Møde 18. juni kl. 10-13 - opdateret dagsorden
Oprettet af jeppec
2018-03-16 13:04:09
Forfatter | Indlæg |
---|---|
Skrevet af jeppec
2018-03-16 13:04:09
|
OPDATERET Kære alle Superbrugermøder bliver som tidligere skrevet: Mandag den 18. juni kl. 10-13 Med frokost kl. 12. Mødet er på Stadsarkivet på Rådhuset. Bare ring på eller ring på telefon til Jeppe 61672026. Dagsorden: 1. Formålet med indtastningen – kvalitet vs. Kvantitet - Statistik a. Statistik fra en bruger (Casper) b. Korrekturlæsning? 2. Status på arbejdet med standard listerne - herunder hvorledes I hver især fører dem Eksempler… 3. Hvordan udvikler vi ny funktionalitet? Hvad kommer næst? a. Forbedring fra superbrugerne 4. Rettelse til vejledningen 5. Tastecaféer og rekruttering – Kan vi bruge vores tid bedre? Kan vi få nogle i gang ude i landet? 6. Evt. REFERAT: Referat af superbrugermøde 18-06-2018 Kvalitet vs. Kvantitet Vi diskuterede kvalitet vs. kvantitet. Det er vigtigt at få indtastet meget, samtidig med at man også opretholder kvaliteten. For mange forskere vil det være vigtigere at få mange data, ikke nødvendigvis at de er indtastet 100 % korrekt. Superbrugerassistance til nye indtastere Vi kan tilbyde at tilknytte en superbruger til at hjælpe nye indtastere i gang. På samme måde som Bjørn har hjulpet Kim Grundtvig. Hvis en superbruger opdager at en indtaster ikke selv retter sine fejl, må I endelig skriver til Helga eller Jeppe, som kan tilbyde en mentor. Helga og Jeppe: Tjek hvilke informationer der kommer ud til nye indtastere, og se om de kunne beriges fx med et afsnit om mulighed for at få en erfaren indtaster som vejleder. Prioritering af lister Mangler kirkegårde, kapeller, sogne, institutioner. Bo og Jeppe ser på det. Superbrugere skal endelig skrive til Jeppe, hvis de gerne vil have prioriteret en værdi højere. Klassifikation af dødsårsager Det kunne være praktisk at have værdierne i mere generelle kategorien fx så alle tuberkulose kom under en kategori. Det kræver dog en lægefaglig og historisk viden for at kunne kategorisere dødsårsagerne. Kunne være at datasundhedsstyrelsen vil være interesseret i at hjælpe hvis de ser hvor meget vi har indtastet og dermed den store værdi i det. Listerne Værdier der går på tværs af listerne fx. dødssted, institutioner, sogne, fra kapel bør have "nogenlunde"* samme ordlyd og forkortelser. * Nogenlunde: På dødssteder er der i høj grad lagt hele adresser ind, og det skal blive stående. Meget identificeres via adressen. - Med hensyn til de andre: Institution, Sogn, Fra Kapel er der nogle ting, der kan optimeres og med skelen til dødssteder: F.eks. a) Forkortelserne, der er lagt på hospitaler under dødssteder (gør det supernemt at taste, og alt vil blive ens) Liste nedenfor b) Stavevariation af f.eks. ordet "Sankt" - kunne være Sankt XXXX - (Skt. XXXX) Superbrugerne har et ønske om at se opdaterede værdier på alle lister. Jeppe sørger for at have opdateret lister og links fra superforum. Her kan I se alle opdateret udtræk af alle lister: https://drive.google.com/open?id=0B3gWlVHOxYKgOTlRYzRzT3FSajQ Udvikling Vi har pt. en udvikler til at rette en række fejl og foretage forbedringer i indtastingen fx bliver hele indtastningsflowet TAB-understøttet, et godkendelsestrin fjernes, automatisk færdigmelding af sider med 6 færdigtastet poster, gå til ledig-side-knap fjernes, hvis der ikke er ledige sider. Superbrugerne har et ønske om at test ny funktionalitet både i indtasteren og søgeren før det lanceres. Det vil vi vende i Taskforcen (som er Stadsarkivets arbejdsgruppe bestående af Helga, Signe, Bo og Jeppe) Superbrugerne vil gerne komme med input op til udviklingsforløb, således