Rettelse af stillinger

Oprettet af jette_m

2018-02-17 19:10:28

Forfatter	Indlæg
Skrevet af jette_m 2018-02-17 19:10:28	Hej Vi er en mindre gruppe Eva Ersbøll, Karin Heise og jeg, der gennem et år har arbejdet på et udtræk af stillinger. Vi har ved hjælp af Byhistorikerne i Aarhus, fået opbygget en kontrolleret liste af stillinger, som vi derefter koder andre lignende stillinger med korrekt stavemåde. Stillinger der er korrekt stavet og som der kun findes få af, godkendes umiddelbart. Der arbejdes på at få normaliseret stillingsbetegnelserne til nudansk. Kendes stillingen ikke, bruges ordnet.dk, der indeholder flere ordbøger, bl.a. Den Danske Ordbog og den ældre Ordbog over det danske Sprog. Vi arbejder på et ark, med udtræk fra databasen. Alle tastninger har et id_nummer, der er entydigt for stavemåden. Man kan kode en forkert tastning med det korrekte id-nummer. Når man så kører rettelsen, får den forkerte stilling, det nye korrekte nummer og den nye korrekte stilling. Hvis stillingen i mellemtiden er blevet ændret på bladet, ændres id-nummeret og kodningen duer ikke. Hvis den ændrede tastning er korrekt, er det fint, men er der en slåfejl eller anden fejl på ordet, kan man håbe på at det var en fejl, der var lavet tidligere og så bliver det fanget der, af en anden kodning. Ellers dukker fejlen op igen, når vi laver et nyt udtræk. Vi retter også stillinger, der kun er få af til korrekt stilling, manuelt. Desværre har vi konstateret at stillinger, som er blevet rettet til korrekt form, senere er rettet tilbage til forkert stavemåde. Men det fanges ved et senere udtræk. Alt har betydning, store og små bogstaver, mellemrum, komma, og stavemåder, skriver vi i eller j, ks eller x. Alle arbejderstillinger er rettet, vi er på vej med stillingerne fra N-Å. Vi har tjekket en del stillinger med hvilket køn de er, andre kontrollerer vi efterhånden, som vi får et større materiale at arbejde med. Når først arbejdsudtrækkene er lavet, er det ideelle, at man ikke retter på bladene, eller at man skriver på arbejdsudtrækket, det man har rettet, så man kan se om fejlretningen er korrekt. Det kan man selvfølgelig ikke når mange stadig retter blade og de ikke har adgang til arbejdsarket. Vi har fundet nogle fejl, ved at gå tilbage til vores egne fejlretninger. Her skal man være skarp på retskrivningsreglerne, og har vi lavet en slåfejl, så har man sin kopi af det man rettede. Jeg har arbejdet med at få rettet sporvejs- og sporvogns-. Tastningerne af disse var et stort rod, der var tastet både sporvogns- og sporvejs- ved begge stillinger. Det skyldes sandsynligvis, at bladene har været svære at læse. Efterfølgende, bladene er rettet nu, har jeg haft kontakt til nogle personer fra Sporvejshistorisk Selskab, der er frivillige på Stadsarkivet. De har fået listen med sporvejs- og sporvogns- stillinger. Deres melding er at kun stillinger, der knytter sig til sporvognen, hedder sporvogns -konduktør, -kontrollør og (vogn)styrer. Men andre ubestemte stillinger hedder sporvejs -funktionær og -arbejder. Disse stillinger, kan kodes og rettes til den korrekte stillingsbetegnelse. Det vil betyde at mange sporvognsfunktionærer bliver til sporvejsfunktionærer. Nogle selskabs- og firmanavne har vi bestemt os til at skrive: Danske Statsbaner, DSB ; Østasiatisk Kompagni, ØK ; Kjøbenhavns Telefon Aktie-Selskab, KTAS; Det Forenede Dampskibs-Selskab, DFDS; Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab, KGR; Det Store Nordiske Telegraf-Selskab. Der er mange variationer på bladene. Nogle andre har lange firmanavne, men forståelige. Andre som KFUM og KFUK skrives som forkortelsen og på samme måde som KFUM og -K skrives på deres hjemmesider uden punktum. Forskellige institutioner skriver vi sådan. Det Kgl. Teater, Det Kgl. Vajsenhus, Den Kgl. Livgarde, Det Kgl. Assistenshus, Københavns Magistrat, Københavns Universitet. Vedr. forholdsord: under, i, ved, hos, for, på ændres for det meste til komma. Der kan være ganske få steder, hvor det er bedst at beholde forholdsordet. Pens., fhv. og afsk. beholdes som forkortelse, men