Forum på politietsregisterblade.dk (2011-2018)

Mit beskedne bidrag til dette flotte projekt

Oprettet af
2012-06-14 19:40:59
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2012-06-14 19:40:59
Jeg er så taknemmelig for dette fantastiske projekt, for jeg har fundet så meget om slægtninge og indgifte (det meste om mine aner og deres børn har jeg selv fundet i kirkebøger og folketællinger; men det er da altid morsomt at opdage, at en person har boet på en adresse til mellem to folketællinger).

Jeg har ikke tid til at indtaste og heller ikke mulighed for at blive korrekturlæser.

Mit beskedne bidrag er (jeg begyndte på dette i efteråret) at tilføje henvisning til relevant kirkebog med angivelse af opslag og personens løbenummer; desuden har jeg af og til kommenteret en forkert tydning (dem er der nu ikke så mange af, heldigvis).

Jeg har set, at nogle af mine henvisninger, samt små rettelser, nu er med i kommentarerne.

Må jeg fortsætte - eller falder dette udenfor projektets rammer?

Jeg har en gruppe på Facebook (siden 2009); den hedder Dansk Genealogi.
Jeg har af og til opfordret medlemmer til at tilmelde sig som brugere i projektet.

Hvis jeg får "grønt lys" vil jeg gå ud med en tydelig opfordring til alle medlemmer af min gruppe, som har aner eller slægt fra København i den pågældende periode om at gøre det samme som jeg.

Så har jeg anden fundering:
Man kan jo finde en person i forskellige "stationer" - i en staves han/hun på en måde, i en anden på en anden måde.

Er det tanken med projektet, at man hen ad vejen vil arbejde for en navnesynkronisering, således at man slipper for at lede forskellige steder, når man ikke har den korrekte fødselsdato?

Mange tak til alle indtastere fra en dansker i Stockholm!

Mvh
Pia
Skrevet af
2012-06-14 20:16:50
Hej Pia
Tak for din ros, den skal med rette give videre til de produktive indtastere og superbrugere vi har i projektet.

Vi vil meget gerne have at vide når der er fejl i tydningerne af bladene. Se eller under fejl rapportering:
http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=119&Itemid=85&lang=da

Fortæl endelig om projektet til alle de har berøring med, det vi sætter meget stor pris på er, når det ender med at der er nye som begynder at taste. Men alle typer af brugere er selvfølgelig velkommen på websiden.
:)