Forum på politietsregisterblade.dk (2011-2018)

*** ALLE REGISTERBLADE HAR NU EN HOVEDPERSON !

Oprettet af
2013-01-18 16:54:57
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2013-01-18 16:54:57
Vi kan i dag annoncere, at der ikke længere er registerblade, der er uden hovedperson. Vi sender en stor tak til alle, der har deltaget i indtastningen, og vi ser frem til en fortsat god indsats med alle de manglende data.

[img]http://www.politietsregisterblade.dk/media/kunena/attachments/legacy/images/Great_job_animated_gif1.gif[/img]

Alle har dermed mulighed for at søge på sine slægtninge og andre interessante personer. Det skal dog retfærdigvis nævnes, at nogle for- og efternavne ikke endnu er fuldstændige på grund af ulæselighed eller vanskelig tydning, så en fuldstændig sporbarhed vil først blive en realitet, når fejlrettelsesprojektet er endeligt afsluttet. Vi håber derfor, at du vil deltage aktivt i det forestående arbejde, som foregår både på Københavns Stadsarkiv på Artillerivej og bag skærmen hos den enkelte projektdeltager. Læs vor efterlysning på forsiden og meld dig til, hvis du har tid og lyst …

Mange ægtefæller og børn mangler fortsat, ligesom rigtig mange adresser også mangler at blive dechifreret. Alle har derfor fortsat store muligheder for at deltage i projektet, og skulle noget være svært (måske umuligt) at tyde, uden at bladet bliver scannet på ny, er det vigtigt, at bladet hurtigst muligt bliver fejlrapporteret. Både de ulæselige blade og bladene med de såkaldte type-3-fejl (flere blade på et billede) er vigtige at få rapporteret, da sidstnævnte resulterer i ganske mange nyfundne blade, som aldrig har kunnet ses på de mikrofiche-kort, der er tilgængelige på Københavns Stadsarkiv på Københavns Rådhus. – Læs mere om sidstnævnte fejltype i den vedhæftede fil.

Vi arbejder p.t. med at lokalisere områder, som kan være sprunget over, og hvis/når vi finder flere blade, vil hovedpersoner skulle indtastes, så vi appellerer til jer om at være parate til indtastningen af disse. Alle blade vil være nyscannede, så læsbarheden er i top, hvilket jo letter indtastningen gevaldigt. – Læs mere om denne opgave her:
http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_kunena&Itemid=81&func=view&catid=4&id=17220&lang=da#17221