Forum på kbharkiv.dk (2016-2020)

Et idékatalog

Oprettet af
2017-08-01 10:32:28
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2017-08-01 10:32:28
Kildetasteren virker fint, når man indtaster enkeltpersoner, men hvis man indtaster 3.000, for slet ikke at tale om 80.000, så er det ikke helt så brugervenligt. Indtasterne arbejder for meget! Dvs. de laver ting, som systemet burde gøre for dem.
Nedenfor er en lang stribe ting, der kunne ændres for at gøre livet lettere for indtasterne og dermed indtastningen hurtigere. Måske 50% hurtigere?

Kildetasteren
- 1 -
Hurtigere valg fra de tre store dropdown-lister (stillinger, gadenavne og sygdomme), da man i reglen kender første bogstav.
Bedst, om blot tre bogstaver kunne bringe det ønskede frem.
F.eks. er det svært at finde kusk, Nørrebrogade, pneumonia


[ul]
[li]vis først alle, der starter med det indtastede, derefter alle andre, som indeholder det indtastede.
Forvalg: den øverste på listen[/li]
[li]lav (alternativt) to søgemuligheder, omtrent som ved registerbladene,
- standard (alle, som starter med det indtastede)
Forvalg: den øverste på listen
- udvidet søgning (som nu)
man skulle så kunne vælge udvidet søgning, f.eks. med F10, eller med et + forrest
evt. med et checkmark (men så kommer der et ekstra felt ind)[/li]
[li]undgå, at forklarende tekster griber ind i søgning, ret f.eks.
- ret i gadenavne, der findes flere steder, så der står (N.bro), (V.bro), (Am.), (Frbg.) i st. for (Nørrebro), (Vesterbro), (Amager), (Frederiksberg) etc. Så bliver det lettere at finde Nørre Søgade, Nørrebrogade mv.
- ret Maria kirkesal (Matthæus) til blot Maria kirkesal, så "mat" blot giver ét hit. (20 tilfælde af Marias kirkesal generer 6.000 tilfælde af Matthæus Sogn)
- ret Metodist (St. Paul - St. Markus) til blot Metodist[/li]
[/ul]
- 2 -
Drop unødvendige sider, lad systemet gå direkte til eneste mulighed


[ul]
[li]efter hver indtastning er der to overflødige sider
- "Posten er nu gemt, fortsæt."
Hvis man endelig har brug for et link, kan det kopieres v.hj.af Ret post. Funktionen bruges måske én gang ud af 500.
- "Her skal du markere … "
Det kan man jo (vænne sig til at) gøre, før man trykker på Start ny på samme side[/li]
[li]efter seks indtastninger er der to overflødige sider
- "Er siden færdig?" Systemet ved, at den færdig, og indtasteren ved det. Så lad systemet færdigmelde siden.
- "Siden er færdig, gå til en ledig side." Hvorfor ikke gå direkte til en ledig side?[/li]
[/ul]
- 3 -
Sæt cursoren i første indtastningsfelt på en side (åbn feltet), også efter Tilføj.

- 4 -
Lad Tab vælge + skifte direkte til næste felt (i dag kræver det undertiden to-tre gange Tab).

- 5 -
Hop til næste felt efter Enter (valgt). Hvorfor dog blive i samme felt?

- 6 -
Lad dødsåret være et felt for sig, udfyldt på forhånd med protokollens år, med mulighed for at rette det for de første par sider med dødsdatoer i foregående år.

- 7 -
Lad Til-kirkegården være forud-udfyldt med seneste indtastning, i nogle protokoller er det den samme kirkegård gennem hele protokollen.

- 8 -
Udsnitsmarkeringens størrelse bevares i dag fra første til sjette indtastning. Fint nok! Hvis man vælger en fornuftig størrelse første gang, så skal den blot flyttes. Men hvorfor skal den tilpasses på ny for hver ny side? Og hvorfor er den så meget for bred?

- 9 -
Tillad at vælge uudfyldt gade, dødsårsag mv., så man kan slette en fejlagtig indtastning uden at skulle gemme, rette posten og fjerne feltet.

- 10 -
Sluk markering for aktuelt felt, når feltet forlades (dødsårsag/dødssted/fra/sogn/til), så kun ét felt er markeret. Gerne en tydeligere markering.

