Har du lyst til at fortælle os om...
Oprettet af AnnKristin
2014-05-11 20:43:16
Forfatter | Indlæg |
---|---|
Skrevet af AnnKristin
2014-05-11 20:43:16
|
Hej indtaster Bor du i Københavnsområdet og har du lyst til at fortælle os om dit arbejde med indtastning af Politiets registerblade? Vi er to studerende ved IT-universitetet, der laver projekt om crowdsourcing i kulturinstitutioner. Vi undersøger specifikt, hvad der får folk til at deltage. I den forbindelse vil vi gerne interviewe nogle deltagere i Politiets registerblade. Vi vil blandt andet spørge dig om, hvad der fik dig til at oprette dig som indtaster, hvordan en indtastning typisk foregår samt hvad der motiverer dig til at fortsætte dine indtastninger. Vi laver lignende interviews med indtastere i Statens Arkivers Kildeindtastningsprojekt og skal foretage en sammenligning af, hvad der motiverer deltagerne i de to projekter. Dette er interessant, fordi projekterne på sin vis er ens, idet der er tale om transskriberingsopgaver i begge projekter. Men samtidig har projekterne været planlagt, designet og implementeret meget forskelligt. For at det skal være mindst muligt besværligt for dig, vil vi gerne komme hjem til dig. Men interviewet kan også foregå på Rigsarkivet, hvor vi begge arbejder, hvis det passer dig bedre. Og vi giver gerne en rundvisning i Rigsarkivets magasiner efterfølgende. Eller hvis du er interesseret i at få et indblik i, hvordan man anvender arkivets nyere digitale arkivalier (databaser), kan du få en snigpremiere på vores online version af søgeprogrammet Sofia. Interviewet varer ca. en time og vil blive udført i løbet af maj/juni 2014. Vi håber meget at høre fra dig og kan kontaktes i dette forum eller på denne mail: ake@sa.dk. Venlig hilsen Ann-Kristin Egeland og Dorthe Hahn |
Skrevet af Jeppe
2014-05-12 09:00:26
|
Hej alle, Jeg håber der er mange som vil deltage. Og ser frem til læse rapporten :) Og forhåbentlig få nogle guldkorn til vores fremtidige projekter. Mange hilsner fra Jeppe |
Skrevet af AnnKristin
2014-05-12 09:30:10
|
Politiets registerblade er jo virkelig i sig selv et guldkorn! Vi glæder os til at høre mere om projektet og takker for de henvendelser, vi allerede har modtaget. Mange hilsner Ann-Kristin |