Epidemier, bakterier og at vaske sine hænder
Oprettet af Grønvold
2018-01-04 15:46:38
Forfatter | Indlæg |
---|---|
Skrevet af Grønvold
2018-01-04 15:46:38
|
Det er ganske imponerende, når der tastes, hvad der kan fornemmes at være sket i et område indenfor kort tid. Indimellem er det de samme dødsårsager igen og igen, der skal trykkes ind. Det sætter tankerne lidt i gang. Indlægget vedrørende familien, der mistede 3 børn i 1865 med dødsårsagen Scarlatina (Skarlagensfeber) er blot en dråbe i havet i det Herrens år 1865. Der er mange mange, der afgår ved døden med præcis den årsag, og flere gange i samme familie og indenfor nogle dage. Et forsigtigt forsøg på om det var muligt at få information om eventuel epidemi det pågældende år har umiddelbart været resultatløst. Imidlertid kom der andre spændende ting for dagens lys, da der blev foretaget søgning. Vedhæftede artikel er umådelig interessant. Udover at udvide horisonten og sætte perspektiv på emner, der for os er fuldstændigt dagligdags og normalt, bliver der bibragt væsentlig viden om datidens tænkning og også den imponerethed, der kunne spores, når nogle havde fået en lys idé. F.eks. blev det "opdaget" at det var en god idé, at læger vaskede fingre, inden de behandlede og undersøgte gravide kvinder. Den idé kom til at betyde et drastisk fald i dødfødsler. - Såre elementært for os - og ja, en øjenåbner dengang. Artiklen vedhæftes med dette link. Virkelig anbefalesesværdig at læse. - https://dsr.dk/dshm/udstillinger/historien-om-bekaempelsen-af-de-store-epidemier (!Som supplement også denne lille skrivelse, der fortæller, om vandforsyning, affaldshåndtering m.v. i omegnskommunerne af København. - Der var "natmænd" og så "dagrenovationen". Der var øget fokus på spildevand og håndtering af affald. Det var lidt forskelligt fra den ene kommune til den anden. Der sættes blandt andet i forhold til statistikker ind i forbindelse med Frederiksberg, at der er "stor forskel" på befolkningen, og at denne forskel blandt andet udmøntes i indtægter og formuer, når det handler om antallet af personer pr. bopæl, og hvordan bopælen er beliggende. (Ganske sjovt) - chrome-extension://oemmndcbldboiebfnladdacbdfmadadm/http://www.kb.dk/e-mat/dod/130021107353.pdf) Glad hilsen og god dag Birthe Mylius Grønvold Kroman Profiler: genealogiskforum.dk: http://genealogiskforum.dk/ Genealogisk forum på Facebook: https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/ Facebook: https://www.facebook.com/birkro Linkedin: https://www.linkedin.com/in/birthekroman/ |