Forum på politietsregisterblade.dk (2011-2018)

Folketælling som kilde

Oprettet af
2011-04-01 15:37:33
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2011-04-01 15:37:33
Undervejs i mit rettearbejde ser jeg, at folketællingsoplysninger om fødselsår og dato bruges som argument for en rettelse.
Efter min mening er folketællingerne ikke egnet som kildegrundlag for fødselsdata, det er kun kirkebøgerne.
Jeg ved fra mit eget arbejde med indtastning af folketællinger, at oplysningerne ofte bygger på mundtlige informationer, og dermed opstår der ofte fejl.

Kan vi ikke blive enige om, at folketællinger er gode til at fortælle om adresser, erhverv og hjemmeboende børn, mens fødselsdata kun kan hentes i kirkebøgerne?

Inger
Skrevet af
2011-04-01 15:44:55
i.buchard skrev:
Kan vi ikke blive enige om, at folketællinger er gode til at fortælle om adresser, erhverv og hjemmeboende børn, mens fødselsdata kun kan hentes i kirkebøgerne?

Inger

Dén er jeg med på, bruger ikke selv FT, som mest troværdig kilde, kun KB :) FT er jo også ofte 2 og 3 håndsoplysninger.
Skrevet af
2011-04-01 16:03:12
Hej Inger

Jeg har i flere tilfælde henvist til folketællinger.
Fødselsdato manglede helt i et tilfælde. Der stod kun alder. Her fandt jeg datoen i nogle folketællinger. Jeg henviste så til disse folketællinger. Alternativet ville være at der slet ikke var oplysning om fødselsdato på registerbladet.
I et andet tilfælde havde politiet rettet til et andet årstal ved at skrive det ovenover. Her kontrollerede jeg politiets tilføjelse i 2 folketællinger og fejlmeldte så. Det som politiet havde skrevet ovenover var det rigtige, men det var ikke det som var indtastet.

Hvis personer er født i København eller på Frederiksberg skal man mange sogne igennem for at finde personerne i kirkebøgerne. Det er et kæmpe arbejde. Hvis personerne ikke hører til ens egen slægtsforskning, kan man ikke bruge så megen tid. Det må være nogenlunde hvis vi bruger tid på at slå op i folketællinger. Det gør jeg ofte, når tallene er utydelige, for at se om jeg kan misforstå det der står på registerbladet.

Hvis jeg synes at der står noget andet på et registerblad end det indtastede, ser jeg om et par folketællinger giver mig ret. Derefter laver jeg en fejlmelding og henviser til folketællingerne.

Da jeg har indtastet en del adresser på registerblade med grundregistrering, ser jeg jo også de indtastede datoer. Hvis jeg ikke er enig i det indtastede, er det nok fornuftigt at fejlmelde. En henvisning til et par folketællinger må være bedre en ingenting.

Jeg håber at jeg fortsat med god samvittighed kan henvise til folketællinger.
Skrevet af
2011-04-01 17:07:28
Hvis man følger Marianne, det flittige menneske, så arbejdet ikke går til spilde, ville jeg mene, at den bedste løsning er at citere folketællingsoplysningen i et kommentarfelt, mens registerbladets upræcise hhv. ulæselige oplysninger skrives af, som de står.
Dermed fastholder vi forskellen mellem kildeindtastning og supplerende viden.

Men hvad siger projektledelsen?

Inger
Skrevet af
2011-04-01 18:28:14
Ja, det er korrekt at lade den forkerte eller upræcise oplysning står i fx datofelt eller navnefelt, mens det rigtige oplysning står i kommentaren med henvisning til kilden.
Skrevet af
2011-04-01 18:30:43
Hej

Jeg mener ikke man kan tillade sig, at "rette på Bladet". (Udfylde huller og lign.)

Uagtet det er noget der mangler.

Hvis der er svært at læse, skriver jeg i kommentar "Utydeligt" og evt., dato fra KB

Hvis der kun står sidste årstal, eller lign., skriver jeg kun det der står på Bladet og evt., i kommentar fulde dato, hvis jeg kender svaret.

Selvfølgelig med kilde-henvisninger.

Dét må vel altid blive en kommentar af en art :dry: :unsure:

PS Ang. Sidste årstal, viser systemet stadig ikke de delvise data, vi indtaster (Super-ærgerligt)
Skrevet af
2011-04-01 18:31:43
Nå Jeppe

Du kom først, vi krydsede hinanden med svar ;)
Skrevet af
2011-04-01 18:39:21
Hej

Jeg forstod på indslaget at det drejede sig om fejlretning. Desuden at det drejede sig om henvisning til folketællinger hvis man synes at der er fejl på registerbladet.

Hvis man ser en fejl, så går jeg ud fra at man kan fejlmelde. For at dokumentere at man ser rigtigt, mener jeg at det må være en hjælp at henvise til folketællinger som underbygger det man kan læse.

Nu er jeg kommet i tvivl om fejlretning.

Hvad ønsker I at man skal gøre, når man ser en fejl hvor man mener at andre har fortolket tekst og tal anderledes end en selv?
Skrevet af
2011-04-01 18:43:43
ML skrev:
Hej

Jeg forstod på indslaget at det drejede sig om fejlretning.

Hvis man ser en fejl, så går jeg ud fra at man kan fejlmelde. For at dokumentere at man ser rigtigt, mener jeg at det må være en hjælp at henvise til folketællinger som underbygger det man kan læse.

Nu er jeg kommet i tvivl om fejlretning.

Hvad ønsker I at vi skal gøre, når vi ser en fejl hvor andre har fortolket tekst og tal anderledes?


Ja Ja ok

Hvis du ser en fejl, så skal du naturligvis fejlmelde. Dét er også fint at skrive i kommentar til fejlen hvad man kan læse og evt. finde i KB

Helt fint :) :cheer:
Skrevet af
2011-04-01 18:53:57
Hej Maya

Hivs personerne er født i de store byer, kan man ikke bruge tid på at finde dem i KB.

Jeg fandt dog en genvej til en KB i forbindelse med et registerblad hvor adressen var ulæselig. Et opslag på barnets konfirmation førte til stedet hvor barnet var født, og også til den ulæselige adresse. :)

Når man ved hvad der står, så kan man læse det ulæselige.
Skrevet af
2011-04-01 19:01:03
ML skrev:
Hej Maya

Hivs personerne er født i de store byer, kan man ikke bruge tid på at finde dem i KB.

Jeg fandt dog en genvej til en KB i forbindelse med et registerblad hvor adressen var ulæselig. Et opslag på barnets konfirmation førte til stedet hvor barnet var født, og også til den ulæselige adresse. :)

Hej igen :-)

Ang. Kommentarer

Ja ja og så kan superbrugerne jo indskrive de kilder i kommentar, hvis du har fundet dét og ikke selv kan skrive en kommentar til bladet/Adressen.

Hvis en anden mener, det er "helt ude i skoven", må de jo fejlmelde igen og så må Superbrugere evt., efter-se kilden.

God aften :)
Skrevet af
2011-04-01 19:27:27
PS

Det skal dog ikke tages som et argument, for at få Superbrugerne til ar rette i selve Bladets rubrikker, kun indsætte noget i kommentar feltet.

Er vi enige :unsure: :dry:
Skrevet af
2011-04-01 19:39:09
Hej Maya

Indtastere kan jo kun lave en fejlmelding, og så må superindtasterne bruge informationerne til det som de selv synes. :)