Lidt nyt fra os - og nyhedsbrev på vej
Oprettet af Helga
2017-01-06 12:45:07
Forfatter | Indlæg |
---|---|
Skrevet af Helga
2017-01-06 12:45:07
|
Hej alle Vi har haft statusmøde om Kildetasteren i dag og har taget en hel del ting op. Hermed en meget kort og meget hurtig tilbagemelding: [ul] [li] Flere personer på én indførsel registreres med et &, alternativt skrives tvillinger/trillinger. Det står allerede i vejledningen (indirekte). Vi vil fremadrettet arbejde på en løsning, hvor man kan tilføje flere personer til én post/indtastning. Det kan være moderen/faderen til et afdødt barn eller flere personer på én indførsel. Vi har ikke lige nogen tidshorisont, men hvis vi har en ensartet registrering af de indførsler, det drejer sig om, ville vi kunne rette dem til den tid.[/li] [li] Vi indfører et kommentarfelt til f.eks. kirkebogsbemærkninger, korrektioner af navne, findesteder o.lign. Vi kigger på retningslinjer for kommentarfelter på Politiets registerblade.[/li] [li] Vi laver nogle ændringer, så to brugere, der indtaster samme post (som det, Jens oplevede før jul og Ole igår) ikke længere er muligt.[/li] Tak for, at I er så omhyggelige og engagerede. Som Signe allerede skrev før jul, bruger vi jeres tilbagemeldinger på Forum rigtig meget. Det er ikke mindst en stor hjælp for os, at I altid sender links med eksempler - det gør alting meget lettere. Vi sender et nyhedsbrev ud i næste uge med flere detaljer og oplysninger. Fortsæt, som I plejer, indtil vi har fået udsendt nyhedsbrevet. Kan I have god weekend alle :). Helga |