Forum på kbharkiv.dk (2016-2020)

Rækkefølge af valg

Oprettet af
2017-04-21 17:22:57
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2017-04-21 17:22:57
Det ville gøre indtastningen hurtigere hvis valg, som starter med det indtastede, stod øverst.
F.eks. indtaster jeg i erhverv "Kusk", men skal så ned forbi Arbejdskusk, Bagerkusk, … Efter "Kus" skulle man så øverst få Kusk, Kustode, og derefter Arbejdskusk, … Det samme gælder også for dødsårsagerne, ja faktisk alle valg. Typisk vil man jo taste de første bogstaver først.
Skrevet af
2017-04-21 18:59:42
Hej igen
I forlængelse af vor forudgående: Det er rigtigt hvad du skriver, men den valgte opbygning har i høj grad at gøre med at man skal kunne søge med en vilkårlig sekvens af bogstaver hvilket er af stor betydning ved vanskeligt læselige indførsler. Vi ville vel alle forvente en opbygning efter et leksikalsk indeksprincip, men det støder an mod ovennævnte. Jeg har ikke den fornødne tekniske kompetence til at se om der er en løsning der kombinerer de to hensyn, men jeg tvivler. Problemet har været vendt adskillige gange, og hvis der var en snuptagsløsning, tror jeg den var blevet anvendt.
Bh. Ole
Hov, jeg skal lige tilføje: Søgeord indføres som du skriver: Kusk - Arbejdskusk osv. - men det betyder ikke nødvendigvis at de vises i den rækkefølge. Der kan komme forvirringer ind hvis der er andre indførsler der har samme bogstavkombination.
Skrevet af
2017-04-21 22:17:30
Jamen, jeg HAR altså den nødvendige tekniske viden. Så jeg ved, at det kan lade sig gøre, der er bare ikke tænkt på det. Jeg vil også gerne tilbyde at (hjælpe med) at implementere det (dvs. få det til at virke), hvis det skulle være!
Ville det ikke være meget lettere, hvis (f.eks.) ved at indtaste mol under dødsårsager fik følgende liste:

Mola hydatidosa
Molimina dentitionis
Molities cerebri

Defect af palat. moli.
Emollitio (Emollition)
Emollitio cerebri
emollitio cerebri senilis
Hjerneblødhed (Hjerneemollition)
Pludselig død som følge af en stærk hæmolyse

Så ville man hurtigt kunne komme ind til det ønskede, hvis man ønskede noget, der startede med mol. Og man ville stadig kunne finde det ønskede, hvis der i virkeligheden stod "Defect af palat. moli.", men man havde svært ved at læse det første og derfor tastede mol. (Nu har jeg bare taget en lille bitte liste for vise tanken).
Vist kan det lade sig gøre!
Skrevet af
2017-04-27 14:32:41
Hej tv2bonde

Bare for at følge denne til dørs.

Som vi allerede har talt om, kommer valgene med udgangspunkt i et eller flere bogstaver i det, der man søger efter, hvilket, som Ole skriver, er en hjælp, når man sidder med vanskeligt læselige indførsler. Alle hits kommer alfabetisk, uanset hvilken dropdown-liste man sidder med.

Vi holder jævnligt øje med dropdownlisterne (ikke mindst dødsårsagslisten). Det var bl.a. det, der foranledigede, at vi fik lagt de københavnske kirkegårde øverst. Vi indsamler også løbende de ønsker, der kommer fra indtasterne på forum. Som regel prioriterer vi udvikling i klumper, således som vi har gjort det med søgningen, hvor vi har taget et ordentligt spring fremad.

Så bare for at sige, at lige her og nu har vi ikke planer om at lave om på, hvordan søgningen i dropdownboksene fungerer, men, som du kan se, holder vi løbende øje med tingene.

med venlig hilsen
Helga
Skrevet af
2017-04-27 15:43:55
Ja, ikke for at skændes. Jeg har godt forstået, at I ikke vil lave det om.
Men argumentet om de vanskeligt læselige indførsler holder ikke!

Jeg ønsker mig jo det bedste af begge verdener:
[ul]
[li]først dem med bogstavsammenfald forrest i alfabetisk orden (med fokus på nr. 1 i listen)[/li]
[li]og derefter de øvrige med bogstavsammenfald i alfabetisk orden (selvfølgelig bruger jeg også dem!)[/li]
[/ul]
Så ville man hurtigt finde det rigtige, hvis man ved hvad der står. Og stadig kunne finde det rigtige, når man kun kan tyde noget af lægelatinen eller gadenavnet.
Skrevet af
2017-04-29 08:02:41
Hej tv2bonde

Det var nu ikke for at afvise dig eller dine forslag. Jeppe og jeg havde en længere snak forleden om det og om dropdownboksene.

mange hilsner
Helga
Skrevet af
2017-05-02 13:07:33
Hej tv2bonde
Vi vil vende med vores udvikler om der er mulighed for at forfine søgningen i dropdown listerne og hvad det vil kræve. Så det er bestemt ikke fordi du ikke har nogle pointer med de ønsker du kommer med :) Og det er da klart at vi skal have så få tastetryk som muligt for at vælge de forskellige værdier.

Og tak for dit tilbud om at hjælpe med udviklingen :) Den struktur vi har for udviklingen gør dog at det er svært bare at uddelegere enkelte kodedele. Vi har et eksternt firma til at udvikle frontenden, mens vi selv udvikler backenden. Jeg sender et link til koden, så kan se ser om der er noget du kan bidrage med.
Mange hilsner fra
Jeppe
Digitalarkivar ved Københavns Stadsarkiv