at de kan se hvad der kommer med og om der evt. er noget der skal justeres. Udviklingsønsker • Forkorte listen over protokoller man har tastet til kun åbne protokoller. • Adgang til fejlmelding fra kildetasteren og ikke kun personsøgeren. Fx kun for superbrugere. • Korrekturlæsningsystem. Hvad vil det kræve? • Rækkefølge for dødsårsager • Søgning o Operator indeholder til fastværdislister. Superbrugerne vil være mere selvhjulpne med denne funktion. Det vil spare os for arbejde! o Søgning på alle felter fx relation til erhverv Idérapport fra Birthe Birthe er kommet med en udførlig rapport, der viser hvordan vi kan skaffe flere indtastere. Og tilbyder selv at være vært ved et evt. arrangement i Odense Sommerferieplaner Hverken Helga eller Jeppe er her i uge 27 og 29. Så der kan vi ikke gøre noget. Men resten af sommeren er en af os på pinden. Mange hilsner fra Jeppe Digitalarkivar ved Københavns Stadsarkiv |
Skrevet af eva-ersboell
2018-03-16 20:47:51
|
Hej Jeg må desværre melde pas til begge dage - er bortrejst på ferie i den uge. Venlig hilsen Eva E |
Skrevet af Grønvold
2018-03-17 16:44:36
|
Hej Torsdag d. 12. april mellem 10 og 13 er lige nu eneste mulighed for mig. Der kan opstå noget, der skal prioriteres. Glad hilsen og god dag Birthe Mylius Grønvold Kroman Profiler: genealogiskforum.dk: http://genealogiskforum.dk/ Genealogisk forum på Facebook: https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/ Facebook: https://www.facebook.com/birkro Linkedin: https://www.linkedin.com/in/birthekroman/ |
Skrevet af bjørn enemark
2018-03-18 08:19:03
|
Hej,¨ Jeg er på ferie lige nu - uden min kalender. Men der burde ikke være noget i vejen for torsdag eftermiddag og hele fredagen. Et punkt til agendaen: Korrekturlæsning Jeg så gerne et parallel-system svarende til indtastningen, dvs. [ul] [li]med markering for korrekturlæser og dato[/li] [li]en liste med protokoller til korrekturlæsning og markering af, hvor langt man er fremme[/li] [li]tekst på posten, at den er korrekturlæst (svarende til Ret post)[/li] [li] optælling af korrekturlæste, fordelt på korrekturlæsere (så man også får "point" for korrekturlæsning)[/li] [li]og hvad der ellers hører til[/li] [/ul] Der er ingen grund til at vente, til alt er indtastet, så bliver det alt for svært at motivere folk. En tidlig korrekturlæsning kunne også fange systematiske fejl og forhindre, at de slår igennem på den resterende del af indtastningen |
Skrevet af jeppec
2018-03-19 08:22:32
|
Hej igen Det ville være rart at at superbrugere kan komme, hvad med ugen efter den 18. eller 19. april? Godt med et punkt om korrekturlæsning, det skriver jeg på dagsorden. Mange hilsner fra Jeppe Digitalarkivar ved Københavns Stadsarkiv |
Skrevet af eva-ersboell
2018-03-19 08:56:47
|
Hej Jeg kan torsdag d. 19. april, men desværre ikke onsdag den 18., hvor jeg har en date med en meget ung mand*). Send evt. en doodle ud, Jeppe. *) 2 1/2 år, i børneteater Venlig hilsen Eva E |
Skrevet af jeppec
2018-03-19 13:30:55
|
Hej alle Muligheden er altså torsdag den 19. april kl 10-13 eller kl 12-15. Hvad siger Birthe, Ole og Bjørn til det? Ja, doodle have nok været praktisk, men nu vi er så få prøver vi lige at få den landet ;) Mange hilsner fra Jeppe Digitalarkivar ved Københavns Stadsarkiv |
Skrevet af Grønvold
2018-03-19 14:45:01
|
Hej Jeg vil forsøge at få det til at passe torsdag d. 19. april fra kl. 10. Som nævnt i første besked, kan der komme andet, som er nødvendigt at prioritere, og det håber jeg for forståelse for. Glad hilsen og god dag Birthe Mylius Grønvold Kroman Profiler: genealogiskforum.dk: http://genealogiskforum.dk/ Genealogisk forum på Facebook: https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/ Facebook: https://www.facebook.com/birkro Linkedin: https://www.linkedin.com/in/birthekroman/ |
