Følge vejledning o.a.
Oprettet af olechr
2017-02-28 17:07:33
Forfatter | Indlæg |
---|---|
Skrevet af olechr
2017-02-28 17:07:33
|
Hej Helga Jeg har i de sidste dage set eksempler på tastningsfejl - velsagtens fra nye tastere - som bør gribes i opløbet. Det kan være oplysninger der står i forkerte felter, sammenblanding af hovedperson og bipersoner, forkert placering af markørfeltet - fx prot. 1889, s. 558 - og andet. Jeg synes det ville virke uheldigt hvis jeg skulle fejlmelde posterne og bede indtaster om at læse vejledningen. Men kunne I ikke på en pæn måde og i generelle vendinger gøre opmærksom på at det er vigtigt at de retningslinjer der er skrevet i vejledningen, bliver efterlevet? Og noget andet: I anbefaler selv at nye indtastere begynder med de nyeste, men der er ikke nogen. Kunne I ikke meget hurtigt få åbnet 5-6 protokoller efter 1880 så indtasterne har noget at kaste sig over? Det er da at invitere til problemer at tvinge dem til at gå i gang med de ældste eller til passivitet. Beste hilsener Ole |
Skrevet af eva-ersboell
2017-03-01 09:48:58
|
Hej Jeg tilslutter mig helt Oles bemærkninger vedr. fejl. Det er tydeligt, at der er nogle, som simpelthen ikke har læst vejledningen. Jeg ser især mange fejl i de såkaldt "særlige tilfælde", og igen, igen og igen mangler angivelse af 0 år ved dødsfald, hvor antal måneder er indtastet. Det har hjulpet lidt mht. manglende indtastning af erhverv, som der har været mange af i en lang periode. Jeg synes godt, at man kan skrive i parentes: (jfr. vejledningen) eller lignende, når man har forklaret hvad der er fejlen. Venlig hilsen Eva E |
Skrevet af Helga
2017-03-01 10:47:39
|
Hej begge to Vi har møde i eftermiddag, hvor ét af de vigtigste punkter er nye protokoller i Kildetasteren. Det med de 0 år, det burde vi kunne maskinrette, tænker jeg. Jeg tror, at der er to veje frem. Dels generelt bede folk læse indtastningsvejledningen. Jeg kan godt lægge et indlæg på forum om det. Dels hver gang man fejlmelder skrive jf. vejledning. Det synes jeg godt, at man kan ;). mange hilsner Helga |
Skrevet af Helga
2017-03-03 13:30:35
|
Hej Eva og Ole Jeg håber, at I har set mit svar til Birthe? Som I kan se, sørger vi for, at nye indtastere i deres velkomstmail også får link til vejledningen, og hvordan man bedst griber det an, når man er ny indtaster. Det er både jeres og Birthes gode tilbagemeldinger, der er anledningen. Vi har desuden lagt en indholdsdeklaration på forum med de nye protokoller, altså hvilke protokoller er lette, hvilke er svære. Som det fremgår af indholdsdeklarationen har jeg sat 1880'er-protokollerne til at være mellemsvære på grund af den ret specielle håndskrift (I husker sikkert 1884-kloen :ohmy: ). mange hilsner Helga |
Skrevet af Grønvold
2017-03-03 15:09:24
|
Hej Lige en detalje, som vil være værd at kigge på, så vi står på samme side i bogen. :lol: Det er indtastning af alder ved dødsfald. Det er nemlig lidt specielt, hvis ellers den instruktion, jeg har læst mig til og fået løbende er korrekt. Så er det noget, man bare skal HUSKE :lol: Det handler om børn, og sådan gør jeg, og sig endelig til og lad os få en debat, hvis det skal strammes op. 1) Er der tale om antal uger - Disse omregnes til måneder ved at dividere med 4. Skrives: Kalkulerede antal måneder antal år 0 2) Er barnet levende ved fødslen og der er angivet timer, dage, uger (under 4)- skrives: Antal måneder 0, antal år 0 3) Er barnet dødfødt - måneder og år springes helt over 4) Særligt: I øjeblikket skrives i kommentarfeltet (når det huskes), hvis barnet er død enten timer, dage eller uger gammel. Det skrives således af hensyn til en senere hurtig genfinding (fra centralt hold), hvis vi får indført underpunkter: Barnet død xxx (timer/dage/uger gammel) 5) Mennesker over 1 år. Der noteres i både måneder (hvis dette er oplyst) og år med de respektive antal. (Det ses også at aldrende og ældre mennesker f.eks. står opført med 79½ år gammel - så her får den: Måneder 6 og år 79) Håber, at jeg har husket det hele, og at det bliver gjort rigtigt. Ellers sig venligst til, så det kan blive ordnet korrekt fra skrivende stund. :lol: Mange glade weekendhilsener Birthe Glad hilsen og god dag Birthe Mylius Grønvold Kroman Profiler: genealogiskforum.dk: http://genealogiskforum.dk/ Genealogisk forum på Facebook: https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/ Facebook: https://www.facebook.com/birkro Linkedin: https://www.linkedin.com/in/birthekroman/ |