- 11 -
Kontrol af indtastning undervejs, i dag kontrolleres kun format + at kravfelter er udfyldt. Det er bedre at fange fejl ved kilden end ved korrektur. F.eks.:
fejl
[ol]
[li]løbenummer er ikke udfyldt[/li]
[li]løbenummer uden for protokollen[/li]
[li]løbenummer eksisterer allerede (dobbelt indtastning eller forkert nummer)[/li]
[li]erhverv er udfyldt, men ikke relation (og omvendt)[/li]
[li]ægtefælles erhverv + ugift[/li]
[li]ægtefælles erhverv ved alder < 16[/li]
[li]fars/mors erhverv ved alder > 30[/li]
[li]køn er ikke udfyldt[/li]
[li]dødsdato mangler (undgå indtastning af fornyelser)[/li]
[/ol]
sandsynlige fejl med mulighed for at acceptere (nb. aldersgrænser er kun forslag)
[ol]
[li]eget erhverv, hvis alder < 14 (tillad evt. Plejebarn)[/li]
[li]mors/fars erhverv hvis alder > 30[/li]
[li]forhenværende erhverv, hvis alder < 40[/li]
[li]udfyldt pigenavn, hvis alder < 14[/li]
[li]uægte/ægtefødt, hvis alder > 18[/li]
[li]civilstand udfyldt, hvis alder < 14[/li]
[li]dødsdatoen ikke svarer til protokollen[/li]
[/ol]

- 12 -
Lav systematiske kontroller af det indtastede, når en protokol er færdig, lister til gennemgang af superbrugere.
alle ovenstående kontroller +
[ol]
[li]check for dobbelte numre[/li]
[li]check for manglende numre (manglende indtastning, men fornyelser vises også)[/li]
[li]check at dødsdatoerne ikke springer "for meget" i løbenummerserien, f.eks. max 10 dage fra foregående løbenummer [/li]
[li]evt. check overensstemmelse mellem gade og sogn (mere avanceret)[/li]
[li]evt. check overensstemmelse mellem fornavn og køn (mere avanceret)
Jeg har søgt på mand + fornavne som Marie, Caroline, Louise, Christine, Kirstine m.fl. og fundet (og fejlmeldt) ca. 30 indtastninger[/li]
[/ol]

- 13 -
Lad en funktionsknap, f.eks. F2, have Næste-funktionen, så man let kan springe de resterende felter over.

- 14 -
Samme orden af felterne i godkend, ret og søgning-billederne. Helst samme orden som ved indtastningen, så det er lettere at finde oplysningerne.

- 15 -
Placer udsnit i protokollens nummerorden, ikke 1,2,4,5,3,6.

- 16 -
Indfør en Cancel-knap på "Du er ved at afslutte-siden". Man kommer for nemt til at melde siden færdig (men kan dog bruge krydset til at komme ud af det).

—————-

Søgefunktionen:
[ol]
[li]mulighed for at søge på samtlige felter, også f.eks. relation til erhverv[/li]
[li]mulighed for at søge på, om et felt er udfyldt eller ej (null)[/li]
[li]mulighed for at søge på egne indtastninger[/li]
[li]vis også 1, 2, 3, -bjælken øverst[/li]
[li]en lidt tydeligere angivelse af aktuel side i bjælken[/li]
[/ol]
—————–

Andet
[ol]
[li]Lav en liste over indtasterne med antal tastede (konkurrencemoment)[/li]
[/ol]
Skrevet af
2017-08-03 10:59:11
Hej Bjørn

Tak for idékataloget! Dejligt med en masse tilbagemeldinger.

Dropdown-listerne. Det er noget, vi jævnligt tager op, og jeg har tilføjet dine bemærkninger til listen.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår de overflødige trin, når man har lavet en indtastning? Der er to knapper 'Gem indtastning og 'Fortsæt', og det er vel fint nok, tænker jeg?

Med hensyn til de to trin efter 6 indtastninger 'Er siden færdig' og 'Siden er færdig - gå til ledig side' handler det om, at der skal et visuelt tjek til at se, om siden er færdig. Man kunne sikkert godt tilrette systemet, således at sider med 6 indtastninger automatisk blev færdigmeldt, men omvendt er man nødt til at have et færdigmeldingssystem til sider med f.eks. kun 4 indtastninger (fordi 2 af dem er gravstedsfornyelser, som ikke skal tastes)?

Den med cursoren har vi stående på ønskelisten.

Tab-tasten bruger jeg selv ret meget, men jeg oplever ikke, at man skal klikke flere gange for at få den aktiveret. Omvendt har én af vores superburger på et tidspunkt meldt, at dropdownboksene godt kan reagere langsomt, og det ligner lidt det, du også beskriver. Den har jeg derfor sat på vores observationsliste.

Dødsårsforslaget er sat på ønskelisten sammen med automatisk validering.

Til kirkegård samme værdi og Uudfyldt gade, dødsårsag mv.: dem ville jeg være lidt bekymrede for - jeg tænker, at det er meget godt at reducere muligheden for fejlindtastninger så meget som muligt.

Spørgsmålet om udsnitsmarkeringen har vi også stående på listen.

Sluk markering: det gør den allerede (i hvert fald hos mig). Forslaget om tydeligere markering er skrevet på listen.

Korrekturlæsning, mulighed for at søge på egne indtastninger og feltorden har vi på listen. Jeg har tilføjet dine gode inputs til korrekturlæsningen til listen.

