Alle dødsårsager skal indtastes
Oprettet af eva-ersboell
2020-08-10 08:38:01
Forfatter | Indlæg |
---|---|
Skrevet af eva-ersboell
2020-08-10 08:38:01
|
Hej nye indtastere Husk at indtaste ALLE dødsårsager (dødsårsag 1, dødsårsag 2 osv. - der kan være adskillige). Vær OBS på sammensatte dødsårsager - det kan være ret svært at gennemskue dem. Ved tvivl, brug *skal oprettes. Eksempler på sammensatte dødsårsager: https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/1-243192 https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/1-184394 https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/1-330971 Tip til at finde "lange" dødsårsager på listen: Sæt % (procenttegn) ind mellem nogle af ordene. Eksempel: tub%pulm%dupl - finder Tuberculosis pulmonum duplex - og hvis det ikke hjælper, bruger du bare *skal oprettes, så bliver de klaret hvis muligt. Venlig hilsen Eva E |
Skrevet af Islevbrovej
2020-08-10 12:12:42
|
Hej Eva. Ja selvfølgelig skal alt det indskrevne om muligt tastes. Også ved dødsårsager, der som bekendt er den største ukendte faktor i indtastninger. Måske lige bortset fra diverse næsten nedlagte sogne langt ude i landet kombineret med en kommunalreform. Men ved dødsårsager er den første betingelse oftest ikke ( eller meget sjusket) udført. Ja, rigtigt. Stavningen eller dårlig brug af forkortelser. Den er svær at komme om ved. Jeg har idag brugt næsten 40 minutter på een dødårsag. Prøv at se på linket, og hvad svaret skulle være. https://www.kbharkiv.dk/permalink/post/1-346460. Det hjalp heller ikke meget at finde dødsattesten. Næsten endnu mere ulæselig. Jeg skrev dog linket til dødsattesten ind for at godtgøre hvad jeg havde skrevet. Så moralen må være, at selv om vi prøver at gøre det så godt som muligt ved indtastning, er kildematerialet ofte ikke bare lige at gå til. Så er det lige meget om det er en dødsårsag, eller et næsten glemt sogn langt væk Venlig hilsen Flemming J |
Skrevet af eva-ersboell
2020-08-10 13:48:47
|
Hej Flemming Du har helt ret i din betragtning. Af de mange *skal oprettes, som jeg ugentlig ser, kan jeg umiddelbart løse de fleste, som regel også dem med forkert eller alternativ stavning, forkerte latinske bøjninger og mærkelige forkortelser. Men jeg må meget tit slå op i dødsattester (når de er til at finde), for der er helt klart en del fejlafskrivninger, fordi begravelseskontorets personale ikke har kunnet læse lægens kragetæer, eller de har kun skrevet dele af dødsårsagen af på en måde, der ikke giver mening. Der er tit flere dødsårsager end dem, der er afskrevet i protokollen, men her er vi så vidt muligt kildetro og indtaster, hvad der står i protokollen. Det sker jævnligt, at jeg ikke kan tyde eller tolke dødsårsagen, som den står skrevet på dødsattesten. Så må jeg have hjælp af min hjemmelsmand (med lægefaglig baggrund). Lige præcis den dødsårsag du refererer til har jeg netop haft fat i tidligere i dag, hvor jeg måtte spørge baglandet om hjælp. Den er nu rettet (de to former er sproglige varianter af det samme). Venlig hilsen Eva E |