Forum på kbharkiv.dk (2016-2020)

Gader og søgning

Oprettet af
2018-01-08 10:54:59
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2018-01-08 10:54:59
Hej alle
Som mange af jer allerede ved, arbejder vi med en ny søgning, som vi håber at lancere engang i det nye år. Det betyder bl.a, at man vil kunne søge efter personer på tværs af flere kilder, f.eks. både registerbladene og jeres indtastninger fra begravelsesprotokollerne.

Vi har derfor i de seneste måneder arbejdet med at etablere én gadenavneliste for både registerbladene og begravelsesprotokollerne. Det betyder, at man vil kunne søge på en person og en gade, for eksempel på Amagerbrogade, på tværs af de to kilder. Det betyder også, at vi får bydel foræret på registerbladene, fordi vi har bydel med i begravelserne. Eva Ersbøl har sammen med andre trukket lidt af et læs i det arbejde. Det er virkelig stort :)!

Det betyder, at vi har oprettet 4 nye institutioner i begravelsesinstitutionerne. De starter alle fire med ordet Bemærkning og hedder Bemærkning: Anholdt, Bemærkning: Dødssted, Bemærkning:Hospital og Bemærkning:Militærtjeneste. I skal ikke bruge dem til noget. De er kun med, så de pågældende bemærkninger fra registerbladene bliver søgbare i den nye søgning. De bliver nemlig brugt rigtig meget. Vi har vurderet, at de ikke ville genere jeres arbejde.

Vi har også oprettet to nye gader, Rødovre og København, som begge bliver brugt i registerbladene. Rødovre skal I ikke bruge til noget. Vi fortsætter, som vi plejer, med at alle adresser i København, Frederiksberg og Gentofte skal i gadenavnefeltet/institutionsfeltet, alle andre i Resten af Danmark/verden. Men der er flere registreringer på Rødovre i registerbladene, så derfor har vi oprettet den.

København er I velkomne til at bruge, hvis der ikke står anden adresse end København. Hidtil har vi brugt Uangivet/ukendt til disse adresser, men i og med, at registerbladene bruger København meget, har vi nu oprettet den. Det kan være, at vi ved lejlighed skulle gennemgå Uangivet/ukendt og få det rettet igennem.

Så hovedbudskabet er: fortsæt, som I plejer, brug København, hvis der kun står København :side:

Håber, at det giver mening - ellers spørg!

mange hilsner :)
Jeppe og Helga