Forum på politietsregisterblade.dk (2011-2018)

Forkerte oplysninger i politiets registrering?

Oprettet af
2012-01-22 15:07:15
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2012-01-22 15:07:15
Hej!

Jeg fik så endeligt meldt mig med den hensigt at også kunne bidrage lidt til det her projekt, som jeg i lang tid har nydt rigtig godt af som almindelig slægtsforsker! Det bliver nok ikke den store point-jagt fra min side, men der er jo også lidt socialt i det! ;-)

Jeg udvalgte mig så en person fra min egen forskning til at begynde med, og gudhjælpemig om jeg ikke lige straks løb ind i et et tvivlstilfælde! Der står på kortet at personen, en ægtefælle, er født 1883, men jeg ved jo fra min forskning (Fødte/Døbte i AO), at vedkommende er født 1882! Naturligvis skal jeg registrere årstallet som det står i kortet, ellers ville det jo skabe forvirring, men en potentiel fremtidig søgende ville jo være endnu mere hjulpet ved en forsigtig kommentar fra min side, om at kirkebogen har en afvigende oplysning. I netop dette tilfælde ville en søgende i alle tilfælde blive forvirret, da der eksisterer tre registerkort på hovedpersonen, og to hvor ægtefællen optræder, ét med det rigtige fødselsår, og ét med det forkerte!

Hvad gør man? Er det overhovedet tilladt med bemærkninger om fejl, som kun indtasteren kender via andre kilder? Det kan jo handle om helt andre oplysninger end årstal, fx gadenavne, men det særlige ved et fødselsår er at kirkebogen vel må anses for det mest "rigtige"!

Venlig hilsen
John
Skrevet af
2012-01-22 15:57:14
Hej John !

Jeg vil forslå at du gør dine opdagelser på kortet under registrtors bemærkninger og så gøre opmærksom på at der er fejl i registreringen. man kan ikke altid være "stensikker " på kirkebøgerne, også her forekommer menneskelige fejl.
Skrevet af
2012-01-22 16:15:03
Hej John og Ove

Det fejlagtige skal stå som betjenten har skrevet det. Men i dine kommentarer kan du skrive det rigtige med henvisning til Kirkebøger med angivelse af opslagsnr.

Jeg synes det rigtige ville være, at gøre det lige omvendt, men det er desværre ikke sådan, at andre skal kunne finde personen.

Eller hvad synes I.
Skrevet af
2012-01-22 16:37:05
Jeg mener at Indtastningsvejledning er meget klar på dette punkt:

Du har mulighed for at skrive kommentarer til det du taster. Disse kommentarer tilknyttes til en person, en adresse eller til registerbladet overordnet. I kommentarfelterne kan du fx angive grunden til du har anvendt et spørgsmålstegn i et felt. Det er ikke meningen du skal bruge feltet til at kommentere oplysningerne på registerbladet som sådan, fx hvis der er fejlagtige eller upræcise oplysninger på det. Hvis der som fødested er angivet Sverige og du ved at det er Malmø, skal du ikke kommentere det her. Det vil der blive mulighed for på et senere tidspunkt.

Lad os så håbe på at det "senere tidspunkt" bliver meget snart.
Skrevet af
2012-01-22 16:47:57
Hej

Det overordnede princip i forbindelse med inddateringen af registerbladene er, at vi har at gøre med et historisk kildemateriale og ikke med en slægtsforskerdatabase som sådan.

Det er derfor, vi indtaster kildetro, selv om vi udmærket ved, at der er fejl på mange blade.

Det er blevet lovet fra Stadsarkivet, at der senere bliver mulighed for at føje slægtsoplysninger til. Det er dog tilladt at føje en præcis kirkebogsreference med amt, herred, sogn og opslagsnummer til, eller en henvisning til FT med gade/årstal/opslagsnummer.

Ud over det skal vi undgå at plastre noter og kommentarer ind over kildematerialet, jfr. Dans henvisning til indtastningsvejledningen. Vi har i enkelte tilfælde været nødt til at slette sådanne.

Og så velkommen til :)
Skrevet af
2012-01-22 17:10:30
hej John

Jeg har været ude for det samme med min mor der var skrevet at hun var født 2 år før hun var.
Jeg har skrevet det forkerte og henvist til kirkebogen med kirkens navn og opslagsnr.o.s.v. og så den rigtige dato under registrators kommentar.
For det var også en torn i øjet på mig.
Men du må ikke give op af den grund. ;)
Skrevet af
2012-01-22 20:44:23
Hej igen!