Skrevet af bjørn enemark
2018-03-20 08:06:11
|
ok med mig |
Skrevet af jeppec
2018-03-28 08:22:28
|
Hej alle Jeg var kommet til at foreslå: Torsdag den 19. april, men der har jeg noget andet. Det beklager jeg :| Hvad siger I til fredag den 20. april? fx 10-13 Hvis det bliver torsdag kan jeg måske være med lidt af tiden. Jeg taler med Helga efter påske. Men fortæl meget gerne om fredag den 20. er en mulighed. God påske til jer alle ;) Mange hilsner fra Jeppe Digitalarkivar ved Københavns Stadsarkiv |
Skrevet af bjørn enemark
2018-03-28 09:03:11
|
ok med mig God påske til alle |
Skrevet af Grønvold
2018-03-28 09:11:26
|
Hej Den 20. må jeg desværre melde fra. God påske :cheer: Glad hilsen og god dag Birthe Mylius Grønvold Kroman Profiler: genealogiskforum.dk: http://genealogiskforum.dk/ Genealogisk forum på Facebook: https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/ Facebook: https://www.facebook.com/birkro Linkedin: https://www.linkedin.com/in/birthekroman/ |
Skrevet af jeppec
2018-03-28 09:20:20
|
Tak for input :) Jeg taler lige med Helga hvordan vi kan holde ved i torsdag den 19. april. Mange hilsner fra Jeppe Digitalarkivar ved Københavns Stadsarkiv |
Skrevet af bjørn enemark
2018-03-28 10:14:51
|
Jeg har et (kontroversielt) forslag mere til dagsordenen til mødet (- hvis vi ellers kan finde frem til en dato!): Demokratisk udvikling! Man kunne f.eks. lave en vejledende afstemning om en række forslag til ændringer, hver markeret med den indsats, som det kræver at implementere det, f.eks. let, lidt sværere, svær, meget svær. Så kunne man lade brugerne vælge de 5 forslag (højst én blandt svær/meget svær), som betød mest for dem. Det ville så være en indikation af, hvor kræfterne bedst kunne lægges. Jeg har en idé om, at en hel del ting, som er daglige irritationsmomenter for mange, bliver betragtet som ligegyldigheder. Men daglige irritationsmomenter kan få folk til at opgive at deltage i projektet. Som eksempler på sådanne daglige momenter for mig kan jeg nævne: [ul] [li]drop ventetiden ved dropdown-boksene (det løste problemet med at sql-svaret på to bogstaver kunne overskrive svaret på tre bogstaver, men skabte et andet langt større)[/li] [li]drop de overflødige sider i indtastningen (for hver post: Markering af indtastningsområde og Posten er nu gemt, for hver 6. post: Siden er færdig)[/li] [li]lad systemet klare store og små bogstaver i navnefelterne (jeg har leveret en rutine til det)[/li] [li]lad dødsår være et felt for sig, gerne forud-udfyldt[/li] [li]lad PageDown/PageUp have samme funktion som Næste/Forrige[/li] [li]automatisk færdigmelding af en side efter indtastning af 6 poster[/li] [li]en advarsel, hvis man forsøger at færdigmelde en side med færre end 6 poster[/li] [li]undgå at sætte udsnitsmarkeringen tilbage ved skift til ny side[/li] [li]mulighed for at søge på samtlige felter, f.eks. dødssted og relation til erhverv[/li] [li]sæt cursoren i første felt på en ny side og i felt oprettet med Tilføj[/li] [li]udsnitsfelterne i rækkefølge som løbenumrene[/li] [/ul] Alle disse punkter kunne løses med en meget begrænset programmeringsindsats, men de er tidsrøvere og kilder til daglig irritation. Andre har måske andre punkter, det kunne en afstemning vise. Vist kan man da klare sig uden, men det er farligt, når man synes, at man spilder tiden med at lave noget, som systemet let kunne klare. |
Skrevet af eva-ersboell
2018-03-28 10:20:48
|
Jeg kan godt fredag d. 20. april, men først fra kl. 13.
