LØST - Log-in-problemerne
Oprettet af Helga
2017-03-30 17:32:15
Forfatter | Indlæg |
---|---|
Skrevet af Helga
2017-03-30 17:32:15
|
Hej alle Som Birthe og Eva vil vide, har vi siden opgraderingen haft forskellige log-in-problemer. Det rammer tilsyneladende lidt vilkårligt og tilfældigt - Ole har, så vidt jeg ved, ikke haft det, mens andre har været ret plaget af det (herunder mig). Bo har i dag brugt halvanden-to timer på at fejlsøge på problemet. Han har dybt inde i systemets mave fundet fejlen. Han kan ikke selv få adgang til at rette den, men han er i dialog med leverandøren om den. Det positive er, at vi nu ved, hvorfor det sker. Jeg har af Bo fået en anvisning på, hvordan vi kan logge ind i Kildetasteren og få alt til at fungere normalt, når eller hvis problemet optræder. Vi skal have rettet problemet centralt, men indtil videre kan vi klare os med den løsning, Bo er kommet frem til. Jeg sender jer en anvisning i morgen. Det er meget let - jeg skal bare sidde ved en fejlramt maskine, så jeg er sikker på, at jeg får skrevet det rigtige til jer. med venlig hilsen og god aften til jer Helga |
Skrevet af Helga
2017-03-31 13:19:34
|
Hej alle Ingen anvisning herfra. Problemet er løst. Der har været heftig korrespondance og fejlsøgning hele dagen i dag. Nu er den løst. Jeg har lige afprøvet Kildetasteren på 7 forskellige pc'er med 3 forskellige brugere og 3 forskellige browsere (Chrome, Firefox og Internet Explorer). Det var meget let at fremprovokere fejlen på de pågældende maskiner tidligere. Lige meget, hvad jeg gør nu, kan jeg ikke fremprovokere fejlen. Lad høre, hvis I oplever noget. Mange hilsner og god weekend :) Helga |