Tak for indsatsen i weekenden på Historiske Dage
Oprettet af Helga
2017-03-28 11:23:58
Forfatter | Indlæg |
---|---|
Skrevet af Helga
2017-03-28 11:23:58
|
Kære Ole, Birthe og alle andre, der gav en hånd med i weekenden Jeg har hørt flere fugle synge om, at I gjorde en fornem indsats på Historiske Dage i lørdags. Jeg kunne desværre ikke være med, men har hørt, at det hele klappede (bortset fra en dårlig netforbindelse) meget, meget fint. Uden jer var vi ilde stedt. Tak skal I have :). med de allerbedste hilsner Helga ps. og hvis I kender nogen, der kunne være interesserede i Åbent Hus for nye indtastere d. 3.april, så spred endelig budskabet. |
Skrevet af Grønvold
2017-03-28 12:09:54
|
Kære Helga Det er altså en fornøjelse at samarbejde med Københavns Stadsarkiv. Det være sig i forbindelse med dette projekt, og bestemt også i forbindelse med i lørdags. Alt var fint og i orden, og hvad mangel på netforbindelse angår, ja så fik des mere menneskelig dialog. Så det var fint. Den evaluering jeg har fremsendt handler i det store hele om hovedarrangøren. Her er der plads til forbedringer. Det er jo foreninger og udstillere, der må forvente en høj grad af professionalisme, når der skal erlægges en sum til standleje. Ligeså er det vigtigt, at de betalende gæster finder både standpladser og udskænkningssteder attraktive. Det hele er med til at tiltrække publikum og dermed indtægter. Der er meget plads til forbedring fra hovedarrangøren (det er vores subjektive holdning), og det handler om flere detaljer og elementer. Herunder f.eks. tidsplaner på scenerne. Vi havde fortalt, at vi "lige" skulle høre, når fornyelsesprisen skulle uddeles. Vi listede af kl. 14.20 og havde nogle venlige mennesker placeret for at høre yderligere. (Vi blev selvfølgelig tilsvarende længe i den anden ende). Imidlertid skulle uddelingen finde sted kl. 14.00. Den kom først i gang kl. 14.10. (Det kan godt være, at arrangørerne lige havde brug for en pause - det kan man bare ikke være bekendt, at publikum skal vente på!) Vi deltager hjertens gerne en anden gang, og er benovede over den flotte gæstfrihed og også det fine traktement, vi fik på standen. Vi fik kaffe og lækre kager. Det var meget fint. Med hensyn til Åbent Hus skal vi nok sprede budskabet. Vi laver et indlæg i Genealogisk forum en af dagene og opfordrer igen til at deltage i indtastningen, og skal nok nævne Åbent Hus. - Den 3. april deltager vi ikke. Vi skal nemlig holde lidt ferie og skal på "Badehotel". Det glæder vi os meget til. God dag og mange tak for, at I alle viser sådan en glæde og taknemmelighed over, at vi har været med. Det er altså flot, og giver også endnu mere lyst til at give en hånd med i diverse projekter. I gør det fremragende ved Københavns Stadsarkiv!!!! :lol: :lol: :lol: :lol: :lol: (I får 5 sole) Bedste hilsener også fra Peter Birthe Glad hilsen og god dag Birthe Mylius Grønvold Kroman Profiler: genealogiskforum.dk: http://genealogiskforum.dk/ Genealogisk forum på Facebook: https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/ Facebook: https://www.facebook.com/birkro Linkedin: https://www.linkedin.com/in/birthekroman/ |
Skrevet af Helga
2017-03-28 12:48:06
|
Kære Birthe Allerførst: hvor er det sødt af dig. Tusind tak for de pæne ord. Det manglede sørme bare andet, at I fik en tak med på vejen for, at I stiller op en lørdag og hjælper os. Det er jo sådan, det er: uden jer kunne vi ikke udrette ret meget, og uden jer ville vi være ilde stedt, både til Historiske Dage og til det lange seje træk på Kildetasteren. Jeg plejer at sige, at vi har de bedste og godeste (som Plys ville sige) indtastere og superbrugere i hele kongeriget :). Med hensyn til dine kommentarer til Historiske Dage har jeg videresendt dem til stadsarkivar Elisabeth Bloch, som stod for Historiske Dage. Vi skal under alle omstændigheder have en evaluering internt, og så er det godt at have dem med. Tak igen, Birthe :). Mange hilsner Helga |