Hvornår er man et uægte barn?
Oprettet af eva-ersboell
2016-11-15 12:33:16
Forfatter | Indlæg |
---|---|
Skrevet af eva-ersboell
2016-11-15 12:33:16
|
Hej Jeg har gennemgået 14 sider indtastninger (egne og andres), fordi jeg opdagede, at jeg havde glemt at udfylde køn på nogle. De er nu rettet. Ved at kigge alle indtastningerne på siderne igennem (da jeg jo ikke kan se mine egne) er jeg stødt på forskellig fortolkning af, hvornår man indtaster "uægte barn" i civilstand. Ved barnedødsfald kan man i følge vejledningen indtaste "uægte" i civilstand, når det står i indførslen. Nogle indtaster "uægte", hvis der bare står, at moderen er ugift, og det kan måske også være rigtigt. Hvad siger du, Helga? Skal vejledningen præciseres på det punkt? Venlig hilsen Eva E Venlig hilsen Eva E |
Skrevet af ML
2016-11-20 10:43:25
|
Hej Kan vi få et svar på dette? Der er nok bedre at have et afkrydsningsfelt angående ugift moder/ugifte forældrene. Uægte er et gammeldags ord, og det bruges ikke i nyere kirkebøger. Juridisk skifter ordet også betydning, f.eks. arver et barn også forældre som bliver gift efter barnets fødsel. Det vil være for svært at bruge ordet uægte i nyere begravelsesprotokoller da man så skal sætte sig ind i hvornår der kommer ny lovgivning angående ordets anvendelse. Med venlig hilsen Marianne |
Skrevet af eva-ersboell
2016-11-20 12:07:23
|
Hej Jeg kan ikke se andet ud fra vejledningen end at man kan skrive Uægte, når det står i indførslen, ellers ikke. Og man holder jo op med at bruge det på et tidspunkt. Det andet vil føre for vidt og smække et stempel i panden på alle personer født af ugifte (og det er rigtig mange). Men det ville være godt lige at få en præcisering fra Helga. På den anden side synes jeg også, at man kunne have en form for markering af Ugift mor. Det står jo i protokollen og har haft en betydning dengang. Småbørn af ugifte havde efter sigende også en stor overdødelighed i forhold til børn født i ægteskab. Venlig hilsen Eva E |
Skrevet af HelgaM
2016-11-24 08:48:47
|
Hej alle Jeg ville gøre som Eva: kun skrive Uægte, når det står i indførslen, ellers ikke. mange hilsner Helga |
Skrevet af ML
2016-11-26 11:58:18
|
Hej Jeg synes at vi skal skrive ugift ved moderen i stedet for at skrive at barnet er født uden for ægteskab. I senere protokoller skriver man ugift ved moderen. Uægte blev kun skrevet i de meget gamle begravelsesprotokoller og kirkebøger. Med venlig hilsen Marianne |
Skrevet af Helga
2016-12-02 08:51:20
|
Hej alle Vi har nu opdateret vejledningen, se http://www.kbharkiv.dk/deltag/tast/indtast-begravelser/indtastningsvejledning-begravelser (under Trin 4 Civilstand), så det forhåbentligt er så klart som muligt :) . mange hilsner Helga |