Venlig hilsen Eva E |
Skrevet af Grønvold
2018-03-28 13:25:05
|
Hej Som opfølgning på det udmærkede indlæg fra Bjørn omhandlende forbedringsønsker, vil jeg gerne foreslå en lille modificering. Der bør oprettes en tråd her i koordineringsforum, hvor vi kan lægge de punkter, vi hver især har ønsker om forbedringer og ændringer til. Bjørn, du har nævnt en række her under, som jeg er enig i. Derudover har jeg også punkter, der står i en anden tråd. Det vil være en stor fordel at få struktur på disse input, så vi 6 kan se, hvad vi hver især har gjort os af tanker. Så derfor én tråd og én ansvarlig for opdatering, så vi hele tiden har en ajourført liste, som er nem at få overblik over. Når jeg umiddelbart er lidt loren ved den brede demokratiske tilgang, er der et par årsager. - Kigges der på statistikken for indtastning ligger Ole, Bjørn og jeg med en mængde, der svarer til tæt på halvdelen af alle indtastninger. Så vi har altså også en rigtig god erfaring med, hvad der fungerer godt og dårligt. Herudover er der nogle stykker, der virkelig går til vaflerne. Herunder Minna, der har tastet utroligt meget, og derfor også kan have nogle værdifulde kommentarer til optimering. Lægges det helt bredt ud, risikerer vi at vandene bliver plumrede - og fordi, de er de fleste, behøver de ikke at være de mest rigtige. Så demokratiet vil jeg gerne foreslå ihvertfald i første omgang holdes i administratorteamet både når det gælder indtastning og også søgefunktionalitet, så vi sikrer at holde næsen i sporet. (Vi bidrager jo til gavn og fordel for hele processen og dermed Københavns Stadsarkiv, alle tasterne og søgerne.) - Herunder også med fokus på, hvad vi hver især har af kompetencer og viden indenfor forskellige punkter, således at det kommer med i betragtning i forhold til diverse ønsker og behov. Endnu engang rigtig god påske. :cheer: Glad hilsen og god dag Birthe Mylius Grønvold Kroman Profiler: genealogiskforum.dk: http://genealogiskforum.dk/ Genealogisk forum på Facebook: https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/ Facebook: https://www.facebook.com/birkro Linkedin: https://www.linkedin.com/in/birthekroman/ |
Skrevet af jeppec
2018-04-03 12:34:08
|
Tak for input til dagsorden :) Vi holder ved i torsdag den 19. april fra kl. 10-13 Jeg kommer til at dele min tilstedeværelse med et andet møde, men Helga vil være med hele tiden. Mange hilsner fra Jeppe Digitalarkivar ved Københavns Stadsarkiv |
Skrevet af jeppec
2018-04-16 07:41:19
|
Kære alle Vi har besluttet at rykke superbrugermødet til juni. Da vi syntes det er vigtigt at vi alle kan være med. Vi foreslår følgende mulige dage: Fredag den 8. juni kl. 10-13 eller 12-15. Mandag den 11. juni kl. 10-13 eller 12-15. Håber vi kan finde en dag alle kan ? :) Mange hilsner fra Jeppe Digitalarkivar ved Københavns Stadsarkiv |
Skrevet af bjørn enemark
2018-04-16 09:46:01
|
begge dage er ok for mig |
Skrevet af Grønvold
2018-04-16 10:56:48
|
Hej Mandag d. 11. juni fra kl. 10 ser fin ud nu. Der kan komme noget, jeg skal prioritere. Glad hilsen og god dag Birthe Mylius Grønvold Kroman Profiler: genealogiskforum.dk: http://genealogiskforum.dk/ Genealogisk forum på Facebook: https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/ Facebook: https://www.facebook.com/birkro Linkedin: https://www.linkedin.com/in/birthekroman/ |