foranstilles. Store og små bogstaver i stillinger, skrives som retskrivningsordbogen foreskriver med hensyn til egennavne. Dobbeltstillinger/erhverv skrives Gas- og vandmester, Fiske- og vildthandler. For at bestemme hvordan en stilling skal tolkes, må vi ofte undersøge det omhyggeligt. For eks. hvornår kom de første sygeplejersker, de første ingeniører. Skal vi vælge en nutidig stilling eller bevare en ældre, som vi ikke kan få klarlagt om det er en talemåde eller en rigtig stilling, og hvornår ændrer man stillingsbetegnelsen. Hedder det stud.dent. eller stud.odont. Hedder det stud.teol. eller stud.theol. Hvordan skal T, T., tj og lignende tydes. Disse stillinger vil blive kodet tyende. På mandtalslisterne, indtil november 1921, noteredes tjenestefolk på højresiden af mandtalslisterne, kaldet tjenestetyende, uden nærmere beskrivelse af hvad stillingen indebar. Fra og med maj 1922 bliver alle personer noteret i rækkefølge efter bopæl, beboere, logerende og medhjælpere (herunder husassistenter, tjenere og andre til husstanden hørende personer). Enkelte steder i byen, ser man stadig opdeling i herre- og tjenestefolk, efter 1922. Før 1922 kan man på nogle adresser, også se se tjenestefolk noteret på venstresiden med en stilling i husstanden. De personer der boede i egen bolig eller som logerende, havde ofte en stilling og var noteret på venstresiden af mandtallerne. Databasen er blevet sorteret efter køn, så det nu er muligt at søge på køn. En del er sket ved at køre store lister af navne mod databasen, andet er rettet manuelt. Desværre findes der navne, der er tastet forkert og derfor vil en person, der er tastet Emil blive hankøn, men på bladet stod der Emilie. Det samme med Andrea og Andreas. Der er stadig en del fejl i kønsbestemmelsen. Men ved at køre Andreas mod en tjenestepige og hankøn, kan vi fange nogle fejl og rette dem. Og andre tilsvarende måder at prøve at fange fejl. Man kan bruge kønsbestemmelsen til at finde fejl på bladene. For eks. En søgning på hovedperson og ægtefæller, der havde samme køn. Her fandt vi rigtig mange børn, der stod som ægtefælle. Men også søskende og forældre og voksne børn, der boede sammen. Kunne også være voksne, der vælger at bo sammen. Der er også lavet et udtræk, hvor aldersforskellen mellem ægtefæller af forskelligt køn er større end 20 år, i håb om at finde fejltastede børn. Her er mange ægtefæller, der har aldersforskel mere end 50 år op til 110 år har vi fundet. Det er udpræget tastefejl, hvor der skulle have stået 18xx i stedet for 19xx. Også børn, der er født før forældrene, er fundet på denne måde. En del af disse blade er godkendte blade. Men man bliver talblind, det er nemmere, når man ved, at der skal være en fejl. Venlig hilsen Jette
Skrevet af Inge 2018-02-18 05:56:38	Til den mindre gruppe. Der er i indtastningsvejledningen skrevet, at forkortelser skrives helt ud! Hvordan kan der så rettes til forkortelser som jeg og andre har arbejdet med. Nogle selskabs- og firmanavne har vi bestemt os til at skrive: Danske Statsbaner, DSB ; Østasiatisk Kompagni, ØK ; Kjøbenhavns Telefon Aktie-Selskab, KTAS; Det Forenede Dampskibs-Selskab, DFDS; Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab, KGR; Det Store Nordiske Telegraf-Selskab. Der er mange variationer på bladene. Nogle andre har lange firmanavne, men forståelige. Andre som KFUM og KFUK skrives som forkortelsen og på samme måde som KFUM og -K skrives på deres hjemmesider uden punktum. Forskellige institutioner skriver vi sådan. Det Kgl. Teater, Det Kgl. Vajsenhus, Den Kgl. Livgarde, Det Kgl. Assistenshus, Københavns Magistrat, Københavns Universitet. Man må en gang for alle vælge, hvad man vil og ikke det der frem og tilbage. Jeg havde blandt andet rette K.F.U.M. til Kristlig forening for unge Mænd og så bliver det rettet tilbage til KFUM etc. Det er surt :whistle: at der arbejdes på den måde, at men skriver et og gør noget andet. Med venlig hilsen Inge
