Forum på kbharkiv.dk (2016-2020)

Nyhedsbrev #10

Oprettet af
2017-04-07 09:21:11
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2017-04-07 09:21:11
Vi har netop sendt dette nyhedsbrev ud.
Har du ikke modtaget det, så tjek dine nyhedsbrevstilmeldinger under Min side > Ret profil

Kære indtastere af begravelsesprotokollerne
Over 44.000 begravelser er nu indtastet. Det er virkelig flot!
Påsken nærmer sig. Måske det bliver en lejlighed til at kaste sig over indtastningen?

Som altid finder du:
Oversigten over protokoller her – Husk – de nyeste protokoller er de letteste
Indtastningsvejledningen her
Log ind eller opret dig som bruger her

Mandag 8. maj kl. 13-16 kan du komme forbi læsesalen til åbent hus for nye indtastere.
Kender du nogen, som kunne have lyst til at være med? Eller nogen, som allerede har forsøgt og et gået i stå? Eller har du selv spørgsmål, som du gerne vil have svar på?
Vi giver en introduktion og en hjælpende hånd til at komme i gang. Få hjælp til at oprette dig som bruger i Kildetasteren, vælge protokol og indtaste en begravelse. Og få svar på de spørgsmål, der helt naturligt opstår undervejs.
Hvis du har nogle gode ideer til, hvor vi kunne finde nye indtastere, hører vi det også gerne.
Læs mere om Åbent hus for nye indtastere

Nyt om Kildetasteren
Som mange af jer har oplevet, havde vi en overgang udfordringer med at logge ind. De problemer er nu endelig løst. Tak for tålmodigheden.
I den uge har vi arbejdet for at forbedre søgningen, som i øjeblikket ikke fungerer hensigtsmæssigt. Vi har lavet en del ændringer, som vi vil rulle ud efter påskeferien.
Vi har lyttet til de ønsker, I har haft, og vi forsøgt at prioritere, så godt vi kunne.
Ændringerne indebærer bl.a. – en mere overskuelig måde at se søgeresultatet, at alle poster kommer med i søgningen, at søgning på alder (også 0 år) vil virke, at det bliver muligt at vælge fra de samme lister, som I kender fra Kildetasteren, og at de operatorer man kan benytte, svarer til de type felt, man søger på, samt at vi vil kunne linke til - og dermed dele - specifikke søgninger.
Det lyder måske kryptisk, men det skulle gerne være til at forstå, når I ser det efter påsken, og vi håber, at I bliver glade for det.

Support på Forum i påsken
Teamet bag Kildetasteren holder alle ferie fra 8. – 17- april. Der vil derfor ikke være nogen support på Forum fra Stadsarkivets medarbejdere.
Heldigvis vil der sikkert være andre aktive indtastere, der kan hjælpe, så du ikke brænder inde med et spørgsmål.

Vi ønsker jer alle en rigtig god påske!
Arkivar på Københavns Stadsarkiv