Forum på politietsregisterblade.dk (2011-2018)

Hvad vil Stadsarkivet med registerbladsprojektet?

Oprettet af
2011-03-28 19:38:19
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2011-03-28 19:38:19
Kære projektgruppe

Inger Buchard skrev (i anledning af et registerblad udfyldt med private slægtsoplysninger):
"For mig er det vigtigt, at vi er i gang med at digitalisere en kilde. Hvis dette projekt bliver forplumret af, at brugerne vil gøre Pol.reg.blade til samlingsstedet for privat slægtsforskning, mener jeg, at projektet løber af sporet".

Jeg er helt enig med Inger Buchard, og jeg forstår ikke jeres holdning til registerbladsprojektet som den giver sig udtryk i den seneste afstemning. Det skal da ikke være brugerne, som bestemmer, hvor mange private oplysninger der skal fyldes på? Hvad mener stadsarkivaren om denne principielle sag?

Resultatet af projektgruppens liberale holdning ser vi på det pågældende registerblad, og det kan blive meget værre og svække registerbladenes værdi som kilde. Skulle projektgruppen ikke overveje at bremse den absurde afstemning? De frivillige, der indtaster folketællingerne, sidder da heller ikke og føjer deres egne slægtsoplysninger på.

Venlig hilsen Eva
Skrevet af
2011-03-28 20:13:33
Kære Eva og andre interesserede
Jeg vil gerne gøre Stadsarkivaren opmærksom på denne principielle debat. Det kunne også være interessant at få referencegruppens holdning, her sidder foreningerne: DIS, SSF og Samfundet.

Afstemningen er ikke udtryk for at det er besluttet, hvorledes vi kan og vil tage imod supplerende oplysninger.

Indtastningsvejledningen er gældende, hvor i der står:
Du har mulighed for at skrive kommentarer til det du taster. Disse kommentarer tilknyttes til en person, en adresse eller til registerbladet overordnet. I kommentarfelterne kan du fx angive grunden til du har anvendt et spørgsmålstegn i et felt. Det er ikke meningen du skal bruge feltet til at kommentere oplysningerne på registerbladet som sådan, fx hvis der er fejlagtige eller upræcise oplysninger på det. Hvis der som fødested er angivet Sverige og du ved at det er Malmø, skal du ikke kommentere det her. Det vil der blive mulighed for på et senere tidspunkt

Afstemningen har kørt i et par uger, så jeg vil tage den af.
Skrevet af
2011-03-28 22:22:35
Hej Jeppe

Du skrev: "Afstemningen er ikke udtryk for at det er besluttet, hvorledes vi kan og vil tage imod supplerende oplysninger."

Så spørger jeg: I så fald, hvad skal afstemningerne så benyttes til?

Jeg er i øvrigt meget enig i Evas indlæg.

Og som jeg tidligere i et indlæg har skrevet, vil jeg mene, at afstemningerne meget misvisende - fordi den enkelte kan stemme en gang om dagen! Hvis der skal være nogen seriøsitet over målingerne, må I sørge for, at hver af os kun kan stemme én gang pr. afstemning.

Mvh. Steen
Skrevet af
2011-04-28 09:03:54
Tak for (endnu en) glimrende diskussion! Beklager mit sene svar på det stillede spørgsmål:

For Københavns Stadsarkiv er det primære formål med digitaliseringen af politiets registerblade fra perioden 1890-1923 at gøre materialet tilgængeligt for en større kreds af brugere. Formålet med opmærkningen er at gøre materialet søgbart. Det er Københavns Stadsarkivs ambition at opmærkningen skal være kildetro.

Københavns Stadsarkivs ønsker imidlertid også at invitere borgerne til at berige KSA’s samlinger med både billeder og egne fortællinger om stort og småt. Stadsarkivet nuværende samlinger består primært af de kommunale arkivalier, der bevares i henhold til lovgivningen. Dette spændende materiale vil vi gerne supplere med fortællinger om, hvordan københavnerne oplever og husker deres by. Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvordan indsamlingen skal tilrettelægges, og ej heller hvordan formidlingen af det indsamlede materiale skal foregå, men for os er det oplagt, at der skal kunne linkes mellem forskellige materialetyper. Men vi er naturligvis bevidste om, at der skal være en tydelig adskillelse mellem de forskellige typer af oplysninger, så ingen kan være i tvivl om kilden.

I forhold til diskussionen om supplerende oplysninger vil Stadsarkivet politik være, at der klart skal kunne skelnes mellem, de oplysninger, der stammer fra et registerblad, og hvilke der er tilføjet af registratoren eller brugeren. Vi forestiller os derfor, at der fremtidigt skal opereres med to niveauer af supplerede oplysninger:

Et niveau – svarende til det nuværende felt ”Registrators bemærkninger” - som kun bør bruges, hvis registratoren mener, at registerbladet indeholder en fejloplysning, og kun hvis registratoren kan komme med en præcis henvisning til den alternative kilde.

Et andet niveau hvor brugerne kan uploade billeder, afgive supplerende oplysninger eller fortælle deres egne historier om de personer, der nævnes i registerbladene.

Mvh Kristian
Skrevet af
2011-04-28 09:31:22
Kristian Bak skrev:
I forhold til diskussionen om supplerende oplysninger vil Stadsarkivet politik være, at der klart skal kunne skelnes mellem, de oplysninger, der stammer fra et registerblad, og hvilke der er tilføjet af registratoren eller brugeren. Vi forestiller os derfor, at der fremtidigt skal opereres med to niveauer af supplerede oplysninger:

Et niveau – svarende til det nuværende felt ”Registrators bemærkninger” - som kun bør bruges, hvis registratoren mener, at registerbladet indeholder en fejloplysning, og kun hvis registratoren kan komme med en præcis henvisning til den alternative kilde.

Et andet niveau hvor brugerne kan uploade billeder, afgive supplerende oplysninger eller fortælle deres egne historier om de personer, der nævnes i registerbladene.

Mvh Kristian

Hej Kristian

Tak for svar, uagtet sent. Bedre sent, end aldrig :)

Jeg er (sikkert sammen med andre), meget enig i jeres beslutning med de to niveauer.

Dét vil gøre dét klart fra starten, hvilke kilder man har at arbejde videre med og stille det store arbejde her, som mest muligt seriøst arbejde.

Fremtidige brugere (og nuværende), kan så selv bestemme hvor meget/lidt, de vil have med i deres forskning.

Tak og god dag :)