Forum på kbharkiv.dk (2016-2020)

NYT ERHVERV (Opdatering) 7/10-2017

Oprettet af
2017-10-06 11:32:23
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2017-10-06 11:32:23
Hej Alle

Mere end 1.600 erhverv har skiftet udseende og karakter i databasen. Det går ud på, at der i så mange tilfælde som muligt er foretaget både ny og gammel stavemåde. Værdien er, at det bliver langt nemmere for tasteren at få det rette hit, og man slipper for at spekulere på, hvad i alverden der skal stå, hvis man nu f.eks. kun læser de sidste 4 tegn, der kunne være …..cteur (Direktør (Directeur), Inspektør (Inspecteur) - eller andre versioner, hvor man sidder med andre eller flere bogstaver end vore dages normalstavning. F.eks. Skrædder (Skræder), Klejnsmed (Kleinsmed), Svejtser (Schweizer) etc.

Alt er faktisk gennemgået (ud fra ny liste trukket fredag!) så processen er umiddelbart tilendebragt. Alle transaktioner er foregået manuelt og der vil forekomme flere ændringer og tilføjelser.

Fakta (med udgangspunkt i liste fra fredag d. 6. oktober 2017):

Status januar 2017 i alt: 2.395 styk
Antal Erhverv i databasen 6. oktober 2017: 4.256 styk
Ændringer af allerede indførte poster (alternative stavemåder tillagt) 5. og 6. oktober 2017: 1.543 styk
Nyoprettelser som naturligt er forekommet 5. og 6. oktober 2017: 197 styk


Håber, at I alle får stor glæde af dette arbejde, og at det bliver meget nemmere at taste ind. Måtte der være "snå- og tyrkfejl" :lol: eller uhensigtsmæssigheder, så lad mig det venligst vide. Der vil garanteret forekomme noget, når der laves så meget på én gang, og jeg korrigerer gerne med udgangspunkt i indtastningen - OG - hvis det handler om noget, der ligger på listen efter nr. 2.395. (Alt hvad der ligger før har også indflydelse på Politiets Registerblade.)

Arbejdet er alene gjort for, at det skal være så nemt at taste som overhovedet muligt, også selvom man i en del tilfælde har vanskeligheder ved at identificere mere end blot et par bogstaver af ordet.

God fornøjelse og god weekend. :lol:
Glad hilsen og god dag
Birthe Mylius Grønvold Kroman

Profiler:
genealogiskforum.dk: http://genealogiskforum.dk/
Genealogisk forum på Facebook: https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/
Facebook: https://www.facebook.com/birkro
Linkedin: https://www.linkedin.com/in/birthekroman/