Forum på politietsregisterblade.dk (2011-2018)

Arkivalieronline med nye Arkivalier

Oprettet af
2011-11-05 09:19:55
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2011-11-05 09:19:55
I skal da lige have denne gode nyhed :laugh:

Fantastisk :side:

http://www.sa.dk/ao/default.aspx


4/11-2011
Arkivalieronline udvider med nye kildetyper.

Arkivalieronline går nu i luften med helt nye typer af historisk materiale, så brugerne også via internettet kan få adgang til andre typer af spændende historisk materiale fra Statens Arkivers samlinger.

Det er i første omgang materiale fra brandforsikringer og Københavns Overpræsidium, der er de nye typer af historisk materiale, som er blevet lagt på Arkivalieronline.

I brandforsikringsmaterialet kan man finde oplysninger om huse og gårde helt tilbage fra 1700-tallet og frem til ca. 1900, deres indretning og byggemåde samt hvem der ejede dem.

Overpræsidiet behandlede bl.a. familieretlige sager som adoption, separation og skilsmisse samt bidrag til børn født udenfor ægteskab.

Frem til januar 2012 vil der også blive publiceret skiftearkivalier, borgerlige vielsesprotokoller og flere kirkebøger -1960.

Arkivalierne, der lægges ud i 2011 er primært fra Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, men efter nytår begynder udlægningen af lignende arkivalier fra Fyn og Jylland.

For at se arkivalierne, klik på Andre Arkivalier i venstre spalte på forsiden.


Kilde
http://www.sa.dk/ao/default.aspx
Skrevet af
2011-11-05 09:42:04
:)

Det 1 link jeg satte, duttede ikke, så jeg har taget et ældre citat fra den navn-kundige Jørgen Green (fra et gammel DIS indlæg)

• AJ-sag eller A-sag er alimentations-/faderskaberssager.

• BJ-sager er afsoningssager. Hvis manden ikke betalte det pålagte børne- eller hustrubidrag, kunne han blive indsat til afsoning med amtet/Københavns Overpræsidiums godkendelse.

• LJ-sager er legatsager.

• NJ-sager er alle ansøgninger om navneændringer ved navnebevis.

• NBJ-sager er godkendte ansøgninger om navneændringer ved navnebevis.

• OJ-sager er navnesager, som kræver kongelig bevilling.

• O-sager er Adoption, men kan også (afhængig af tidspunktet) være ansøgning om kongebrev.

• SJ-sager er skilsmisse- og separationssager.

Kilde
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?4,119790,119792