Skrevet af olechr
2017-03-03 15:10:39
|
Jo tak, det ser fint ud. En god ide med en 'sværhedsdeklaration' - jeg har straks flyttet mig til en af de middelsvære. Noget andet: jeg har fået en fejlmeddelelse vedr. (svensk) kirkegård, men den er ikke oprettet. Er der en anden der tager sig af det mens Jens er på pause? Bh. Ole |
Skrevet af olechr
2017-03-03 17:20:24
|
Hejsa Min foregående bemærkning var svar til Helga - Birthes og mine må have krydset hinanden. Det er fint at få nedskrevet hvad der er konsensus om. Jeg har to anmærkninger: ad 1) Uger omregnes til måneder ved division med 4, men kun ved lave tal. Man kan undertiden se større tal, jeg har haft både 15 og 23, og så kan det gå galt. 13 uger er lig tre måneder. ad 4) Jeg har ikke set at uger, dage, timer, minutter skal skrives i kommentarfeltet. Hvis praksis er ændret, vil jeg gerne have det at vide. God weekend også herfra Ole |
Skrevet af Grønvold
2017-03-03 18:32:55
|
Tror, at vi er enige Ole. 13 uger divideret med 4= 3 plus en slat. 23 uger er lig med 5 måneder og 3 uger. Med hensyn til uger, dage, timer m.v. så er det min opfindelse at skrive i kommentarfeltet, fordi der har været så meget kritik i det offentlige forum over opsætningen af systemet. Jeg har godt kunnet følge, at det kunne være interessant at kunne trække disse detaljer ud også. Derfor skriver jeg som jeg gør, for så er det nemt at hælde over, hvis de nye felter, der kommer, indeholder plads til ekstra elementer. - Så praksis er officielt som hidtil. Ja, vore indlæg har krydset hinanden med ca. 1 minuts forskel :lol: God weekend og god tastning. I morgen bliver jeg skruet ned i stolen. Den står på Genealogisk forum Træf2017. Mange hilsener Birthe Glad hilsen og god dag Birthe Mylius Grønvold Kroman Profiler: genealogiskforum.dk: http://genealogiskforum.dk/ Genealogisk forum på Facebook: https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/ Facebook: https://www.facebook.com/birkro Linkedin: https://www.linkedin.com/in/birthekroman/ |
Skrevet af eva-ersboell
2017-03-04 00:04:10
|
Hej Jeg synes, det er en rigtig god idé - i begravelsesprotokoller - at få alle oplysningerne vedrørende dødsfaldet med, uanset om det er et spædbarns præcise alder, findestedet for en selvmorder eller omstændigheder omkring et ulykkestilfælde (det sidste hvis det er ting, der er for detaljerede til at fremgå direkte af dødsårsagen, f.eks. at en nedstyrtning er sket fra 5. sal). Eksempler fra kommentarfeltet: "Død efter få minutter" "Død 3 uger gammel" (spædbørns præcise alder må være interessant i forhold til dødsårsag) "Fundet i bassinet i Ørstedsparken" "Fundet død den 09-06-1910, hængende i et træ i Søndermarken" "Nedstyrtet fra 5. sal i drukkenskab" Ud over at det er yderst interessant for slægtsforskeren, kan der også være oplysninger, som har værdi i andre sammenhænge. Alle kan selvfølgelig i princippet selv læse det på posten (nogle gange meget svært at læse), men ideen med at indtaste er vel at gøre oplysningerne nemt tilgængelige. Jeg ved ikke, om der skal være flere kommentarfelter. Jeg synes bare, at det er ærgerligt, hvis eventuelle nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet ikke kommer med. Det skal selvfølgelig helst være i en nogenlunde ens form. Venlig hilsen Eva E |
Skrevet af olechr
2017-03-04 06:56:19
|
God morgen Vi kan vist ikke blive uenige om ret meget. Og jeg har ingen varme følelser for hvad der skal registreres, og hvad der skal overlades til læseren. Det er oplagt at nærmere, beskrivende omstændigheder ved dødsfaldet skal skrives i et kommentarfelt. Der skal også tastes så meget at det indtastede kan være en støtte for læseren, men det er ikke det samme som at alt skal tastes. M.h.t. den megen kritik: Jo, jeg kan da godt følge en vis frustration, men det sker også nemt det at den enkelte kan fokusere så meget på sin egen interesse at helheden går tabt. Det er her der er nogle professionelle der skal have det sidste ord. At oprette felter, indtaste visse oplysninger under bestemte kategorier osv kan have følger andre steder i systemet som den enkelte bruger næppe kan overskue. Bh. Ole |
Skrevet af Grønvold
2017-03-04 07:08:38
|
Godmorgen - en lille vigtig detalje til felter. - Når der er flere noteret på en begravelse, bør der være et felt til at kunne tilføre sidste person. Dette af hensyn til statistikker og udtræk senere hen.
