Forum på kbharkiv.dk (2016-2020)

LØST Hvor boede Valdemar Alexander Chr. Erichsen?

Oprettet af
2018-01-26 10:29:02
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2018-01-26 10:29:02
En adresse Christ..b..Kstr?? eller en institution? (faderen er vist almisselem)
https://www.kbharkiv.dk/permalink/post/burial-127666
Kirkebogen er ikke mere læselig: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17115801#151109,25084954
Barnet synes ikke at være født i Helligånds Sogn i 1885, så der er ikke mulighed for et ekstra opslag her
I DDA, FT-1885 er der én guldsmedesvend Erichsen: Guis Mathias Erichsen, 36 år (det kunne være faderen), som bor i Baggesensgade 23, ingen i DDA, FT-1890 og FT-1895
Politiets Registerblade har en guldsmed Erichsen: Rasmus Erichsen, registreret 1896 i Borgergade
Skrevet af
2018-01-26 10:53:44
Hej Bjørn

Det er en af de stygge. Mon ikke, at det er Kristen Bernikowsstræde?
Se: https://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=2&item=6394191 (Karl Ferdinand og Hanne Eriksen/Erichsen på 3. sal er formentlig forældrene).

Mange hilsner :)
Helga
Skrevet af
2018-01-26 10:55:45
Hej Bjørn
Bare en tanke: kunne det være Kristen Bernikows stræde? Der er jo nr. (7), så det er nok en gade. I dag hedder den Kristen Bernikows Gade.
mvh Hanne
Med venlig hilsen Registrator/Hanne
Skrevet af
2018-01-26 16:41:35
Kristen Bernikows Stræde er det, tak
Det får mig til at tænke på, om det var en idé at tilføje gammel stavemåde i parentes for nogle af gadenavnene. Altså sådan, så de dukker op når man taster det, der står. På samme måde som i Erhverv og Dødsårsager. Måske også tilføje sogn ved Prinsessegade og Prinsensgade.
Aa contra å ser jeg dog ikke som et problem.

Dyrkøb (Dyrkjøb)
Enhjørninggade (Eenhjørninggade)
Filippavej (Philippavej)
Købmagergade (Kjøbmagergade)
Kristen Bernikows Stræde (Christen Bernikows Stræde)
Kronprinsensgade (Kronprindsensgade)
Kronprinsessegade (Kronprindsessegade)
Lille Købmagergade (Lille Kjøbmagergade)
Prinsensgade (Prindsensgade, St. Pauls Sogn)
Prinsessegade (Prindsessegade, Vor Frelser Sogn)
Revalsgade (Rewalsgade)
Store Helliggejststræde (Store Helliggeiststræde)
Store Købmagergade (Store Kjøbmagergade)
Turesensgade (Thuresensgade)
… og der er sikkert et par stykker mere
Skrevet af
2018-01-26 17:58:27
Hej Bjørn
Det er en helt oplagt idé, og det er heldigvis blevet langt mindre problematisk nu, hvor vi har sammenkørt adresselisterne fra politiets registerblade og begravelsesprotokollerne.

Vi kan ikke notere alle variationer i et gadenavn (det vil også gøre tekststrengen meget lang), men vi kan notere de mest almindelige. Det er på tapetet.

mange hilsner :)
Helga