Skrevet af Eva Johansson 2018-02-18 07:19:54	Hej Jag förstår inte att projektledningen struntar i sina andra superbrugare som arbetat med registret i sju år. Ni har slutat att ha möten. Till den mindre gruppen. Ni har förstört det historiska materialet och källan. Ni bestämmer en det ena och det andra, det blir inte bra! Om man normerar sparar man originalstavningarna på bladen. Ni byter ut och vips är allting borta. Man kan inte söka en stilling i den nya sökningen, därför att det är fel lista och man sätter parenteser på stavningarna. Man sätter också sex olika yrken inom parentes. Man gör en klassificering. På begravningsprotokollen upprättar man stillinger hej vilt och sätt en massa parenteser på dom. Det är definitivt inte så man normaliserar. Det kommer aldrig att gå att samsöka. Man kan inte söka fritt. Man kan inte t.ex söka røde kors. Därför vill vi ha ett ärligt svar på om polisregistersökningen skall läggas ned. Man kan inte söka något yrke med en parentes på. Man kallar välja från en lista att normera, det är inte normering. Vid normering registrerar man källtroget och sedan normerar man i databasen. Man skall behandla materialet med respekt för dess historia. Med vänlig hälsning Eva Johansson, Ramlösa, Skåne, Sverige, med anor från Hinge Sogn, Jylland, Danmark
Skrevet af Eva Johansson 2018-02-18 07:30:09	Hej Man vet inte vem som är projektledare längre? Med vänlig hälsning Eva Johansson, Ramlösa, Skåne, Sverige, med anor från Hinge Sogn, Jylland, Danmark
Skrevet af jette_m 2018-02-18 07:50:42	Hej Inge Jeg kan godt forstå at du bliver sur, når du laver unødvendigt arbejde. Men jeg har talt med dig om, at man ved normalisering ville kunne rette meget i databasen. Jeg ved at vi har talt sammen om at bl.a. pens. og afs. m. fl. ikke skulle skrives helt ud. Du har selv gjort et stort arbejde med at flytte pens. før stillingen. Du har bedt om at noget blev skrevet på forum, at det er for sent at det kommer, er jeg enig i. Jeg kan også godt se at der står i vejledningen at forkortelser af stillinger og fødesteder skrives helt ud. Under arbejdet med at normalisere stillingerne, har vi fundet ud af at det vil være bedst at vælge at nogle firmaer, foreninger og institutionsnavne skulle skrives i en forkortet form, som også ofte er den form, som firmaet selv kalder sig. Da det desværre giver nogle meget lange stillinger, hvis man konsekvent vælger at alle stillinger incl. arbejds eller opholdssted, skal skrives uden nogen forkortelse. Det er tidligere meldt ud at normaliseringen ville erstatte forkortelser, for eks. arbm. ville blive erstattet af arbejdsmand, og at der ikke var nogen grund til at rette i de forkortelser. Så godt som alle stillinger med arbejd- er nu rettet. Vi havde et punkt på superbrugermødet for halvandet år siden. 2. Normalisering af stillinger Eva E., Jette og Karin arbejder på at normalisere de stillinger som optræder 4 eller færre gange. Det sker via et stort regneark, hvor Århus forskernes normalisering af de stillinger der optræder 5 eller flere gange også er med. Jeppe vil opdatere stillingerne efterfølgende således varianter og forkortelser bliver erstattet, fx arbm bliver erstattet af Arbejdsmand. Venlig hilsen Jette
Skrevet af Eva Johansson 2018-02-18 08:19:43	Hej Vem har bestämt att pens ska stå efteråt när vi en gång har bestämt att det skall står före :evil: Med vänlig hälsning Eva Johansson, Ramlösa, Skåne, Sverige, med anor från Hinge Sogn, Jylland, Danmark
Skrevet af Eva Johansson 2018-02-18 08:28:22	Hej "2. Normalisering af stillinger Eva E., Jette og Karin arbejder på at normalisere de stillinger som optræder 4 eller færre gange. Det sker via et stort regneark, hvor Århus forskernes normalisering af de stillinger der optræder 5 eller flere gange også er med. Jeppe vil opdatere stillingerne efterfølgende således varianter og forkortelser bliver erstattet, fx arbm bliver erstattet af Arbejdsmand." Det är ju ni själva som utsett er till detta arbete. Med vänlig hälsning Eva Johansson, Ramlösa, Skåne, Sverige, med anor från Hinge Sogn, Jylland, Danmark
