Serbiske navne

Oprettet af jette_m

2018-08-25 21:55:04

Forfatter	Indlæg
Skrevet af jette_m 2018-08-25 21:55:04	Der er rettet nogle registerblade med serbiske navne, her er ikke noteret nogen kilde. Stadsarkivet har i en periode haft en frivillig med serbisk baggrund tilknyttet, Ksenija Maricic. Ksenija er uddannet historiker fra Serbien, Ksenija har undersøgt nogle registerblade, en søgning på Serbien eller Beograd. Bl.a. dette blad. http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1879840&searchname=polit_adv Ksenija har skrevet en artikel i http://www.arhivistickodrustvosrbije.org.rs (Serbiens arkivistiske samfund) om Politiets registerblade og om problemerne med at overføre serbisk sprog til dansk. Ksenija skriver om serbiske navne: I Serbien var det Vuk Stefanović Karadžić, der reformerede vores sprog i 19. århundrede, og vi bruger hans regler: ” Skriv som du taler, læs som det er skrevet”. I det serbiske sprog har hver lyd sit eget bogstav, der findes ikke dobbelt konsonanter…. Det betyder at hver person, der kan serbisk, kan se det samme som jeg har set på Politiets Registerblade – problem ligger i transskriptionen. Jeg vedhæfter et ark med de navne Ksenija har arbejdet med og hendes artikel fra det arkivhistoriske tidskrift i Serbien. Artiklen er skrevet på serbisk, men jeg har oversat den med google translate til engelsk og dansk. Jeg kan ikke få arket med navne lagt på forum, måske det lykkes senere. Venlig hilsen Jette
Skrevet af jette_m 2018-08-25 22:04:15	FROM SERBIA FOR KOPENHAGEN "Copenhagen Stadsarkiv" is the Archives of Copenhagen City. It is a city archive, which collects archival material about the city of Copenhagen (municipality), the development of the city and its inhabitants. The oldest document that the Archives possesses comes from 1275, and the latest electronic data, is submitted to the Archives of this year (2016). Archival collections were created because the Archives had always been connected with the city authorities and which had always been placed in a town house (Rådhus). In the building of the city assembly, opened in 1905, in which we still find it, the Archives got a central place. It was calculated that the space would cover the needs of the archive for the next 100 years. However, after 100 years, the Archive in four depots preserves 40,000 meters of meters of material and 250,000 maps and drawings. It is necessary to emphasize that today the reception of new material, and therefore the increase in the number of fondues, takes place primarily in the form of electronic documents. The City Archive collects documents created by the work of municipal administration and municipal institutions in Copenhagen. This also applies to paper documents and to electronic data. In addition to the aforementioned 40 km of archives, it also has about three terabytes of data from the municipality. In addition, it collects "private archives", that is archival material created by the people, companies and associations associated with Copenhagen. Among other things, it has a collection of over 3000 memories, in which the inhabitants of Copenhagen talk about their childhood, upbringing and living in Copenhagen. The archive gladly takes over private archives and memories, and strives to keep the material for the future. Each archive as its ultimate goal has the archival material, which it collects and stores, to be made available to a wider circle of users. For this reason, the City Archives of Copenhagen- 25 is constantly working on digitization lying and if a person is moved out of archival material, with the goal of being material city. available on the Internet, so that even more people could use it. Police were expected to control different things. That's why certain archive projects would not be The leaves can sometimes be read readily without the help of volunteers, such as different remarks - that a person is asking for - the project "Politiets Registerblade" on non-payment of alimony or - "Police registers", co- because of the unregulated military obligation, and as a full-fledged volunteer project. Objections can be found for a short time. The site "Politietsregisterblade.dk" represents