Superbrugerforum på kbharkiv.dk (2016-2020)

LØST Helga - Efter aftale

Oprettet af
2018-05-07 06:57:48
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2018-05-07 06:57:48
Hej Helga

Vejledning (version 3) til indtastning af dødssteder/findesteder (redigeret 4. maj 2018) - Alt bør nu være som aftalt, og når ja, så lægger jeg denne kommentar op i det offentlige forum. Efterfølgende kan linket anvendes til din korte vejledning Helga:

1. Søg efter adressen på institutionen, der er angivet i drop down menuen. Ingen hits, vælg: Skal oprettes

2. Find institutioner (Alle er oprettet eller bliver oprettet), hoteller, skibe, søer, sund, havne etc., ”alt på vandet”, der er angivet i drop down menuen. [color=#ff0000 Tvivl eller iIngen hits vælg: Skal oprettes

3. Er alene institutionsnavn oplyst, så prøv drop down og se, hvad der tilbydes. Vær opmærksom på, at f.eks. Amtssygehuset står nogle gange, og vælg den rette. Ligeledes står Øresundshospitalet to gange. Nogle gange med Helsingør efterfølgende. Er det i Helsingør, så vælges denne og ellers vælges blot Øresundshospitalet. Tvivl eller ingen hits, vælg: Skal oprettes

4. Hospitalerne er såvidt muligt også påført forkortelserne. F.eks. DLH – D L H – Dronnings Louises Børnehospital - BH - B H Blegdamshospitalet (Prøv forkortelserne, når der indtastes, det sparer mange anslag!) - Liste over nuværende forkortelser - se nedenfor. - Alle institutioner oprettes også de, der er placeret UDENFOR København. Tvivl eller ingen hits, vælg: Skal oprettes

5. I mange tilfælde er der efter klinikkens navn og adresse indsat parentes med f.eks. (børn) – (nerve) – (kirurgi) m.v. Kan være en hjælp. Tvivl eller ingen hits, vælg: Skal oprettes

6. Udlandet – vælges i Dødsstedsfeltet, når personen er afgået udenlands. I kommentarfeltet vælges den nøjagtige tekst i posten. Eks. Død på Rejse mellem Pillau og Kønigsberg. Her tastes hele teksten i kommentarfeltet, og kategorien tilføjes Udlandet. Tvivl, vælg: Skal oprettes

7. Udenfor København vælges, når personen er afgået ved døden udenfor København. Skriv i kommentarfeltet alt, hvad der har med dødsårsag og dødssted at gøre. - Kender du eventuelt også sogn, amt og herred, så skriv det med. Tvivl vælg: Skal oprettes

8. Dødsfald i eget hjem, vælg: Egen adresse (Hjem – Hjemmet – Bopæl)

9. Dødsfald ombord på fartøj, hvor der er samtidig er tale om bopæl, vælg: Adresse på vandet ombord på Skibet, Yachten, Båden etc.

10. Anden adresse i København anvendes alene til private adresser, med undtagelse af egen bopæl (husk at checkke i drop down via adresse, at det ikke er en klinik eller hospital!) Tvivl, vælg: Skal oprettes

11. Fundne personer vælg altid: Skal oprettes. - Kommentarfeltet skal indeholde alle informationer om findestedet. (Bemærk at mange gange står findestedet i forbindelse med selve dødsårsagen!)

12. Personer med adressen: Uden bopæl OG med angivet dødssted, vælg altid: Skal oprettes. - Kommentarfeltet påføres adressen eller stedet for dødsfaldet

13. Kommentarfeltet anvendes som hidtil med tydning af hele indlægget vedrørende dødsstedet. Gerne så fyldige input som muligt. Husk at anvende betegnelsen: Dødssted eller Fundet/Findested i kommentarfeltet

14. Specielle info samt Tips og Tricks:

a) !!Pas på blandt andet disse adresser: Hauser Plads 32, Gothersgade 133, Platanvej 17, Strandvejen 44 - her er der tale om institutioner!!

b) Kendte forkortelser, der gør det nemmere at taste:

Dødssted
Almindelig Hospital (Alm Hospital) Amaliegade indtil 1892
Almindelig Hospital (Alm Hospital) Nørre Allé fra 1892
Almindelig Hospital (Alm Hospital) Ryesgade (1919-1941)
Balders Hospital, Baldersgade 20-24 (Baldersgade Hospital)
Bispebjerg Hospital (BB Hosp - BBH) (FRA 1913) Bispebjergvej
Blegdamshospitalet (BH - B H) Blegdamsvej 9
Dronning Louises Børnehospital (DLH - D L H), Øster Farigmagsgade 34
Frederiks Hospital (FH - F H), Bredgade 66
Frederiksberg Hospital (FRDB - F R D B - Frbg) (FRA 1903) Nordre Fasanvej (FØR 1903) - Howitzvej
Kommunehospitalet (KH - K H)
Rigshospitalet (RH - R H) (FRA 1910) Blegdamsvej
Øresundshospitalet (ØH - Ø H)
Øresundshospitalet (HELSINGØR), Helsingør (Frederiksborg, Lynge-Kronborg)
Uofficielle forkortelser:
Den Danske Diakonissestiftelse (DDD - D D D), Smallegade og Peter Bangsvej
Glad hilsen og god dag
Birthe Mylius Grønvold Kroman

Profiler:
genealogiskforum.dk: http://genealogiskforum.dk/
Genealogisk forum på Facebook: https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/
Facebook: https://www.facebook.com/birkro
Linkedin: https://www.linkedin.com/in/birthekroman/
Skrevet af
2018-05-07 07:19:25
Kære Birthe
Det er ok herfra.
Vi retter den officielle vejledning til, således at den ser ud, som følger:

Døds/findested
Hvis der er angivet et dødssted eller findested i protokollen, kan det tastes her. Feltet skal ikke udfyldes hver gang, kun når det klart fremgår, at der er et døds- eller findested.
Vælg en værdi fra listen. Her finder du fx institutioner, hospitaler mv.
Vælg ’Egen adresse’, hvis personen er død på egen bopæl.
Vælg 'Anden privatadresse', hvis personen er død på en anden privatadresse. Skriv gerne den pågældende adresse i kommentarfeltet.
Vælg ’Uden for København’, hvis personen er død uden for København. Skriv det nøjagtige sted i kommentarfeltet. Store hospitaler uden for København er oprettet som dødssteder.
Vælg ’Udlandet’, hvis personen er død i udlandet. Skriv det nøjagtige sted i kommentarfeltet.
Vælg *skal oprettes, hvis personen har været uden bopæl, men døds/findestedet er opgivet.
Vælg *skal oprettes, hvis dødsstedet ikke findes på listen, eller hvis du er i tvivl.
HUSK
Tjek altid om en adresse tilhører en institution, hospital, virksomhed eller klinik ved at søge adressen frem i listen. Hvis ingen hits, vælg *skal oprettes
Bemærk, at du kan søge på hospitalerne alene ud fra deres forkortelser.
For eksempler og mere forklaring se denne tråd fra forum [her linker vi til din tråd]

med venlig hilsen
Helga
Skrevet af
2018-05-07 07:32:26
Kære Helga

Perfekt og tak. Der er lagt vejledning op i det officielle forum nu, og der er sendt link til tråden til dig på e-mail :lol:
Glad hilsen og god dag
Birthe Mylius Grønvold Kroman

Profiler:
genealogiskforum.dk: http://genealogiskforum.dk/
Genealogisk forum på Facebook: https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/
Facebook: https://www.facebook.com/birkro
Linkedin: https://www.linkedin.com/in/birthekroman/