Skrevet af ML 2018-02-18 08:49:46	Hej Ifølge vejledningen skal der indtastes på følgende måde: http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2148857 Stillinger: Pensioneret politibetjent Stillinger skrives som de står på registerbladet, dvs. rækkefølgen. Desuden skrives ord helt ud. Der er ikke et ord som hedder pens.. Jeg kan se at der skrives om forkortelser et sted. Det er politiets forkortelser som vi skriver helt ud. Det gælder selvfølgelig ikke almindelige og kendte forkortelser. Da vi skriver på nudansk, så skriver vi som man ville skrive teksten i dag, og ikke som politiet har skrevet den. —– Indtastningsvejledningen: Stilling Stillingsbetegnelser skrives på nutidigt dansk, og forkortelser skrives helt ud. Stillinger indtastes i kronologisk rækkefølge når det er muligt. Ellers indtastes de fra venstre mod højre. Eksempel: Bagerlærling;Bagersvend;Bagermester. Der sættes semikolon (uden mellemrum) mellem stillinger. Pensioneret, forhenværende og lignende indtastes før stilling. Eksempel: Pensioneret præst Med venlig hilsen Marianne
Skrevet af jette_m 2018-02-18 10:36:45	Pens. er foranstillet. Med hensyn til om der skal stå pensioneret eller pens., så kan det ændres, hvis man ønsker det. Der er ikke kørt en rettelse på pens./pensioneret endnu. I udtrækket af stillinger optræder pensioneret med 62 variationer og pens. har 540 variationer. Venlig hilsen Jette
Skrevet af Inge 2018-02-18 13:21:28	Hej Jeg har arbejdet en del med Fhv., men ikke så meget med Pens. dog har jeg rette når jeg er stødt ind i dem. Vi må afvente indtil der kommer et klart svar på hvordan de forskellige oplysninger skal indtastes det og det gælder især det bolle å. Det er og bliver det bedste og nemmeste, at bruge Danmarks Stednavne. Jeg er lige kommet hjem fra Østerbro, hvor jeg så Ålborggade, Århusgade og Grenågade, men hvis projektledelsen her vælger Aa så må Københavns kommune jo opsætte nye gadeskilte de berørte steder. :laugh: Iøvrigt kan bager Bosse, Østerbrogade anbefales med deres fastelavnsboller med creme, men prisen er også derefter kr. 31,00 :cheer: Med venlig hilsen Inge
Skrevet af Eva E 2018-02-19 09:05:40	Hej Eva J. Du skriver: Man kan inte söka en stilling i den nya sökningen, därför att det är fel lista och man sätter parenteser på stavningarna. Man sätter också sex olika yrken inom parentes. Man gör en klassificering. På begravningsprotokollen upprättar man stillinger hej vilt och sätt en massa parenteser på dom. Det är definitivt inte så man normaliserar. Det kommer aldrig att gå att samsöka. Det er rigtigt, at stillingerne i begravelsesprotokollerne ser mærkelige ud set med registerblads-øjne. Stavevarianterne i parentes har imidlertid det formål, at indtasterne af de nogle gange ekstremt svært læselige begravelsesprotokoller skal kunne indtaste direkte fra bladet. Det er en bestemt superbruger, som står for listen, og uden hendes dygtighed til at læse 1860er protokollerne ville de ikke blive indtastet på en måde der giver mening. Jeg forestiller mig - uden at kende Stadsarkivets planer - at denne stillingsliste på et tidspunkt ude i fremtiden vil kunne koordineres med registerbladenes gennemtjekkede stillingsliste. Men lige nu har det til formål at hjælpe indtasterne. Du ser også stavevarianter og forkortelser i parentes i dødsårsagerne. En stor del af dem vil blive slettet, når indtastningen af begravelsesprotokollerne er færdig. Det kan jeg sige med stor sikkerhed, fordi det er mig, som bestyrer listen :lol: De er nødvendige for at hjælpe indtasterne til at tyde dødsårsagerne rigtigt. Og det er vanskeligt nok endda. Med venlig hilsen Eva E, Frederiksberg
Skrevet af Eva Johansson 2018-02-19 09:21:53	Hej 1. Ni får ta bort listan så det går att söka fritt i polisregistret. 2. Begravningprorokollens system gör att det inte går att samsöka. 3. Sypige (Syerske - Syjomfru - Sykone -Sydame- Syarbejderske) är inte en stavningsvariant, det är en klassificering. Om man skall ta reda på vem som är vem får man efteråt titta igenom alla protokollen. Precis som resten av systemet med att bygga upp ett register i kommentarrutan. 4. Vad menar du med " Det er en bestemt superbruger, som står for listen, og uden hendes dygtighed til at læse 1860er protokollerne ville de ikke blive indtastet på en måde der giver mening." Vi är många som kan läsas 1600-2018 stil men vi är inte inbjudna vilket är mycket märkligt. Med vänlig hälsning Eva Johansson, Ramlösa, Skåne, Sverige, med anor från Hinge Sogn, Jylland, Danmark