a digitized edition of police registries for the period 1890-1923. It is about 1.4 million registered registers, with information about where people were born, where they lived and what they were dealing with. At the end of the 19th century, the police had a file, with data from where Copenhagen residents lived. The data came from the owners of the houses, who were obliged to hand over the list of police to the police twice a year, with the names of persons older than 10 who lived in their houses. However, these lists were not favorable, as during the first half of the year there were frequent movements within the city between mandatory lodgings of tenants (before all the employees moved frequently), and there were also those who settled in Copenhagen for a shorter or longer period. For the purpose of easier control of the number of inhabitants and displacement, the police began to issue registration papers in the period 1890-1892 based on the existing file. All Copenhagen residents over 14 years old received their registration card. By the way, the woman was registered in the husband's register of spouses, just like children aged 10-14 years. Children under the age of 10 are not registered in the registry papers. The new registration certificate was given to every child who was 14 years old, as well as a married woman who lived alone. Any change in the address in the territory of Copenhagen would be recorded on the sheet, written "stealing" or "not returning the key". Citizens who had problems with the law received a pink registration pane, which was a sign that the person was under the surveillance of the police. The National Region (Folkeregister) was founded in 1923, and he then took over the role of the previous registers, and the existing registration sheets were handed over to the Archives. As a historian from Belgrade, a volunteer on this project, I was wondering whether in this period in Copenhagen, people from Belgrade and Serbia lived. The searcher is based on the requirement to find a person whose birthplace Serbia has found 33 people. An analysis of data can be concluded that individual persons are entered in the register several times. The reason for this is a problem in transcription. Standardized rules for transcription did not exist, and the languages - Danish and Serbian are quite different. For example, in Danish, there are nine vocals (a, e, and, o, u, y, æ, ø, å) for a difference in the Serbian language where there are five. On the other hand, there are no letters in the Danish language, ie, written signs for Serbian voices, f, lj, nj, č, č, dž, š. Precisely for these reasons, the policemen who have In filling out the registration sheets it was impossible to fill them without mistake. A certain Markovic Mark was seduced three times, as Brona Markowitch, Markovitsch Brana and Markovitck Bran. Based on the date of birth and occupation it can be concluded that the same person is concerned. Also, on the basis of the data from the registry sheets, it can be seen that persons who were originally from Srbi- performed various tasks - musicians (six persons), mechanics, lawyer (Trifun Kaclerović) secretary - doctor of philosophy, artist, confectioner, bookkeeper, blacksmith, business secretary, secretary in the Serbian mission, workers. One person is registered as a criminal offender - with the name of Mladen Marinkovitch (Mladen Marinkovitch), and as a special remark stands - assassination.26 In the period 1890-1923. 33 persons with a residence in Copenhagen, originating in Serbia, were registered in the registry papers. In fact, the person was less, because the individual was misled several times over the name-transcription problem. They deal with different jobs, and it is regrettable that almost a fifth were musicians. The problem with which the Serbian names were given to police officers can be seen from the following example. Registry leaf on behalf of Vojislav N. Dimi-It would be interesting to explore who were the people who traveled from Serbia to far-away Copenhagen, what they really did in Copenhagen and where they went. On the basis of registry sheets one can see that some stayed in Copenhagen