Forum på kbharkiv.dk (2016-2020)

Nogle dødsårsager som trænger til afklaring

Oprettet af
2017-01-12 15:26:27
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2017-01-12 15:26:27
Her er en stribe som jeg ikke kan afgøre.
http://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-efter-personer#/post/11215
Den første dødsårsag giver vel ikke rigtig nogen mening. Det er så vidt jeg kan se to adjektiviske begreber.

http://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-efter-personer#/post/11481
Der mangler vist et ord.

http://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-efter-personer#/post/11630
Dødsårsagen er ‘meningitis (cerebrospinalis?)’. Hvordan kan jeg få det frem? Jeg kan skrive dem begge eller vælge den udvidede uden parentes og spørgsmålstegn eller få oprettet en ‘formentlig’. Foreløbig har jeg blot skrevet ‘meningitis’.

http://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-efter-personer#/post/11814
Dødsårsager er ‘leverbetændelse’ og ‘hepatitis’, men det betyder det samme så jeg har kun skrevet den første eftersom den anden ville skulle oprettes.

http://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-efter-personer#/post/11998
Den første er Gangraena extremitatum inferiorum dextra; om det efterfølgende er én eller to dødsårsager, kan jeg ikke afgøre. Tre er sat til oprettelse.

http://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-efter-personer#/post/12063
Diarrhe og O - kun skrevet første årsag.

http://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-efter-personer#/post/12215
Står som tre årsager, men den anden som adjektiv med stort. På listen findes også en form hvor der tre er sat som en sammenhængende årsag. Jeg har foreløbig skrevet det som to.

http://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-efter-personer#/post/12261
‘pneumonia d.’ - duplex eller dextra? Jeg har skrevet ‘kan ikke læses’

http://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-efter-personer#/post/12316
Jeg kan ikke gennemskue sammenhængen i de to sidstnævnte dødsårsager. Har skrevet én ‘*skal oprettes’.

m.v.h.
OC
Skrevet af
2017-01-12 19:46:32
Hej
Jeg skal nok kommentere dem alle, men skal have hjælp fra baglandet til nogle af dem. Her er foreløbig et par stykker:

1. Pulmonia crouposa (Pulmonia er en ældre, alternativ betegnelse for Pneumonia. Kan ses på dødsårsagslisten i DDSS - Demografisk Databas Södra Sverige - og på andre sprog i denne form). Oprettes.
4. Jeg ville indtaste både den latinske og den danske version, så kommende brugere kan søge på dem begge (Hepatitis oprettes)
6. "Diarrhe og O": opret en dødsårsag nr. 2 som *kan ikke læses. Den ender nok en dag i en restbunke, som mangler tydning.
7. Hypertrophia etc. For mig at se helt korrekt. Prostatæ lægger sig til det første ord og burde have stået med lille forbogstav.

PS. Nemmest hvis du lige nummererer dem.
Venlig hilsen Eva E
Skrevet af
2017-01-13 08:02:55
2. Dødsårsag nr. 2: Det ser ud som Mb., men der står Alc. chron. (Alcoholismus chronicus)

3. Jeg er lidt i tvivl. For ikke at skulle oprette ubegrænset mange dødsårsager kunne man fristes til bare at indtaste Meningitis cerebrospinalis som nr. 2 og lade brugeren selv læse spørgsmålstegnet i parentesen. Ellers må vi oprette med et spørgsmålstegn eller et Måske.

5. Der er 2 dødsårsager. 1) (i ental med forkortelser) Gangraena extremitatis inf. dext. (oprettes). Dødsårsag 2 er: Sequelae fracturae complic. et contusionis et dilacerationis (oprettes). Den lille pige er død af koldbrand i det ødelagte højre ben.

8. Pneumonia etc. Ingen kan vide, om d´et står for det ene eller det andet, så her synes jeg bare, du skal indtaste Pneumonia. Dødsårsag nr. 2: Morbus cordis xxx kan jeg ikke læse. Kan andre se, hvad der står?

9. Den første er Nephritis chron. Ud fra genitivformen Basedowii eller Basedowei ser det ud, som om det lægger sig til Nephritis chron. (Nephritis chron. Basedowii). Men fagpersonen i mit bagland ser ingen relation mellem nyresygdom (nephritis ) og det sygdomskompleks, som Dr. Basedow har lagt navn til. Måske har skriveren læst forkert på dødsattesten, eller lægen er kommet til at skrive forkert? Vi kunne måske oprette Mb. Basedow med et spørgsmålstegn som dødsårsag nr. 2.
Den sidste dødsårsag er Nephrotomia (oprettes).
Venlig hilsen Eva E