Skrevet af Eva Johansson 2018-02-19 09:29:35	Hej Hattefabrikant (Hofhattefabrikør) Alla är inte Hofhattefabrikør. Det är väl två olika saker. Med vänlig hälsning Eva Johansson, Ramlösa, Skåne, Sverige, med anor från Hinge Sogn, Jylland, Danmark
Skrevet af Eva Johansson 2018-02-19 09:34:59	Hej Jag hade skrivit dödsorsakerna källtroget och normaliserat i efterhand. Det historiska värdet blir förstört. Listorna är ett elände. Man kan inte söka som man vill. Med vänlig hälsning Eva Johansson, Ramlösa, Skåne, Sverige, med anor från Hinge Sogn, Jylland, Danmark
Skrevet af ML 2018-02-19 10:26:51	Hej Når man indtaster, bør man være tro mod kilden. Herved mener jeg ikke det som vi kalder kildetro indtastning hvor man indtaster stavefejl, diverse forkortelser, do, ditto osv.. Man bør taste det der står i kilden. For at få en ens indtastning af et ord, så er det en god idé at stave på nudansk. Hvis man vil kategorisere, så bør man gøre det i et nyt felt, dvs. en ny kolonne i databasen. Med venlig hilsen Marianne
Skrevet af ML 2018-02-19 10:33:08	Hej Indtastning af de meget gamle begravelsesprotokoller kan være lidt vanskelig. Men ved hjælp af opslag i kirkebøger og dødsårsagslister, kan mange indtastere sikkert godt indtaste dem. Det tager selvfølgelig en del tid at slå op i kirkebøger, men det kan lade sig gøre at indtaste dem på en måde som er tro mod kilden. Med venlig hilsen Marianne
Skrevet af Eva Johansson 2018-02-19 14:40:40	Hej https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/burial-83272 Varför skriver ni inte hans yrke istället för bara svensk officer. Hur vet ni att han är före detta, han dog redan 1869 som ryttmästare och f. riddare. Man kan ju inte bara för att dom är änkor förutsätta att mannes yrke är före detta om det inte står. Mannen kan ha ha dött som 30 åring och varit aktiv i sitt arbetsliv. Hennes förnamn är Euphemia 1869-02-06 Datum avser död ID-nr/Regler 9908736/SDD Den avlidne Namn Adolf v. Bornstedt Kön man Yrke/Titel ryttmästare f. riddare Civilstånd gift Ort 16 Äktenskaplig börd ej angivet Dödsorsak Ålder/födelseår (i förekommande fall) lithiasis calculi vesicae År 64 Månad 7 Dag 18 Födelsedatum Attest Med vänlig hälsning Eva Johansson, Ramlösa, Skåne, Sverige, med anor från Hinge Sogn, Jylland, Danmark
Skrevet af ML 2018-02-19 15:10:51	Hej I begravelsesprotokollen står der følgende: Enke efter svensk Ritmester Jeg forstår heller ikke den helt forkerte indtastning (Svensk Officer). Man bør være tro mod kilden. Hvorfor står mandens stilling i kommentarfeltet? Kommentar: Svensk Ritmester —– FamilySearch Family Tree: Adolph von Bornstedt, 1804 - 1869 Adolph von Bornstedt blev født i 1804, i Helsingborg, Malmöhus, Sweden death: 1869. Adolph døde i 1869, i en alder af 65. http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=3309368 Eufemia von Bornstedt (født Kochum), 2-8-1823, Sverige, død 7-5-1904 Stillinger: Enkefru Med venlig hilsen Marianne
Skrevet af Eva E 2018-02-20 07:41:13	Hej Marianne og Eva Ikke for at fortsætte diskussionen om begravelsesprotokollerne her, men der er tydelige indtastningsfejl i ovenstående eksempel. Selvfølgelig skal der stå den (ægtefælle)stilling, der er skrevet ind i posten, og navnet er fejllæst (skal indtastes kildetro som Euphemia). Jeg skal nok sørge for, at det bliver rettet, i første omgang ved en fejlmelding til indtasteren. Med venlig hilsen Eva E, Frederiksberg
Skrevet af ML 2018-02-20 10:47:36	Hej Eva E Mange tak for svar og for at du sørger for at det bliver rettet! :) Jeg har haft for travlt med andre opgaver til at taste og følge med ved begravelsesprotokollerne. For lang tid siden tastede jeg især de meget gamle begravelsesprotokoller, bl.a. for at øve mig i gotisk håndskrift. Jeg slog alt op i kirkebøgerne for også at se hvad der stod dér. Med venlig hilsen Marianne