Slesvig - Tyskland eller ikke?
Oprettet af i.buchard
2012-06-10 12:20:03
| Forfatter | Indlæg |
|---|---|
|
Skrevet af i.buchard
2012-06-10 12:20:03
|
Hvis I støder på fødested Slesvig, så overvej, om I vil tilføje Tyskland. Slesvig dækker over både Nord- og Sydslesvig, så hvis man ikke er sikker på, om det drejer sig om Sydslesvig, skal man lade Slesvig stå uden tilføjelsen Tyskland. Der er sjældent tale om byen Slesvig, og dette er endnu sjældnere noteret eentydigt. Inger |
|
Skrevet af Henrik Larsen
2012-06-24 13:49:03
|
Jeg har selv været i tvivl om Tyskland eller ikke nogle gange. Hvis jeg har forstået begrebet "Nordslesvig" og "Sydslesvig" rigtigt opstod disse begreber ved delingen af Slesvig i 1920. Indtil da var det vist kun "Slesvig" Tyskland gik som bekendt til Kongeåen mellem 1864 og 1920. Dvs Nordslesvig var også tysk i denne periode? Ligeledes var hele Slesvig dansk indtil 1864, selvom Slesvig- Holsten vist havde en særstatus inden for riget? Så hvilken periode gælder din vejledning for? Hvis en personer født i Slesvig før 1864 må de vel være danske? Mellem 1864 og 1920 tyske, og efter 1920 hhv. danske eller tyske. Hvis et barn f.eks. født i Åbenrå, eller Tønder efter 1920, må det være dansk. Venlig hilsen Henrik |
|
Skrevet af i.buchard
2012-06-24 15:06:52
|
Jeg har drøftet dette med projektledelsen, for de mange skift i tilhørsforhold gør det ikke simpelt at noteret et stednavns geografiske tilhørsforhold. På den anden side ville det jo være en god service at notere landenavnet. Det er ikke personens statsborgerskab, der har været mit kriterium, men stedets beliggenhed. At mange personer i f.eks. dødebladene ofte er født på et tidspunkt, hvor begge hertugdømmer blev forvaltet fra København, har jeg altså ladet ude af betragtning. Ud fra samme princip tilføjer jeg Tyskland til steder, der lå i Tyskland efter 1920, vel vidende, at 'Tyskland' først eksisterer fra 1871 og folk til 1920 oftest dokumenterede sig med pas/vandrerbøger fra delområdet, altså var preussere, mecklenburgere, bayere osv. Min vejledning for Slesvig-Holsten bygger på forholdene fra 1920 og frem; de er stabile, og frem for alt: skal man videre i sin jagt efter kilder, er det en klar grænse at bruge, eftersom kilderne for livet før 1920 skal søges på arkiver, hvis dækningsområde afgøres af 1920-grænsen. Jeg går ud fra, at slægtsforskere ved, at folketællinger og militærsager indtil 1864 var statsanliggender og derfor skal søges på RA, mens kilder vedr. borgerskab, skat, straffesager, kirkebøger, brandforsikring osv. skal søges lokalt. I samme omgang har vi også løst problemet med tyske stednavne, som faktisk dækker over sønderjyske lokaliteter. Mange af disse ville, hvis de forblev tysksprogede, sende folk på en uigennemskuelig jagt i Tyskland, f.eks. Atzerballig, Hagenberg, Quars, Fedstedt, Behrendorf o.l. (Asserballe, Havnbjerg, Kværs, Fæsted, Bjerndrup). Jeg håber, logikken er nogenlunde gennemskuelig. Inger |
|
Skrevet af Eva E
2012-06-25 10:31:58
|
Hej I dybeste respekt for Inger Buchards viden: Spørgsmålet om nationalt tilhørsforhold for området er så kompliceret, at det absolut nemmeste er bare at skrive Slesvig, hvis det er det, der står. Det plejer jeg selv at gøre. Jfr. vejledningen: Født i udlandet Skriv land + komma + fødested. Hvis du er i tvivl om landet, skriver du kun fødested. Er i øvrigt helt enig i det, Inger Buchard skriver til sidst om normalisering af de stednavne, der efter 1920 igen er danske. Vi, der på nuværende tidspunkt kan komme til at indtaste ægtefæller født i Slesvig/Sydslesvig/Nordslesvig ved ikke nok om det. Så er det betryggende at vide, at en kyndig person samler op. |
|
Skrevet af Henrik Larsen
2012-06-28 21:09:23
|
Tak for svarene, og undskyld min grammatiske bommert i slutningen af mit indlæg. Jeg skulle ikke have skrevet "dansk" men "født i Danmark" Jeg tilslutter mig rådet om blot at skrive "Slesvig" Venlig hilsen Henrik Larsen |