JEPPE og HELGA - Udvikling
Oprettet af Grønvold
2018-08-17 08:55:28
Forfatter | Indlæg |
---|---|
Skrevet af Grønvold
2018-08-17 08:55:28
|
Ønsker til udvikling af begravelsesprotokoller. (REDIGERET på ÅR!!) Vi har tidligere talt om, hvilke ønsker, der er til udviklingen såvel for tastning som for søgning i begravelsesprotokollerne. Det bliver mere og mere tydeligt for mig, at følgende elementer bør prioriteres, når der samarbejdes med udviklingsfirmaet næste gang. Når det er dette her, der skrives om, hænger det sammen med irriterende oplevelser ved tastning i de sidste 3 måneder, hvor der er tastet ofte og meget. Derfor også fin og present erfaring med tastningerne og håndteringer. Indtastning: • År skal være indtastet default (skal dog kunne rettes til – [strike]de første 50 poster[/strike] DET SKAL VÆRE ULIMITERET AT KUNNE RETTE I ÅRSTALLET!! hidrører normalt fra året før. (I f.eks. 1892 er ihvertfald ca. 100 poster fra året før, og der kan være flere!) • Datoformatering (der skal kun tastes dag og måned – 3-3, 7-10, 31-12 o.s.v.) Søgning: • År skal være en søgeparameter (altså bestemmelse af hvilken årstal bogen har) • Operator på ALLE kategorier skal tilføjes samme værdier, herunder ”indeholder” (uhyre vigtig!) som på f.eks. fornavn og efternavn. (Det gælder alle kategorier, også dødsårsager, dødssteder, erhverv, kirkegårde, arbejdssteder, kapeller, adresser o.s.v.) Både indtastning og søgninger vil lettes gevaldigt, når disse detaljer kommer med. Indtastningen vil blive meget hurtigere, når der hele tiden kan vælges datoer i cache. Der vil således kun være én 3. marts, og én 31. december o.s.v. – Det sikrer også korrekte indtastninger, især også vedrørende årstallet, som posten så er født med. Søgningerne lettes også gevaldigt, når operator feltet også bliver tilføjet værdien: Indeholder. Det vil betyde, at der for taster og administrator kan skabes overblik over en række hændelser, som kan være nødvendige at søge efter. Det kommer samtidig til at lette ledelsen væsentligt og betyde færre lister, der skal trækkes o.a., som er en ledelsesopgave normaltvis. På forhånd mange tak for forståelsen og jeres action på områderne. Glad hilsen og god dag Birthe Mylius Grønvold Kroman Profiler: genealogiskforum.dk: http://genealogiskforum.dk/ Genealogisk forum på Facebook: https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/ Facebook: https://www.facebook.com/birkro Linkedin: https://www.linkedin.com/in/birthekroman/ |
Skrevet af bjørn enemark
2018-08-17 15:35:53
|
Jeg så også gerne, at adressebilledet blev revideret. Der er alt for mange ubrugte felter, som skal springes over i næsten alle tilfælde 1) at etage-feltet blev fjernet. Næsten alt i København er etageejendomme, men etagen er kun i beskedent omfang registreret i KB og endnu sjældnere i protokollerne. Reelt er oplysningen derfor værdiløs og bør helt udgå 2) at adressebogstav kunne indtastet umiddelbart efter husnummeret. Det kan let skilles maskinelt og bogstavet må gerne blive som selvstændig oplysning i visning ved kontrol før gem og ved søgning 3) mere kontroversielt, at institution kunne indtastes i gadefeltet. Man kunne nemt i dropdown blande gaderne og institutionerne og det ville være let at fordele indtastningerne i gade og institution. Igen, institution må gerne fortsat være selvstændigt felt i visning før gem og søgning |
Skrevet af Helga
2018-08-22 12:27:11
|
Kære alle Kære Birthe: Jeg har kigget på dine udviklingsønsker, og det vil selvfølgelig lette en del. De står på vores liste: Dødsår skal være udfyldt default som forslag (fx. dato og dødsår som selvstændige felter) Ønske om at kunne søge på dødsår. Man kan jo søge på to parametre, dødsdato større end og dødsdato mindre end, og så få alle dødsdatoer i et givent år, men det ville selvfølgelig være lettere bare at kunne skrive dødsår lig med. Ønske om at kunne bruge 'indeholder' som søgeparametre i dropdownbokse. Vi har i øvrigt også et ønske om at kunne søge på gadenavn og nr. (det var til Eva - vi har ikke glemt den - den står på listen). Pengene er små, så vi ved ikke, hvornår vi får dem prioriteret, men de er ikke glemt. Og til Bjørn: ja, vi er opmærksomme på etage og gadebogstav. Institution piller vi ikke ved. Men etage er mildt sagt ikke voldsomt meget brugt, og gadenummerbogstav kunne indtastes sammen med gadenummer. Vi tager den op internt. mange hilsner :) Helga |