Jo, jeg er ikke i tvivl om at man skal taste fejlen som den er skrevet på kortet, men jeg vil nok gøre som Inge forslår, at på det "forkerte" kort komme med min indtasterbemærkning, om at kirkebogen (med kildeangivelse!) angiver et andet tidspunkt. Det afgørende må vel være at man bidrager til at mindske den "forvirring" der måtte være mellem forskellige kortoptegnelser, uanset det kan opfattes som "tilplastring"!

Mht. til præsters "menneskelighed"; jo, selvfølgelig kan de lave fejl, men det er jo trods alt sådan, at man mht. barnets navn, hedder hvad der står i kirkebogen, uanset hvor mange fejl præsten har lavet, hvis der altså ikke er officielt godkendte rettelser i bogen. Min kones farmor blev fik fx navnet "Axine" (et navn hendes faster havde), men præsten kom til at stave det "Axcine". Det blev aldrig forsøgt ændret, så det blev hun ved med at hedde, selv om andre præster nogen gange skrev "Axine", fx da hun blev viet eller da hun selv blev mor. Mindst én gang blev "Axine" så efterfølgende rettet så det kom at passe til "fejlen" i dåbsoptegnelsen! ;-) Det er jo anderledes, hvis præsten staver faddernes navne forkert! ;-)

Venlig hilsen
John
Skrevet af
2012-01-22 20:58:10
hej John

Jeg ved ikke om du misforstod mig, men det var på politiets registerblade der var skrevet forkert og ikke i kirkebogen. :dry:
Skrevet af
2012-01-22 21:07:27
Hej John
Det er helt korrekt at taste som der står, også selvom du ved det er fejlagtigt. Men så i registrator kommentarfeltet skrive hvor der er fejl på bladet og en kildehenvisning til arkivaliet, hvor den korrekte oplysning er skrevet.

Og som Eva skriver vil vi gerne kunne tage imod supplerende oplysninger om de registrerede personer, men indtil videre er det altså kun når der er fejl på registerbladet. I projektet er vi pt. ved at prioritere de mange ønsker til ny funktionalitet, kvalitetskontrol mm. som vi skal arbejde med de næste 2 år. Det vil I høre mere om i løbet af et par måneder.
Skrevet af
2012-01-22 22:20:17
Hej Anni!

Neæh, det var vel mere Oves bemærkning om præsters u- eller fejlbarlighed jeg kommenterede! ;-)

John
Skrevet af
2012-01-22 22:49:04
Tak Jeppe, og tak alle sammen!

Mit problem er vel ikke så typisk; det var jo fordi jeg følte mig mest tryg ved at begynde med noget som jeg havde haft fingre i. I en mere neutral indtastningssituation møder man vel meget sjældent fejl som man stensikkert kan dokumentere ved relevante originaldokumenter.

Lad mig runde dette af med en sjov oplevelse som viser at den registrerede selv kan have en interesse i at få registreret forkerte oplysninger. Jeg hjalp for nylig en ven med at finde dåbsnoteringen for hans farfar. Man havde i familien flere gange forsøgt at finde ud af hvor manden egentlig kom fra. Ifølge et hav af dokumenter for vielse, egne børns fødsler og flere af det københavnske politis registerkort var han født i en fynsk købstad en bestemt dato 1876, men kirkebøgerne i det sogn og de nærmest omgivende sogne, var totalt uden spor af mandens fødsel. Der var endda kigget op til 15 år efter mandens angivne fødsel, og, for en sikkerheds skyld, også 5 år FØR! Ved et rent tilfælde fik jeg hjælp af en anden venlig slægtsforsker på nettet (DIS) med at finde ham i "Fødte", men det var altså 6 år tidligere end hvad selv åbenbart har bildt andre ind igennem hele sit liv! Manden var cirkusartist og han giftede sig som 35-årig med en 17-årig pige fra en anden cirkusfamilie. Forholdet har åbenbart været det at mandens dåbsattest havde været skrevet lidt sjusket med et ikke helt lukket "0" i "1870", så manden havde kunnet hævde at der stod "1876", hvilket formentlig har givet ham bedre engagementer og ikke mindst en ung jomfru som hustru! ;-)

Venlig hilsen
John