Forum på kbharkiv.dk (2016-2020)

dødsårsager til afgørelse

Oprettet af
2017-01-04 12:34:24
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2017-01-04 12:34:24
[attachment=44]esbjerg.jpg[/attachment]
Hej Eva
Her er nogle dødsårsager som ikke blot skal oprettes, men hvor der også skal foretages nogle tolkninger:
http://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-efter-personer#/post/10566
‘Convulsiones (in rachitide)’. Jeg ved ikke helt hvordan vi skal håndtere sådanne tilføjelser i parentes. Når en årsag står i parentes, tilføjer jeg den som dødsårsag uden dikkedarer, men her er der tale om en specificering af den primære årsag, og hvorfor den er i parentes, er uklart. Er det én dødsårsag, skal den oprettes. Jeg har midlertidigt - får at få det hele med - oprettet ‘convulsiones’ og ‘skal oprettes’, men det skal rettes til når der foreligger en afgørelse.

http://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-efter-personer#/post/10580
Her er en kompliceret dødsårsag som nok skal forkortes, evt. splittes op på flere. Jeg har oprettet den primære og tilføjet ‘skal oprettes’.

http://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-efter-personer#/post/10738
Der står ikke ‘cancer cordis’, men kontoristen har formentlig ikke helt styr på de latinske endelser.

http://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-efter-personer#/post/10856
Er dette blot en fejlskrivning for ‘coxitis’? Man sender vel ikke en dreng fra Esbjerg til Frederiks Hospital pga. tuberkulose.
Skrevet af
2017-01-05 22:39:08
Hej
Post 10566: Convulsiones (in rachitide)
Convulsiones er den primære, og Rachitis den bagvedliggende dødsårsag (rachitide er en ablativform pga. forholdsordet in) . Baglandet siger, at de i dette tilfælde godt kan indtastes hver for sig, men at man ikke kan sige, at det er en fast regel. Vi har oprettet et par lignende som én dødsårsag.

Post 10580:
Her gælder lidt det samme: Den bagvedliggende dødsårsag er Granularatrofi af nyrerne (oprettes), hertil Hjertesygdom som nr. 3

Post 10738:
Det er sikkert skrevet forkert af fra dødsattesten. Småfejl i latinen bliver rettet, inden en dødsårsag kommer på listen.

Post 10856:
Det er ikke til at vide, hvad der skal stå. Det kan ikke umiddelbart genkendes af fagpersonen. Det kan godt være det, du foreslår, men den må nok foreløbig ende som *kan ikke læses. Til sidst må vi nok samle en kategori af helt uforståelige/ulæselige diagnoser og lade det være ved det.
Venlig hilsen Eva E