Glad hilsen og god dag Birthe Mylius Grønvold Kroman Profiler: genealogiskforum.dk: http://genealogiskforum.dk/ Genealogisk forum på Facebook: https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/ Facebook: https://www.facebook.com/birkro Linkedin: https://www.linkedin.com/in/birthekroman/ |
Skrevet af olechr
2017-03-04 07:45:06
|
Undskyld, jeg blev afbrudt i den foregående epistel. Man skal være varsom med at tilstræbe en detaljeringsgrad m.v. som rækker ud over kildens egen. Det er ikke gjort med at skrive nøjagtig som der står når fx diverse kontorister har haft forskellig praksis omkring hvad og hvordan der noteres. En for høj detaljeringsgrad vil medføre at søgninger udelukker tilfælde som faktisk burde inkluderes. Man må hellere få for mange end for få hits. Oplysningernes brugbarhed vil i sidste ende bero på en vurdering af helheden, deres indbyrdes sammenhæng. Det ændrer ikke på at det registrerede i de fleste tilfælde vil være tilstrækkeligt for den enkelte bruger. Så meget for nu Ole |
Skrevet af Helga
2017-03-06 08:33:09
|
Hej Ole Selv tak. Ja, kirkegårdene lander her hos os, indtil en anden tilbyder at tage dem… :) med venlig hilsen Helga |
Skrevet af Helga
2017-03-06 08:48:18
|
Hej alle Det er ikke helt enkelt med den aldersangivelse. Vi har dette stående i vejledningen, og det synes jeg egentlig er fint: http://www.kbharkiv.dk/deltag/tast/indtast-begravelser/indtastningsvejledning-begravelser#alder-aar . Det var for øvrigt én af de ting, vi diskuterede med nogle forskere i sin tid, og det var det, vi nåede frem til sammen med dem. Vi har for øvrigt fået lavet indholdsfortegnelse på vejledningen, og der ryger et link til den ud til alle nye indtastere. Så håber jeg, at vi får dem på ret spor fra starten :) . Jeg har rigtig godt forstå behovet for også at indtaste andre oplysninger, men det kan jo være meget forskelligartet, hvordan de forskellige kontorister har gjort det. Så jeg ville nok nok henvise forskellige kommentarer til kommentarfeltet. Det er rigtigt, at vi har samlet en bunke fejl til bunke, men sådan egentlig generel kritik af indtastningssystemet på forum synes jeg ikke, at jeg har set. Grundfunktionalitet, gemme data, svartider mv. fungerer heldigvis. Vi har nogle fejl på Firefox og Internet Explorer, og det er lidt ærgerligt. Jeg både håber og tror, at vores udvikler får høvlet nogle af de fejl ned i denne uge, Jeg vender tilbage, når jeg ved mere. mange hilsner til jer Helga |
Skrevet af olechr
2017-03-06 09:34:13
|
Hejsa Jeg vil gerne tage kirkegårdene også indtil en anden løsning viser sig. Jeg har løbet *skal oprettes igennem, og det er en simpel sag. Bh Ole |
Skrevet af Helga
2017-03-06 09:35:29
|
Du er en engel. En kæmpestor en af slagsen :) :) :) . Tak. mange hilsner Helga |