shortly, from a few days to a few months, and there were also those who remained permanently. The browser on the browser allows the user to use the data base by entering the name or surname of the person you are looking for (which is currently not helpful as the names are entered with transcription errors). My job is to scan and register registry sheets, as well as to point to existing errors in writing names, surnames and places of birth. The present situation is such that every research should begin with the examination: place of birth - Serbia.Ksenija MARIČIĆ archive worker - volunteer Copenhagen Stadsarkiv Copenhagen Venlig hilsen Jette
Skrevet af jette_m 2018-08-25 22:05:04	FRA SERBIEN til KOPENHAGEN "København Stadsarkiv" er Københavns Kommunes Arkiv. Det er et byarkiv, der samler arkivmateriale om byen København (kommunen), byens udvikling og dens indbyggere. Det ældste dokument, som arkiverne besidder, kommer fra 1275, og de seneste elektroniske data sendes til arkiverne i år (2016). Arkivsamlinger blev oprettet, fordi arkiverne altid havde været forbundet med byens myndigheder og som altid var blevet placeret i et byhus (Rådhus). I bygningen af byens forsamling, der blev åbnet i 1905, hvor vi stadig finder det, fik arkiverne et centralt sted. Det blev beregnet, at rummet ville dække arkivets behov i de næste 100 år. Efter 100 år bevarer arkivet i fire depoter 40.000 meter meter materiale og 250.000 kort og tegninger. Det er nødvendigt at understrege, at modtagelse af nyt materiale og dermed forøgelsen af antallet af fonduer i dag primært foregår i form af elektroniske dokumenter. Byarkivet samler dokumenter, der er oprettet af kommunale og kommunale institutioners arbejde i København. Dette gælder også for papirdokumenter og til elektroniske data. Ud over de førnævnte 40 km arkiver har den også ca. tre terabyte data fra kommunen. Derudover indsamler den "private arkiver", det er arkivmateriale skabt af de mennesker, virksomheder og foreninger, der er forbundet med København. Blandt andet har den en samling på over 3000 minder, hvor indbyggerne i København taler om deres barndom, opdragelse og ophold i København. Arkivet overtager med glæde private arkiver og minder, og stræber efter at holde materialet til fremtiden. Hvert arkiv som det ultimative mål har arkivmaterialet, som det indsamler og gemmer, for at blive stillet til rådighed for en bredere kreds af brugere. Af denne grund er Københavns Kommunes Arkiv- 25 arbejder konstant på digitalisering liggende, og hvis en person flyttes ud af arkivmateriale med det formål at være materiale byen. tilgængelig på internettet, så endnu flere mennesker kunne bruge det. Politiet forventes at kontrollere forskellige ting. Derfor ville visse arkivprojekter ikke være Bladene kan undertiden læses uden hjælp af frivillige, f.eks forskellige bemærkninger - som en person beder om - projektet "Politiets Registerblade" ved manglende betaling af underholdsbidrag eller - "Politiets registre" på grund af den uregulerede militære forpligtelse og som et fuldt udbygget frivilligt projekt. Indsigelser kan findes i kort tid. Webstedet "Politietsregisterblade.dk" repræsenterer en digitaliseret udgave af politiets registre for perioden 1890-1923. Det er omkring 1,4 millioner registrerede registre med oplysninger om, hvor folk blev født, hvor de boede og hvad de havde at gøre med. I slutningen af 1800-tallet havde politiet en fil med data fra, hvor borgerne bosatte sig. Dataene kom fra ejerne af husene, som var forpligtet til at overdrage politielisten til politiet to gange om året med navnene på personer over 10 år, der boede i deres huse. Disse lister var imidlertid ikke gunstige, da der i løbet af første halvår var hyppige bevægelser i byen mellem obligatoriske boliger af lejere (før alle medarbejdere flyttede ofte), og der var også dem, der bosatte sig i København i en kortere eller længere periode. Med henblik på lettere kontrol med antallet af indbyggere og forskydninger begyndte politiet at udstede registreringspapirer i perioden 1890-1892 baseret på den eksisterende fil. Alle borgerne i København over 14 år har modtaget deres registreringskort. Forresten blev kvinden registreret i ægtefællens