Den med feltorden havde vi ret højt på listen i forbindelse med sidste rettelsesrunde - det var én af de få ting, vi desværre ikke nåede, men glemt er den ikke.

Og det med at kunne springe nogle felter over har vi også stående på listen.

Forslag til søgningen er også tilføjet på ønskelisten.

Jeg tror, at jeg fik husket det hele.

mange hilsner
Helga
Skrevet af
2017-08-03 15:16:42
Lad mig så dokumentere de ting, som du sætter spørgsmålstegn ved
1. De overflødige trin for hver indtastning [ul]
[li]Efter en indtastning kommer billedet A1: Vælg Forrige eller Gem. Det er naturligvis OK[/li]
[li]Derefter billede A2: Siden er nu gemt. Vælg Del eller fortsæt. Helt overflødig! Jeg har ikke brugt Del og hvis jeg endelig ville, så kunne jeg benytte Ret-funktion og tage linket dér[/li]
[li]Billede A3: Udfyld kilde. Vælg Start ny eller Siden er færdig. Det er også OK, men systemet kunne derefter gå direkte til indtastning af den næste. Man kan jo (vænne sig til at) placere udsnittet i dette billede [/li]
[li]Billede A4: Her skal du markere … Det billede kunne undværes, hvis man placerede udsnittet i A3[/li]
Så det er billede A2 og A4, som jeg gerne ville undvære
[/ul]
2. De overflødige trin for hver 6. indtastning
[ul]
[li]Hvis der er indtastet 6 begravelser fra en side kommer billedet B1: Er siden færdig? Man kan kun svare bekræftende. Dette billede kan nemt undværes, systemet kunne selv færdigmelde siden. Hvis der kun mangler fornyelser, så har men jo selv færdigmeldt siden med billedet A2[/li]
[li]Så kommer billedet B2: Siden er færdig. Man kan kun vælge Gå til en ledig side. Også denne side kan undværes helt[/li]
[li]Til sidst billedet B3: Her kan du markere … Det er naturligvis ok[/li]
[/ul]
Det er billederne B1 og B2, som jeg gerne ville undvære, altså sådan at systemet efter 6. indtastning gik direkte til B3
3. Tab-problemerne
Når jeg står i Erhverv og vælger en stilling (ved hjælp af Tab) som i billedet Tab-problem, så accepteres mit valg, men ingen felter er markeret! Et nyt tryk på Tab får Erhverv markeret, og endnu et tryk på Tab bringer mig til Relation til erhverv
4. Sluk felterne
Når jeg har valgt Fra-kapel (med Tab) så kommer jeg videre til Sogn, men Fra er fortsat markeret.
Efter valg af sogn kommer jeg videre til Til, men både Fra og Sogn er fortsat markeret
Skrevet af
2017-08-09 13:24:50
Hej Bjørn

Tak for al din dokumentation. Det gør det meget lettere at se, hvad du tænker på :) .

Jeg har noteret dine forslag omkring at lette indtastningsflowet/springe nogle trin over. Vi har en del forskellige inputs til lige præcis selve indtastningsflowet.

Jeg bruger tab ret meget, men i kombination med piletasterne og enterknappen. Hvis jeg f.eks. skal vælge et erhverv eller et kapel: først tab til rigtigt felt, så piletast for at åbne menuen og bladre, enter for at vælge den rigtige værdi og så tab for at komme til næste felt. Er det noget andet, der sker hos dig?

Omkring at slukke felterne slukker den, som den skal hos mig. Det kunne være relateret til, at dropdownboksene nogle gange opleves lidt langsomme, så jeg har skrevet den på observationslisten.

mange hilsner
Helga
Skrevet af
2017-08-09 20:44:10
OK med indtastningsflowet
Mht de to andre ting, så vil jeg ændre dem til at være fejlmeldinger af systemet over for Firefox. Jeg har prøvet at downloade Google Chrome og dér virker begge dele fint! Det ser også ud til, at cursoren bliver placeret i første indtastningsfelt (punkt 3 i kataloget), når man bruger Chrome.
I øvrigt gør jeg IKKE som du skriver. Jeg hopper med TAB ned til feltet, bruger pil op/ned til at finde den rigtige værdi (alt for meget ganske vist) og så trykker jeg blot TAB (der er ingen grund til at bruge to tastetryk!). Dermed vælges værdien og systemet hopper videre til næste felt (dog altså med problemer på visse felter, især erhverv, hvis man bruger Firefox).
Det er denne funktion, jeg synes Enter også burde udføre: vælge værdien og hoppe videre til næste felt (punkt 5 i kataloget)
Skrevet af
2017-08-10 06:10:42
Hej Bjørn

Tak for svaret - det giver jo god mening. Det kigger jeg på.

med venlig hilsen
Helga