Maria kirkesal
Oprettet af olechr
2017-09-06 07:15:30
Forfatter | Indlæg |
---|---|
Skrevet af olechr
2017-09-06 07:15:30
|
Hej Jeppe & Helga Tak for i går - et konstruktivt møde som på trods af det beskedne deltagerantal alligevel fyldte rammerne så rigeligt ud. Jeg har fået et gevaldigt problem. Jeg har foretaget den foreslåede ændring vedrørende Maria kirkesal til 'Sankt Matthæus 4. distrikt (Maria kirkesal) med det resultat at søgning på denne værdi giver 0 hits, dvs. at de allerede indtastede under 'Maria Kirkesal (Matthæus 4. distrikt)' er forsvundet/ikke kan fremfindes; det drejer sig om ca. 20 stk. Jeg ved ikke om de er slettet eller blot ligger under deres gamle navn; jeg tør ikke ændre tilbage af frygt for at der går endnu mere kludder i det, så jeg må bede Jeppe tage affære. Jeg har ikke villet gøre noget ved Metodistkirken uden at undersøge materialet. Så vidt jeg husker, oprettede Helga efter fælles overenskomst den eksisterende med tre kirkenavne i parentes, mens jeg vist har oprettet den der blot hedder Metodistmenigheden. Jeg kan godt se at tasteren kan synes at det er overkill, men kirkerne optræder også som folkekirkesogne med risiko for forvekslinger, og 'Metodistmenigheden' er beregnet på dem hvor en kirke ikke er angivet. Jeg synes vi skal tænke os om inden vi foretager ændringer heri. bh. Ole |
Skrevet af Helga
2017-09-07 07:18:11
|
Kære Ole Selv tak for igår. Vi tager straks affære. Jeg husker det med metodisterne på samme måde som du, og jeg er enig med dig. med venlig hilsen Helga |
Skrevet af olechr
2017-09-07 11:25:46
|
Mange tak. Og jeg kan se at de forsvundne er dukket op. En dag ved lejlighed vil jeg gerne vide hvad der gik galt. Jeg tør ikke foretage rettelser førend jeg er sikker på at gøre det rigtigt. bh. Ole |
Skrevet af jeppec
2017-09-07 13:17:57
|
Hej Ole Selv tak for et godt møde - det er en fornøjelse at høre hvad der driller jer :) Grunden til at værdierne ikke kan fremsøges lige efter du opdatere den er at søgedatabasen kun opdateres en gang i døgnet - hver nat kl. 03. Så du har gjort det helt rigtigt :) Mange hilsner fra Jeppe Digitalarkivar ved Københavns Stadsarkiv |
Skrevet af olechr
2017-09-07 21:46:08
|
Mange tak; det lettede. bh. Ole |