ægtefællesregister ligesom børn i alderen 10-14 år. Børn under 10 år er ikke registreret i registret. Det nye registreringsbevis blev givet til hvert barn, der var 14 år, samt en gift kvinde, der boede alene. Enhver ændring i adressen på Københavns område ville blive registreret på arket, skrevet "stjæle" eller "ikke returnere nøglen". Borgere, der havde problemer med loven, fik en lyserød registreringsrude, hvilket var et tegn på, at personen var under overvågning af politiet. Nationalregionen (Folkeregister) blev grundlagt i 1923, og han overtog derefter de tidligere registre, og de eksisterende registreark blev overdraget til arkiverne. Som historiker fra Beograd, som frivillig på dette projekt, spekulerede jeg på, om i denne periode i København boede folk fra Beograd og Serbien. Søgeren er baseret på kravet om at finde en person, hvis fødested Serbien har fundet 33 personer. En analyse af data kan konkluderes med, at enkelte personer er optaget i registret flere gange. Årsagen til dette er et problem i transkription. Standardiserede regler for transskription eksisterede ikke, og sprogene - dansk og serbisk er helt forskellige. For eksempel er der i Danmark 9 vokaler (a, e, og, u, y, æ, ø, å) for en forskel på det serbiske sprog, hvor der er fem. På den anden side er der ingen breve på dansk, dvs. skriftlige tegn til serbiske stemmer, f, lj, nj, č, č, dž, š. Netop af disse grunde er de politimænd, der har Ved udfyldning af registreringsarkene var det umuligt at udfylde dem uden fejl. Et bestemt Markovic Mark blev forført tre gange, som Brona Markowitch, Markovitsch Brana og Markovitck Bran. Baseret på fødselsdato og erhverv kan det konkluderes, at den samme person er berørt. Også osno- vu gå i gang fra registreringskravene ark, du kan se, at de personer, der stammer fra Srbi- J udføre forskellige opgaver - muziča- * ri (seks personer), mekanik, advokat (Trifun Kaclerović) Sekretær - dr.phil, kunstner, konditor, bogholder, smed, forretningssekretær, sekretær i den serbiske mission, arbejdere. Én person er indleveret i registret som en lovovertræder - navnet på Mladen Ma- rinkovića (Mladen Marinkovitch), som en særlig observation stativ - atentat. perioden 1890-1923. 33 personer med bopæl i København, med oprindelse i Serbien, blev registreret i registret. Faktisk var personen mindre, fordi individet blev vildledt flere gange over navnetransskriptionsproblemet. De beskæftiger sig med forskellige job, og det er beklageligt, at næsten en femtedel var musikere. Det problem, som de serbiske navne blev givet til politibetjente, kan ses fra følgende eksempel. Registreringsblad på vegne af Vojislav N. Dimi-Det ville være interessant at undersøge, hvem var de mennesker, der rejste fra Serbien til fjerntliggende København, hvad de virkelig gjorde i København og hvor de gik. På grundlag af registreark kan man se, at nogle opholdt sig i København kort tid, fra nogle få dage til et par måneder, og der var også dem, der forblev permanent. Søgningen af messer, der giver brugeren mulighed for at basere beviser i fordelene ved at indtaste et navn eller efternavn på den person, du spørger (som ikke er nyttige, fordi navnene er indtastet med fejl i transkription). Mit job er at scanne og registrere registreringsark, samt at pege på eksisterende fejl i skriftlige navne, efternavne og fødested. Desværre er denne nuværende situation er sådan, at dag-når undersøgelsen bør starte med den præ-spor: fødested - Srbija.Ksenija Maricic arkiv arbejdstager - frivilligt København København Stadsarkiv Venlig hilsen Jette
Skrevet af Eva Johansson 2018-08-26 05:51:19	Hej Man förstår inte vad ni vill med detta. Är det en förnamnsnormering ni/du försöker göra, så får ni vara snälla och säga till. För vilka land gäller dessa regler? Alla namn är fördanskade i era register, det finns knappast någon som heter det som dom är döpta till. Där är ingen svensk som heter Johanne eller Johansen. Våra namn slutar på a och son med två sson. Johans son osv… Inte datter utan dotter. Jöns Jönsson är inte döpt till Jens Jensen. Samma regler gäller för alla, där får vara någon form av källa, det vet väl en historiker. Maskineriet tar inte bokstäverna, det blir bara frågetecken av dom bokstäverna Med vänlig hälsning Eva Johansson, Ramlösa, Skåne, Sverige, med anor från Hinge Sogn, Jylland, Danmark
