Superbrugerforum på kbharkiv.dk (2016-2020)

Iht. KB - men hvilken

Oprettet af
2019-12-13 18:18:14
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2019-12-13 18:18:14
Kære superbruger kolleger

Ved vanskeligt tydbare dødsårsager vil jeg også godt se kirkebogen - som I dygtigt har slået op - men vil I så ikke være søde at skrive hvilken KB det er (hvilket sogn) i stedet for bare at henvise til "i følge KB" ?
Dette gælder især de ældre begravelsesposter, hvor sogn ikke altid er oplyst og måske er et andet end det, der fremgår af kirkegården.

Det er lidt spild af tid, hvis I har fundet personen efter flere opslag, og jeg skal begynde forfra :whistle:
Man kan måske skrive "Indført i xx Sogns kirkebog" i kommentaren, hvis man alligevel har haft besværet med at finde ud af det…

Jeg er begyndt at bruge de indskannede dødsattester til at opklare de mange vanskeligt tydbare (og det lykkes ofte), men der er et "hul" mellem 1867 og 1891, hvor en del må vente til Rigsarkivet får skannet dem.
Venlig hilsen Eva E
Skrevet af
2019-12-14 03:21:57
Det er vel kun nødvendigt, hvis sognet ikke er angivet (eller evt. forkert angivet). Jeg har typisk brugt "ifølge KB" ved opslag pga. sjældne navne - som så måske er stavet anderledes i KB eller med et mellemnavn