Superbrugerforum på kbharkiv.dk (2016-2020)

EVA - adresse til undersøgelse

Oprettet af
2019-07-03 11:23:43
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2019-07-03 11:23:43
Hej Eva

Ansvaret for denne her, vil jeg gerne overdrage til dig til videre undersøgelse i diverse kilder, så den kan komme på plads.

Der er ingen tvivl om, at den adresse der er noteret som findested for afdøde er Priors Plads. Jeg har forsøgt at bore lidt i sagen, og har vendt opgaven med en meget kyndig på adresseområdet. Vedkommende er enig med mig både i tydning, samt i at den umiddelbart er vanskelig at identificere.

Derfor tænkte jeg, at det lige måtte være "guf" for dig som adresseansvarlig at finde ud af, hvad Søren Priors Plads er for noget. Er der noget kød på grisen, ja så skal adressen jo alligevel oprettes i gader. Er der måske tale om en skrivefejl, ja så er posten stadig aldeles fint løst. Det er jo gjort kildetro, og så er den potte ude.

Vær så god:

https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder?fbclid=IwAR2fVbnwj9Opmn73wjAV7a3Rvede6Hl-BcvLNfD16_aqkL_cQQSC1oJiL58#/post/1-258991
Glad hilsen og god dag
Birthe Mylius Grønvold Kroman

Profiler:
genealogiskforum.dk: http://genealogiskforum.dk/
Genealogisk forum på Facebook: https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/
Facebook: https://www.facebook.com/birkro
Linkedin: https://www.linkedin.com/in/birthekroman/
Skrevet af
2019-07-04 10:21:10
Tak Birthe - jeg tager udfordringen op og kigger på det snarest … B)
Venlig hilsen Eva E
Skrevet af
2019-07-04 11:08:16
Hej

Via Politiets Registerblade har jeg fundet 2 henvisninger til Priors Plads, den ene (1906) i Gasværkshavnen, den anden (1922) på Kalvebod Brygge:
https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/17-1057879
https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/17-93119

men det er selvfølgelig samme sted, bare med et nyere navn.
Kalvebod Brygge er i Kraks Vejviser fra 1903 og frem. Gasværkshavnen (ca. hvor Fisketorvet ligger i dag) kan ses på ældre kort, f.eks. her:
https://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=3&item=2154
(under jernbaneterrænet markeret med hvidt)
Det var et område under udbygning, uden mange beboere, men med en del industri mm. samt diverse oplagspladser, som i lighed med Priors Plads var opkaldt efter deres ejere (jeg har i tidens løb set et par andre eksempler på Politiets registerblade, men husker ikke lige i øjeblikke navne), så det er ikke en "rigtig" gade eller plads, og den skal derfor ikke med på gadelisten.
Billede her:
https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/34873
Firmaets adresse/oplagspladsen i Gasværkshavnen her:
http://teglvaerkshistorie.dk/kataloger.htm

For en ordens skyld: Der er ingen Priors Plads i Kraks Vejviser mellem 1903 og 1923.
Venlig hilsen Eva E