster (også) skal kunne finde deres slægtninge ved hjælp af disse indtastninger?

I hvert fald står der ikke noget specifikt på hverken søgeside eller i søgevejledningen om, at der kun søges på hovedpersoners navne. Det er da egnet til at forvirre den søgende.

Enten må vejledningen eller søgefunktionen rettes til.

Venlig hilsen

Henrik Larsen
Skrevet af
2012-01-17 16:15:17
Jeg har lige prøvet din søgning i simpel søgning på 'edelberg' i fornavn med hak i udvidet søgning.

Den gav 7 hits, hvoraf det ene var på en ægtefælle Astrid Vilhelmine Kristine Josepine Edelberg Bahn, født i København d. 17-09-1895.

Så jeg mener, at der søges på alle personer også ved simpel søgning.

Hvis ikke det er hende, du søgte, så vend lige tilbage med navnet på den person, du fandt i avanceret søgning, men ikke i simpel søgning.
Skrevet af
2012-01-18 10:40:15
Simpelsøgning skulle søge blandt alle persontyper (hovedperson, ægtefælle og børn).

Hvis Henrik eller andre har eksempler på det ikke er tilfældet, så vil vi meget gerne have det at vide :)
Skrevet af
2012-01-18 12:30:11
Hej Jeppe,

Det tror jeg også den gør - jeg prøvede jo den samme søgning og fik hit på en ægtefælle.
Skrevet af
2012-01-18 17:07:54
Nu har jeg lige prøvet samme simple søgning igen, og fik godt nok det rigtige hit - Astrid osv. Edelberg ( oven i købet som det første i rækken)

Det jeg så ikke lige fik set efter i går var, om jeg også på det tidspunkt fik 7 hits.

Hvis det er tilfældet, er det nok mig, der skal have pudset læsebrillerne.

Hvis ikke, kunne man måske forestille sig, at der var en vis opdateringstid mellem indtastning og søgemulighed? Gårsdagens simple søgning blev lavet umiddelbart efter indtastningen.

Personligt hælder jeg til første forklaring.

Venlig hilsen

Henrik Larsen