Plejestiftelsen/Fødselsstiftelsen
Oprettet af eva-ersboell
2017-01-12 11:57:20
Forfatter | Indlæg |
---|---|
Skrevet af eva-ersboell
2017-01-12 11:57:20
|
Hej Jeg har indtastet denne post: http://www.kbharkiv.dk/deltag/tast/indtast-begravelser/sog-efter-personer#/post/13025 Da det er et plejebarn med nummer, gik jeg ud fra, at kapel og sogn var Plejestiftelsen. Men Plejestiftelsen kan kun vælges som kapel, hverken som institution eller sogn. Jeg kan se på et lignende blad, at der er indtastet Fødselsstiftelsen: http://www.kbharkiv.dk/deltag/tast/indtast-begravelser/sog-efter-personer#/post/7533 (de 2 børn har samme nr. ?) Skulle Fødselsstiftelsen rettes til Fødsels- og Plejestiftelsen, også i vejledningen? De bor tilsyneladende under samme tag: https://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%B8dselsstiftelsen Det kan være svært at se på de 2 eksempler, om det er det ene eller det andet. Venlig hilsen Eva E |
Skrevet af jtho
2017-01-12 15:24:58
|
Hej At de 2 børn har samme nummer, findes der en forklaring på. Der er ført to kirkebøger for fødte børn på Fødselsstiftelsen i nævnte periode. Den første bog A omfatter Fødsels- og Plejestiftelsen og dækker perioden 1876 - 1885. Den anden bog B omfatter kun Fødselsstiftelsen og dækker perioden 1877 - 1886. Jensine Marie Jensen er født den 26-08-1884 som nummer 335 og er registreret i bog A (opslag 216). Alfred Rudolph Pedersen er født den 03-06-1884 som nummer 335 og er registreret bog B (opslag 186) Et sjovt sammenfald af numre. Hilsen Jens Venlig hilsen Jens Thomassen |
Skrevet af Helga
2017-01-17 09:23:33
|
hej alle Skal vi oprette to institutioner/kapeller/sogne: Den Kongelige Fødselsstiftelse Plejestiftelsen (hvad ville det korrekte navn i så fald være)? Eller konsekvensrette Den Kongelige Fødselsstiftelse til Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse? mange hilsner Helga |
Skrevet af jtho
2017-01-17 15:52:13
|
Hej Jeg går ind for: Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse Rigsarkivet skriver følgende om Fødselsstiftelsen: Om Fødselsstiftelsens arkiv Fødselsstiftelsen oprettedes i 1750 og varetog 3 funktioner: Fødselsanstalten, der ydede fødselshjælp. Plejeanstalten, der rummede ammestuerne, hvor børnene fik den første pleje. Opfostringsanstalten, hvorfra børnene blev udsat til plejeforældre eller deres egne mødre mod en ugentlig understøttelse. Da stiftelsen oprettedes i 1750, havde den også til opgave at opfostre de børn, der blev overladt til stiftelsens forsorg – de såkaldte hittebørn. Denne opgave overtoges af Den kongelige Opfostringsstiftelse, der blev oprettet som en selvstændig institution i 1770. Fra 1804 samledes stiftelserne under samme ledelse under navnet Fødsels- og Plejestiftelsen. I 1910 blev stiftelsen lagt ind under Rigshospitalet og blev til fødeafdelingen Mvh. Jens Venlig hilsen Jens Thomassen |
Skrevet af eva-ersboell
2017-01-18 14:54:06
|
Hej Jeg går også ind for at samle dem, men i forenklet form som Fødsels- og Plejestiftelsen (for at gøre det nemmere for indtasterne). Venlig hilsen Eva E |