Superbrugerforum på kbharkiv.dk (2016-2020)

Om parenteser og betydningen af at stå forrest

Oprettet af
2018-08-07 19:46:41
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2018-08-07 19:46:41
Jeg har i den grad indset betydningen af, at en hyppig dødsårsag står først på listen, og at det i forhold til kvaliteten af indtastningerne absolut kan betale sig at bruge tid på at prioritere.

Foretog et par lidt tilfældige tjek af nogle dødsårsager via *skal oprettes og stødte på denne:
https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/1-8268
Dødsårsagen stod på listen som Pemphigus (Lues, luetica), hvor parentesen er lægens uddybning af dødsårsagen, sådan som det fremgår af posten. Desværre kom den derved op som nr. 1 på listen. Der var 14 indtastninger. De 13 var forkerte og skulle bare være Pemphigus. Lidt trist for de 13´s eftermæle at have en dødsårsag med syfilis i begravelsesprotokollerne, når det ikke er tilfældet (Lues=Syfilis, luetica=tillægsordet hertil).

Ligeledes denne:
https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/1-109325
Dødsårsagen stod på listen som skrevet i protokollen: Lues congenita (Hæmorrhagia continuans), med lægens uddybende parentes. Denne var også automatisk røget ind som nr. 1 på listen. Af 18 indtastninger var de 17 forkerte og skulle kun være Lues congenita.

De pågældende dødsårsager har kunnet rettes, så det forhåbentlig ikke sker igen (og alle ovenstående poster er rettet). Jeg indser, at det er nødvendigt enten at skrive parenteserne ind i selve dødsårsagen eller dele dødsårsagen op i 2. Det ville være bedst at skrive dem ind som de står, men ikke på bekostning af så mange fejl.
Venlig hilsen Eva E
Skrevet af
2018-08-08 14:26:42
Du var på et tidspunkt inde på, at lægens uddybning af dødårsagen måske burde stå i datalisten med en anden slags parenteser.
Det ville have kunnet hjælpe her, for "[" kommer efter "(", så Pemphigus (Pemfigus) ville dermed automatisk komme før Pemphigus [Lues] selv om Lues ellers ville ligge før Pemfigus, altså helt uden at pille ved prioriteringstal
Det er naturligvis ikke sådan at få kikket 5000 dødsårsager igennem og ændret sådan noget
Skrevet af
2018-08-08 16:52:03
Mange tak Bjørn, jeg tænkte ikke på, at den skarpe parentes er ranket under den almindelige.
Jeg foretager lige nogle diskrete forsøg. Måske kan den reddes på den måde, men det er selvfølgelig stadig et spørgsmål om at få klikket det rigtige sted og ikke have for travlt (dette ikke sagt til jer superbrugere :P )

PS. Antallet af dødsårsager er p.t. omkring 7000, men "lægeparenteserne" udgør heldigvis kun en mindre del.
Venlig hilsen Eva E