Skrevet af Eva Johansson 2018-08-27 09:28:33	Hej Står det verkligen Serbien och Östrig här? Är inte först bokstaven L http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1493346&searchname=polit_simple https://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=2&item=6760966 Med vänlig hälsning Eva Johansson, Ramlösa, Skåne, Sverige, med anor från Hinge Sogn, Jylland, Danmark
Skrevet af jette_m 2018-08-29 16:08:12	Her er søsteren http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1963456&searchname=polit_adv Venlig hilsen Jette
Skrevet af Eva Johansson 2018-08-30 07:03:34	Hej Jag har svårt att få det till Serbien. http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1936386&isbrowsing=1&searchname=polit_simple Denna förstår man inte heller, här får man kanske skriva en förklaring. Som jag förstår det betyder namn som slutar på vic ungefär son. Är Giorgewitz detsamma som Dordevic? Namnet Djordje är en form av Georgios är det det som menas? Det hade varit roligt att lära sig något nytt. Med vänlig hälsning Eva Johansson, Ramlösa, Skåne, Sverige, med anor från Hinge Sogn, Jylland, Danmark
Skrevet af Jeppe 2018-08-30 12:39:00	Vi har set nærmere på den normalisering vi har foretaget af fornavne. Og det grundlæggende princip er at ’forkerte’ navne, altså navne som efter en primærkilde (kirkebog m.fl.) rettes til det ’korrekte’ navn og det ’forkerte’, altså det der er skrevet på bladet skrives i kommentarfeltet inkl. en kildehenvisning til den primærkilde. Sådan gør vi på registerbladene, da det er det vi er startet på og nu er konsekvente i forhold til. For begravelserne gør vi omvendt. Når vi så ser på de grupper af navne som vi har normaliseret så udgør de serbiske navne en særlig gruppe, hvor vi har fået kompetent assistance fra Ksenija, som er uddannet historiker og født i Serbien. Der har vi som en undtagelse ikke kildehenvisninger på alle navne der er rettet. De er rettet ud fra hendes historiske og nationale kendskab. Enkelte normaliseringer er gået for vidt fx nogle af de tilfælde der er nævnt i denne tråd, dem må vi råde bod på løbende. Mange hilsner fra Jeppe
Skrevet af Eva Johansson 2018-08-30 13:06:22	Hej Ja, det resonemanget håller ju dåligt. Alla svenskar har ju fel namn. Det är ett omfattande arbete att slå upp tex Fødested indeholder "sveri" Efternavn er lig med "johansen" Der blev fundet 1.131 personer (søgningen tog 0.45 sekunder) Fødested er lig med "sverige" Fornavn er lig med "Johanne" Der blev fundet 1.025 personer (søgningen tog 0.32 sekunder) Så ni tycker inte att vi har nationell kunskap om våra namn och ortnamn. Ni har fått en genomgång av 3469 ortnamn protokollförda med stavningar och hur det är gjort och det tycker inte ni är värt att bevara i begravningaprotokollen. Jag får dessutom brev hem att jag inte bedes skicka några felanmälningar. Jag skall sitta och se på hur allt arbete förstörs och svensk släktforskning omöjliggörs. Med vänlig hälsning Eva Johansson, Ramlösa, Skåne, Sverige, med anor från Hinge Sogn, Jylland, Danmark
Skrevet af Eva Johansson 2018-08-30 17:26:07	Hej http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1472772&searchname=polit_simple Milan Vlainac har ni skrivit, Milan Wlainatz stå det på bladet När man letar efter denna man så dyker dessa namn upp. Milan Vlajinac https://sr.wikipedia.org/sr-el/Милан_Влајинац http://www.biblioteke.org.rs/vranje/vlainac.html men också Wlainatz https://catalogue.nla.gov.au/Record/540423 https://www.orellfuessli.ch/shop/home/artikeldetails/ID92332374.html Ni får gärna berätta varför man väljer den formen som inte står på bladet så vi lär oss detta. Undrar nyfiken. Med vänlig hälsning Eva Johansson, Ramlösa, Skåne, Sverige, med anor från Hinge Sogn, Jylland, Danmark
