Forum på kbharkiv.dk (2016-2020)

skibe som bopæl

Oprettet af
2017-07-20 11:18:02
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2017-07-20 11:18:02
Undertiden er et skib (eller en muddermaskine) angivet som bopæl, f.eks. for en matros.
Under Institution/Sted er der oprettet 3 'barkskibe', 15 'dampskibe', 4 'skibe' og 5 øvrige skibe. Men disse vil velsagtens kun være bopæl for 1-2 personer hver i protokollerne. Burde skibene egentlig ikke slettes og flyttes ned i Resten af Danmark? Det kunne gøres maskinelt. Ellers kan vi risikere at få hundredvis af disse "institutioner".
Hej Eva,
Når jeg spørger, så er det fordi du har fejlmeldt min ønskede oprettelse af "barkskibet Libanon (Finland)" og ønsket det placeret under Resten af Danmark - men samtidigt oprettet skibet og anvendt det under Institution! Fortrød du?
Har vi brug for en præcisering i vejledningen?
For Dødssted er kun større institutioner medtaget. Møllegade 23 og lignende specialtilfælde henvises til kommentar-feltet
Skrevet af
2017-07-20 11:43:09
Hej Bjørn

Ups, jeg håber da ikke, jeg har lavet rod i noget.
Jeg mener ikke at have foreslået skibet oprettet i Institution? I så fald er det en fejl, som jeg beklager.

For mig er feltet Resten af Danmark/Verden det logiske sted at indtaste skibe (som bopæl), da skibe jo ikke ligger fast et bestemt sted. Jeg har set masser af eksempler på det i allerede indtastede poster. Jeg vidste ikke, at der er skibe på listen under "Institution".
Muddermaskiner o.lign., som har ligget mere eller mindre fast i i Københavns Havn, kan man måske diskutere, men det er en sag for Helga/Jeppe .

Jeg vil gerne foreslå en præcisering i vejledningen, da dødsfald fra skibe jævnligt ses i protokollerne.
Venlig hilsen Eva E
Skrevet af
2017-07-21 06:22:13
Hej Bjørn og Eva
Det er et rigtigt godt spørgsmål, og det er klart vi skal indtaste det på samme måde hver gang. Og at det skal stå i vejledningen.

Umiddelbart mener jeg at 'Resten af Danmark' er et godt bud. På den anden siden så ligger skibene jo fysisk i Københavns havn, hvor Resten af Danmark ville placere dem uden for København. Men det er måske for tungt at oprette hvert eneste skib, hvorfra nogle af døde.

Vi må finde en løsning når Helga og mine øvrige kollegaer tilbage.

Fortsat godt sommer til jer :)
Mange hilsner fra
Jeppe
Digitalarkivar ved Københavns Stadsarkiv
Skrevet af
2017-07-24 12:12:02
Hej Bjørn og Eva

Det er et rigtig godt spørgsmål!

En adresse på et skib er jo i sagens natur midlertidig ligesom en adresse på f.eks. et hotel også ville være det. Indtil nu har jeg oprettet skibe som institutioner, både militære og civile. Ligeledes har jeg også oprettet hoteller, logihuse og andre midlertidige opholdssteder som institutioner. De har i databasen alle en adresse knyttet til sig, således at vi nemt ville kunne fremsøge dem.

Jeg har oprettet dem ud fra logikken, at en adresse i København er en adresse i København, uanset om den er flydende eller fast, midlertidig eller permanent. En adresse, angivet i Danmark/verden, er en bopæl uden for Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner.

Det vil selvfølgelig i nogle tilfælde karambolere med feltet 'dødssted', men det bruger vi jo typisk til indtastninger, hvor folk specifikt har en bopæl, men er døde under besøg i København, under besøg på en anden adresse i København eller under indlæggelse på et hospital i København.

Jeg er bestemt ikke fundamentalist på dette område. Hvis der er stemning for noget andet, retter jeg gerne ind. Og det er klart, når der er tvivl, må vi hellere få det specificeret i vejledningen.

Jeg er tilbage efter ferie, som I nok kan regne ud. Dejligt med lidt ferie! Helt godt at være tilbage - jeg har savnet jer :).

mange hilsner
Helga
ps. De to muddermaskiner i institutionslisten blev i første omgang vist mest oprettet som en spøg. Men ikke et ondt ord om muddermaskiner. Det har været nogle store bæster, nærmest flydende fartøjer.
Skrevet af
2017-07-31 07:30:20
Hej begge to

Der er vist ingen, der protesterer mod, at jeg opretter skibe som institutioner. Jeg fortsætter derfor med at gøre som hidtil, og så får vi det specificeret i vejledningen.

mange hilsner
Helga
Skrevet af
2017-07-31 12:01:02
Hej Helga

Ja, vi er jo nogle, som ikke har været klar over, at skibe som bopæl skulle indtastes under Institution :whistle: .
Jeg har prøvet at søge i feltet Resten af Danmark/Verden med "indeholder" følgende ord:

s/s
yacht (også med stavningen jagt)
skonnert
dampskib
… og fundet en hel del, som kan rettes ved lejlighed. Jeg kan ikke lige komme i tanker om andre betegnelser.
Venlig hilsen Eva E
Skrevet af
2017-07-31 13:23:16
Hej Eva
Det var jo heller ikke til at vide, da det heller ikke står i vejledningen. Vi får det tilføjet snarest!
Tak for undersøgelsen! Dem får vi rettet ved lejlighed.

Mange hilsner :)
Helga
Skrevet af
2017-07-31 13:25:11
Hej Eva,
Medtag også lige bark (1), barkskib (3) og i det hele taget skib (28)
Skrevet af
2017-07-31 13:58:20
Hej

Jeg er lidt presset af dødsårsagerne + efterarbejdet på registerbladene, men jeg skal nok tage nogle af skibene i feltet Resten af Danmark/Verden. Måske vil andre tage en bid med, hvad enten man kan rette igennem eller bare fejlmelde felterne?

Jeg snupper S/S og barkerne/barkskibene til en start.
Venlig hilsen Eva E
Skrevet af
2017-07-31 14:21:29
Eva, det er mere end smukt, og du skal absolut ikke føle dig forpligtet. Jeg synes, at dine kræfter er bedre brugt på dødsårsagerne.

Jeg føler mig derimod meget stærkt forpligtet til at tage en bunke skibe, da det jo ret beset er mig, der ikke har meldt klart ud :oops: . Hvis nogen vil hjælpe, er de velkomne - jeg kan oprette skibe i en ruf… :)

mange hilsner
Helga