Forum på politietsregisterblade.dk (2011-2018)

Låse blade ?

Oprettet af
2014-02-24 15:30:49
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2014-02-24 15:30:49
Flere og flere blade bliver ikke låst når de er fejlmeldt.
Da jeg ikke finder en bemærkning i Fejlrapportering om ikke at låse må jeg spørge - skal bladene ikke mere låses ?
Venlig hilsen
Anne
Skrevet af
2014-02-24 15:39:23
Hej Anne

Vi har vist haft forskellige regler.

Men det må være indtasteren som låser bladet. Det kan ikke være fejlretteren som skal læse korrektur for derefter at låse bladet. Fejlretteren skal kun have pligt til at rette den fejlmeldte fejl, ellers bliver det for tidskrævende at rette fejl.
Med venlig hilsen Marianne
Skrevet af
2014-02-24 15:59:14
Ja, så må noget være lavet om ;)

Nogle indtastere låser ikke og nogle indtastere gør.

At man kun pligt til at rette fejlmeldte fejl ;)
- måske det er tidskrævende, men så er der mange fejl der får lov til at fremstå på bladet.

Jeg forlader ikke et blad der er fejlmeldt uden mine øjne løber ned ad bladet og tro mig der er kan være "gevinst".

Mener for øvrigt der på et tidspunkt har været skrevet, at det hørte med til at være Superbruger og rette også at gennemlæse bladet.
Venlig hilsen
Anne
Skrevet af
2014-02-24 16:11:48
Hej fejlretter og superbruger

Jeg er en af dem der ikke låser bladet hvis jeg melder om fejl. Det kan være stavefejl eller at der mangler at blive indtastet et nummer på en adresse eller en reg.dato.

I vejledningen synes jeg kun jeg kan læse at bladet ikke skal låses medmindre der er tale om dublet

"Et blad kan ikke markeres som komplet registreret, når det er fejlrapporteret.

Undtagelse fra ovenstående regel:
Fejlrapporterede dubletter skal markeres som kompletregistreret, når de er korrekt indtastet."

Jeg låser gerne bladet, men ønsker selvfølgelig at vi arbejder efter samme regler.

Øvrigt synes jeg alle gør et fantastisk stykke arbejde i dette forum. Jeg bliver så glad hver dag jeg kan se det går fremad. Ikke bare for min skyld som slægtsforsker, men alle dem der kan få glæde af det indtastede. Både nu og om mange år.

Hvad skal vi gøre låse/ikke låse?
Skrevet af
2014-02-24 16:16:45
Hej Anne

Der er vist ikke klare regler. Men hvis der er mange adresser på et blad, kan det tage meget lang tid at læse korrektur på bladet.

Hvis vi som fejlrettere har pligt til at læse korrektur på et fejlmeldt blad og også har pligt til at låse det, skal det stå et eller andet sted. Vi bør have klare retningslinier.

Der er stor forskel på kun at indsætte en manglende stilling og på at læse korrektur samt låse bladet

En indtaster bør indtaste bladet korrekt.
Med venlig hilsen Marianne
Skrevet af
2014-02-24 16:21:06
Hej Marianne


Der er stor forskel på kun at indsætte en manglende stilling og på at læse korrektur samt lukke bladet.

Enig - men nu må Jeppe afgøre hvad der er "ret og pligt" - skriver en mail til ham og henviser til disse indlæg.

Jeg fortsætter med at checke hele bladet til en afgørelse viser sig - at fejlrette må vel betyde at fejlrette hele bladet eller ???
Venlig hilsen
Anne
Skrevet af
2014-02-24 16:25:04
Hej Anne

At fejlrette betyder mange ting, f.eks. at rette fejlmeldte fejl, men også for nogle fejlrettere at slette dubletter og scanne blade.

Jeg tror ikke at man som fejlretter har pligt til at læse korrektur, men det er da fint at nogen læser korrektur.

Men det må Jeppe afgøre.

Engang lukkede indtasterne registerbladet når det var færdigt og der kun manglede en fejl som var fejlmeldt. Det blev vist på et eller andet tidspunkt lavet om. Men det gør så at vi ikke ved hvem som skal låse bladet.
Med venlig hilsen Marianne
Skrevet af
2014-02-24 16:29:21
Hej Marianne

I dette tilfælde mener jeg dem der retter Fejlmeldinger og ikke andet - jeg har ikke kendskab til at slette dubletter og scanne blade.

Har sendt mail til Jeppe om en afgørelse - og her mener jeg kun for fejlmeldinger.
Venlig hilsen
Anne
Skrevet af
2014-02-24 16:42:54
Hej Isa og andre

Man låser et blad, når man mener, at det er færdigt. Hvis en anden indtaster senere spotter en fejl og fejlmelder bladet, gør det ingen forskel for fejlretterne om bladet er låst eller ej. Vi kan rette i navne-, adresse-, dato- og notefelter direkte.

Derimod er det vedtaget at lade de blade stå åbne, som meldes Ulæselige (altså hele bladet), Dublet eller Flere blade på et billede. Det er blade, der skal behandles på en særlig måde.

Jeg kigger altid selv hele bladet igennem, når jeg retter en fejl. Og lige som flere andre savner jeg korrekturknappen.
Med venlig hilsen
Eva E, Frederiksberg
Skrevet af
2014-02-24 16:54:12
Hej Eva E.

Dubletter,som er indtastet færdigt og korrekt indtastet, skal låses. Når den ene dublet er slettet, så er fejlen rettet.
Med venlig hilsen Marianne
Skrevet af
2014-02-24 16:58:02
:) Alletider - tak for svar. Fremover låser jeg bladet ved fejlmelding, når jeg mener det er færdigt - bortset fra de småfejl som du nævner.

Held og lykke alle - vi nærmer os 70%
Skrevet af
2014-02-25 08:02:28
Kære alle

Vi holder os til det der står i vejledningen:

Komplet registreret
Klik på knappen 'Klik her hvis registerbladet er komplet registreret', når alle oplysninger er indtastet korrekt.

Husk at kontrollere om alt er korrekt, også det som du ikke selv har indtastet!

Et blad kan ikke markeres som komplet registreret, når det er fejlrapporteret.

Undtagelse fra ovenstående regel:

Fejlrapporterede dubletter skal markeres som kompletregistreret, når de er korrekt indtastet.

Altså at det kun er dibletter som markeres som komplette.

Fejlrettere skal som udgangspunkt ikke bruge tid på at markere at bladet er komplet efter fejlretning, det er et arbejde som indtastere eller superbrugere må tage løbende ved indtastning.

Jeg håber det bringer lidt klarhed over hvad vi skal gøre :)
Mange hilsner fra
Jeppe
Skrevet af
2014-02-25 08:08:58
Hej Jeppe

Tak for svar - kopierer det og lægger det til min Vejledning.
Venlig hilsen
Anne