Forum på politietsregisterblade.dk (2011-2018)

Mandtaller: rod i Skolegade

Oprettet af
2015-04-25 06:45:16
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2015-04-25 06:45:16
Til jer, som kan rette i registreringen af Mandtaller:

Der er rod i registreringen af Skolegade.
Skolegade er på vores gadeliste lig med Skolegade i Valby. Skolegade i Valby har heddet sådan altid og eksisterer stadig. Men Skolegade i Valby er først på mandtalslisterne efter 1901, hvor Valby indlemmes i København. I nogle år efter indlemmelsen hører Skolegade i Valby under station 5 Vesterbro. Station 9 oprettes først mellem 1906 og 1909.

Skolegade på Nørrebro (ved Hellig Kors kirke) findes siden 1870erne og blev i 1906 omdøbt til Struenseegade. Skolegade på Nørrebro hører under Station 6.
Det må være nemt at rette, hvis man bare følger stationsnumrene på mandtalsbladene!
Nogle Skolegader (Nørrebro) er registreret under det senere navn Struenseegade. Der savnes stadig svar fra Stadsarkivet angående reglerne for registrering - under det nye eller under det tidligere gadenavn? Vidt forskellig praksis er fulgt, fordi det ikke var gjort klart fra starten.
Med venlig hilsen
Eva E, Frederiksberg
Skrevet af
2015-04-25 09:45:55
Hej Eva E

Vi kan vel egentlig alle rette i mandtallerne ved at gå ind og grovsortere. Dog kan vi stadig ikke vælge, hvilken rulle/mandtal vi vil grovsortere.

Så vidt jeg kan se, er Skolegade langt fra den eneste gade der roder. Faktisk er der rod i alle mandtaller, hvor gaden har skiftet navn (så vidt jeg kan se).

Men det er ikke kun gadenavne der er rod i, også bygningsnavne er rodede. I mandtallerne er bygninger som hospitaler og kaserner noteret under den gade de havde adresse på, men i PR har man tager den tåbelige beslutning, at give bygninger et "gadenavn", i stedet for at finde bygningens adresse og notere bygningen navn i "sted".
Det har så afstedkommet, at bygninger skiftevis er grovsorteret under bygningens adresse såvel som under bygningens navn.

Jeg mener helt klart, at mandtallerne skal sorteres efter det gadenavn der var gældende da mandtallet blev skrevet. Ellers kan man ikke slå en adresse fra PR op i kildeviseren, uden at kende det nye gadenavn, hvilket vil kræve at man først slår op i en slags omsætningstabel. Den ekstra arbejdsgang kan man spare, ved at sortere under det originale gadenavn.
Ærbødigst Brian (FouNDaTioN) i Valby