Forum på politietsregisterblade.dk (2011-2018)

Opl. fra kirkebogen ?

Oprettet af
2013-10-12 09:39:28
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2013-10-12 09:39:28
Der bliver nu ofte under meldt fejl vist oplysninger/f.eks. navne der er fundet i kirkebogen og oplysninger der ikke i forvejen står på kortet.

Kunne vi få en afgørelse om at disse oplysninger når de ikke står på kortet ikke skal skrives selvom der kan være en fejl i navnet ?
Eller skal skrives under kommentar ?
Er klar over en utydelig fødselsdato fundet i kirkebogen som oplysning kan skrives under kommentar.

Eksempel

http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1603673

Rapporterede fejl:
Fejl i registreringen (Ifølge Kirkebogen staves hovedpersonens navn Kaj Columbus Hermod Nielsen. Vielsen foregik ifølge vielsesattesten fra Københavns Magistrat d. 10. august 1917) Fjern

————————————-

Husk også at Noteret gift skal skrives xx-xx-xxxx - jeg har rette på dette kort.
Venlig hilsen
Anne
Skrevet af
2013-10-14 09:24:50
Dette spørgsmål er meget aktuelt nu:

Fejl i registreringen (Aage Louis Lindberg, f. 25-09-1884 i Pilestræde 32, Kbh. i Helligånds sogn, Kbh. og døbt 25-12-1884 i Helligåndskirken Kbh., søn af August Ferdinand Lindberg og hustru Louise Henriette Fuhrmann.)
http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2426704&browsetype=4

Fejl i registreringen (Født i Pentzlin i Mecklenborg, Tyskland - datter af Johan Heinrich Friderich Spehr og Auguste Marie Caroline f. Baunberg.Kilde: Vielsen 08-10-1909 i Skt. Andreas kirke)
http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1459336&browsetype=4
MVH. Kirsten
Skrevet af
2013-10-14 09:54:22
Hej Kirsten

Vedrørende dine eksempler
1) Aage Louis August Lindberg
Fødselsdatoen på registerbladet er jo korrekt, og navnet ligeså. Fejlmelderen angiver ikke noget kirkebogsopslag, som man ellers kunne føre ind under Registrators kommentar - men det er vel ikke meningen, at vi indtastere skal bruge tid på at slå ham op i KB.
Efter min mening skal fejlmeldingen bare slettes.

2) Louise Augusta Frederikke Spehr
Indtastningen af fødestedet beror tydeligvis på en fejllæsning af stednavnet, der også er komplet forvansket. Her synes jeg godt, vi kan bruge fejlmelderens oplysninger til at få det rettet, og vi normaliserer jo tyske stednavne.
Synes, vi skal rette stednavnet til det korrekte, resten er irrelevante slægtsoplysninger, som kan slettes.

Er I andre enige?
PS Vejledningen siger:
Hvis en fejlrapportering ikke er forsynet med en kildehenvisning vil den blive slettet. Hvis fejlen vurderes relevant af en superbruger, så vil den blive indsat indsat som en kommentar til registerbladet.
Med venlig hilsen
Eva E, Frederiksberg
Skrevet af
2013-10-14 10:27:46
Hej AnneM

Hvis jeg er i tvivl om et navn, bogstav eller tal er forkert (tastet af anden taster) forsøger jeg at tjekke i en kirkebog. Finder jeg personen skriver jeg det rigtige hvis det ikke er det der står. Jeg kan huske et eksempel hvor der var tastet xxx9, jeg mente der stod xxx4. Tjekkede i KB og xxx4 var rigtigt. Jeg noterer i disse tilfælde kun sogn årstal og opslag (dette for at vise at det er tjekket). Jeg kan godt lade være med at notere at det er tjekket i KB hvis det gør det lettere for jer flittige superbrugere.
Venlig hilsen

Helle
Skrevet af
2013-10-14 11:15:24
Hej Helle

Det drejer sig ikke om hvad der er let for superbrugerne ;)

Det drejer sig iflg. Vejledningen om at være kildetro.
Selvom du finder den rette fødselsdato i kirkebogen eller det rette navn samme sted eller i en FT skal der stadig skrives som det står på kortet.

Nu står det ikke i den nyeste Vejledning, men før stod der at man kun måtte skrive oplysninger i
Registrators kommentar hvis det kom fra en kirkebog med oplysning om amt, sogn o.s.v.
Mener at huske at dette måtte man ikke med Ft'er, men nogle sniger sig dog ind med oplysning om årstal og opslagsnr.

Det vil sige hvis det er et kort man selv udfylder og man syntes det relevant med oplysningerne fra kirkebogen kan man jo selv skrive dem i Registrators kommentar og ikke fejlmelde de nævnte oplysninger - men stadig skrive "de forkerte" oplysninger som står på kortet.

Håber jeg har forstået dit spørgsmål - men ønsker gerne andre svar.
Venlig hilsen
Anne
Skrevet af
2013-10-14 16:44:37
Hej

Der er en vejledning angående opslag i kirkebøger (Fejlrapportering) her:
http://www.politietsregisterblade.dk/indtaster/indtastningsvejledning/34-hjaelp-og-vejledninger/119-fejlrapportering .
Med venlig hilsen Marianne
Skrevet af
2013-10-14 17:06:09
Hej Marianne

Det var lige de oplysninger jeg tænkte på - har printet dem ud.
Venlig hilsen
Anne
Skrevet af
2013-10-14 18:24:12
Hej

Jeg er helt klar over vi skal være kildetro, men derfor kan der jo godt være tastet/set forkert af en anden taster. Det er i sådanne tilfælde jeg bruger kirkebogen for at se om det er det tastede eller det jeg ser der er det rigtige, ikke hvis jeg ser det skrevne tastet rigtigt, men ved det er forkert her fejlmelder jeg ikke. Det kan også dreje sig om et navn der er tastet som X. kan jeg så ved kirkebogens hjælp finde navnet og få det til at stemme med det der er skrevet, skriver jeg det med oplysning om kirkebog. Jeg skriver kun KB oplysningen som en oplysning til den der retter.
Venlig hilsen

Helle