Henvisning mellem samme hovedpersons to blade
Oprettet af lklundin
2012-12-31 12:49:58
Forfatter | Indlæg |
---|---|
Skrevet af lklundin
2012-12-31 12:49:58
|
Under indtastningsvejledningens afsnit om Kommentarfelter forklares at der må indtastes "hvis en hovedperson har flere registerblade". Men hvis bladet allerede er komplet udfyldt (af en anden indtaster) så er der ikke noget kommentarfelt, hvor man kan indtaste den unikke henvisning til det andet blad. Hvordan angiver man at to (komplet udfyldte) registerblade omhandler samme hovedperson ? -Lars. PS. Da dette er min første besked vil jeg sige at politietsregisterblade.dk er et forbilledligt indtastningsprojekt, som andre indtastningsprojekter bør efterligne. |
Skrevet af i.buchard
2012-12-31 13:15:03
|
Henvisningen til et andet registerblad er tænkt brugt i de tilfælde, hvor samme person på i princippet samme blad er flyttet så ofte, at adresserne ikke kan stå på for- og bagside af samme blad. Adresserne fortsætter på næste blad, der ofte ikke er fuldt udfyldt med alle persondata. Det er ikke meningen, at der skal henvises mellem blade med forskelligt registreringsdato. Dem får man jo øje på, når man søger personen via søgefunktionen. Skulle du falde over registerblade, hvor du mener, der skal henvises fra blad A til blad B så lav en fejlmelding. De såkaldte superbrugere har rettigheder til at ændre på indtastningerne. Inger |
Skrevet af lklundin
2012-12-31 13:21:57
|
OK, tak for forklaringen. I planen for 2013 står der blandt andet: "For det første håber vi at skabe en struktur, som giver mulighed for at sammenknytte registerblade, så fx personer der har flere registerblade kan vises samlet". Forhåbentlig bliver der lavet et nyt felt specifikt til henvisning mellem registerblade for samme (hoved)person. |
Skrevet af Stakit
2012-12-31 14:15:06
|
Kære Lars, Jeg bakker helt op om Ingers svar til dig, da det primært er den sammenhæng, som vi har koncentreret os om indtil nu. Der er rigtig mange af disse blade, og vi har konstateret, at en god del af de blade, der har fejltype-3 (flere blade på et billede) netop er blade, der er limet eller hæftet sammen, og hvor blad B ikke er forsynet med nogen hovedperson (og ofte ikke med i databasen). Derfor er markeringen især vigtig i disse tilfælde. Der pågår i øjeblikket et stort arbejde for at få så mange type-3-fejl som muligt rapporteret, så vi får scannet disse i forbindelse med den igangværende fejlrettelse. Vær derfor specielt OBS på dette fænomen, og husk at fejlrapportere, hvis du støder på sådanne blade. Men du har en rigtig fin pointe, i og med at man tit kommer ud for, at det ikke er ligetil at finde alle blade tilhørende en bestemt person. Hvis vedkommende var en kendt person, kan man ofte få hjælp fra Wikipedia, og dermed finde ud af, at Clara Pontoppidan var født Rasmussen og senere gift Wieth. Men hvis det drejer sig om en mere ukendt person (eksempelvis en af dine aner), er det jo ikke sikkert, at det er så nemt, og så kunne en sammenkædning være til stor gavn. Tiden må vise, hvad der bliver besluttet og senere gennemført. |
Skrevet af ML
2012-12-31 16:23:30
|
Hej Lars Kim (Stakit) skrev: … Men hvis det drejer sig om en mere ukendt person (eksempelvis en af dine aner), er det jo ikke sikkert, at det er så nemt, og så kunne en sammenkædning være til stor gavn. Tiden må vise, hvad der bliver besluttet og senere gennemført. Hvis man er sikker på at der er tale om at en hovedperson har to eller flere registerblade, må man gerne bruge ovenstående henvisning. Det har jeg gjort ved de personer som hører til min slægtsforskning. Det mener jeg at vi har besluttet på et eller andet tidspunkt. Egentligt var det meningen at alle hovedpersoner kun skulle have et registerblad, men politiet har ikke været så gode til at skrive videre på registerblade hvis personerne flyttede meget, f.eks. hvis de flyttede til andre politikredse. Ved at fejlmelde kan du få en superbruger til at sætte din sætning ind i kommentarfeltet. |