Skrevet af Eva E 2018-08-31 06:21:26	Hej Eva Alla svenskar har ju fel namn. Det är ett omfattande arbete att slå upp tex Fødested indeholder "sveri" Efternavn er lig med "johansen" Der blev fundet 1.131 personer (søgningen tog 0.45 sekunder) Jeg tror da ikke, at nogen har indtastet andet end det, der står på bladene. Ofte er de indberettede mandtalsoplysninger skrevet af personerne selv. Du er vel opmærksom på, at mange svenskere selv fordanskede deres navn. I følge afdøde professor Richard Willerslevs bog: "Den glemte indvandring. Den svenske indvandring til Danmark 1850-1914" (1983) var de svenskere indvandrere i den periode fortrinsvis fattige arbejdere og håndværkere, der tog de hårdeste og dårligste jobs. Derfor var der (desværre) dengang ikke stor prestige forbundet med at være svensk. Mange skyndte sig at fordanske deres navn. Jeg har eksempler inden for min egen familie, hvor f.eks. Pehrsson meget hurtigt og helt uautoriseret blev til Petersen. Kun kirkebogen lyver ikke, der hed de stadig Pehrsson. Man kan også kalde det vellykket integration. Alle vi, der har indtastet mange blade, har vist ikke kunnet undgå at bemærke de utrolig mange dansk-svenske ægteskaber :) Med venlig hilsen Eva E, Frederiksberg
Skrevet af Eva Johansson 2018-08-31 09:04:29	Hej Jag har sett blad där det stod Jöns Jönsson och intastaren hade registrerat Jens Jensen. Jag har rättat 1436 sen till son där det stod son på bladen men intastaren hade registrat sen. Vi vet alla hur mycket fel här är både i namn och födelsedatumar, därför är det extra viktigt med en normaliserad ort så man har något att gå på. Jag är medveten om att man fördanskade sina namn. Man gick också ifrån patrynomet -dotter och tog släktnamn. I en svensk kyrkbok står efternamnet mycket sällan på barnet. Därför kan man inte säkert veta det. Om fadern heter Johan kan det både vara Johansson eller Johannesson. Man har också lagt till soldatnamn och hantverkarnamn. Jag ändrar ingenting utan en källa. Man skall ha klart för att det finns oändliga variationer på namnstavningar genom tiderna ta Pernilla: Pærnilla (4) Pahrnilla (1) Parnella (1) Parnelle (1) Parnila (4) Parnilla (70) Parnille (15) Parrnilla (1) Parrnille (1) Peernilla (1) Pehnilla (2) Pehrilla (1) Pehrnella (10) Pehrnila (1) Pehrnilla (695) Pehronlla (1) Penilla (7) Pernella (40) Perni (1) Pernila (10) Pernilla (7213) Per-Nilla (1) Pernille (205) Pernillla (1) Pernills (1) Peterilla (1) Phernilla (8) Pährnijlla (3) Pährnila (1) Pährnilla (24) Pälla (1) Pärnella (4) Pärnilla (803) Pärnille (5) Pärrnilla (1) Jag tycker man är ute på hal is med dom serbiska namnen. Vad kommer näst svenska, norska, kinesiska, isländska utan källor. Man har ju stavat fel på den ovan visade. Det är mycket tråkigt att ni på begravningsprotokollen inte önskar samarbeta med oss, så vi kan få det likadant. Vi har lagt ned ett otroligt arbete för det och det förstör ju alltihopa. Alla som har ett dödblad har också ett begravningsprotokoll. Där är massor med ortnamn som är svårlästa i begravningsprotokollen och ni har redan börjat skriva Sverig och Sverrig. I hela resten av världen döljer sig svenskar och andra land då ni inte sätter landet framför. Alltså får man gå igenom allt om man skall få ordning på det. Om ni forsätter så blir det ett uselt register som inte kan användas. Ej heller kan man samsöka. Jag tycker vi kunde se seriöst på vårt arbete och på släktforskningen. Det har vi arbetat för här i alla år. Man kan ju försöka att sätta sig in i en brukares situation som inte ens har en aning om vad Sverrig betyder. http://www.hhogman.se/namnskick_sv.htm Med vänlig hälsning Eva Johansson, Ramlösa, Skåne, Sverige, med anor från Hinge Sogn, Jylland, Danmark
Skrevet af Eva Johansson 2018-09-01 07:35:45	Hej Detta är problematisk rent sökmässigt, därför vill man ha möjligheten att länka blad och protokoll. https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/1-109172 http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=3341734&searchname=polit_simple Eller kan man skriva Jöns Jönsson på bladet utan källa? Med vänlig hälsning Eva Johansson, Ramlösa, Skåne, Sverige, med anor från Hinge Sogn, Jylland, Danmark
Skrevet af Eva Johansson 2018-09-01 08:10:02	Hej http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1937285&searchname=polit_simple Gyorgyevitz är i alla fall ett existerande efternamn. http://www.americanlastnames.us/pt/last-names/Hungarian/G/G-266.html Med vänlig hälsning Eva Johansson, Ramlösa, Skåne, Sverige, med anor från Hinge Sogn, Jylland, Danmark