Forum på politietsregisterblade.dk (2011-2018)

Forslag: Vis kommentarfeltet på søgeresultatsiden

Oprettet af
2011-01-19 20:00:05
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2011-01-19 20:00:05
Jeg vil foreslå, at supplere siden med søgeresultater med indholdet af kommentarfeltet. Hvis der er for mange/lange kommentarer kunne man vise starten med så meget, som feltet tillod, med mulighed for at klikke sig frem til resten.


Begrundelse:
Jeg har efterhånden lagt mange supplerende oplysninger ind i kommentarfelterne.
Det er f.eks.
- Alternative fortolkninger af datoer mv., hvis jeg har været i tvivl.
- Årsager til delvist manglende indtastning af data - f.eks udviskede fødselsdata.
- Det oprindelige navn ved navneforandringer.
- vielsesdatoer.
- ægtefællers navne og evt. dødsdatoer (selvom jeg ved man senere vil begynde at registrere disse)

Alt sammen oplysninger, der kan gøre det lettere at slå ned på den rigtige ane, specielt når der er tale om mange enslydende navne.

Der er plads nok på siden, og egentlig er det vel mere relevante oplysninger, end hvilken station, den pågældende person hørte under.

Venlig hilsen

Henrik Larsen
Skrevet af
2011-01-20 17:05:46
Godt forslag! Det vil jeg meget gerne støtte.

Venlig hilsen

Steen Bilde-Christensen