Forum på kbharkiv.dk (2016-2020)

Superbrugere ?

Oprettet af
2020-08-30 15:54:04
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2020-08-30 15:54:04
Måske man kunne opfordre superbrugere til at indmelde fejl lidt hurtigere end 4 måneder efter en indtastning ? Det KUNNE jo være, at man kunne lære lidt af en skæv indtastning? Jeg kan godt fornemme, at der er mange indtastninger at tage vare på, men fra 18/4 og 21/4 til 30/8…

Venlig hilsen
Flemming J
Skrevet af
2020-08-31 04:24:56
Hej Flemming
Jeg ved ikke hvad du tror, men Superbrugere sidder ikke og læser korrektur på samtlige indtastninger.
Vi undersøger om der er indtastninger med f.eks. "Skal oprettes" , og det er den enkelte Superbruger,
på lige dette specifikke område, der går ind og opretter og ændrer.
Det er ikke kun Superbrugere der indmelder fejl, men det kan være en privatperson, som har set at der er fejl i indtastningen, og som derfor melder fejlen.
Superbrugere underskriver sig med navn, når de har lavet en fejlmelding - det vil en almindelig bruger normalt ikke gøre.
Venlig hilsen Kim
Skrevet af
2020-08-31 08:31:17
Hej Kim

Nu var det altså en navngiven superbruger, der havde underskrevet disse henvendelser. Kort sagt, så var tre kirkegårde gledet en linje ned, og stod derfor under kommentarer. Men da fejlen blev påpeget efter 4 måneder, må der altså være en form for korrekturlæsning. Derfor min skrivelse. Det har nu også været mit indtryk fra møder på Rådhuset, at der læses korrektur på det indtastede. Helt fint. Jeg skriver da også, at det kunne være, jeg kunne lære noget til senere brug. Så jeg prøver at følge med.

Men jeg er da også overbevist om, at HVIS korrektur havde været bedre dengang, så kunne mange ærgelser have været undgået ved indtastning idag. Det er derfor jeg måske kunne lære lidt mere. Men med al respekt for dødsårsager, så kan man ikke gøre meget ved det ved indtastning. Man kan evt kontrollere via dødsattester, men det er jo ikke muligt at indføre noget ellers læseligt, der IKKE findes i rullemenuen. Det samme gælder ofte med sogne og fødesteder. Så her er korrektur/ opfølgninger absolut påkrævet. Det er bare hvor lang tid, der trods alt går..

Og ja, jeg noterer hvor langt jeg er kommet frem. Jeg noterer numre og datoer til privat statistik. Så mine betragtninger omkring datoer kan dokumenteres.

Venlig Hilsen

Flemming J
Skrevet af
2020-08-31 11:38:48
Hej Flemming,
Vi kan jo godt afsløre, at den navngivne superbruger var mig.
Og så lidt baggrund. Der er cirka 200 indtastninger pr. dag. Det tager cirka 3 minutter at læse korrektur på en indtastning, væsentligt længere, hvis der skal slås op i kirkebog mv. Så korrekturlæsning på alle ville nemt tage 10 timer pr. dag, 7 dage om ugen. Hertil kommer, at der endnu ikke er et system til at markere, at en indtastning er korrekturlæst - altså risiko for at samme post kunne blive korrekturlæst mange gange. Der venter et mangeårigt arbejde med at læse korrektur på det hele!
Det er generelt kun nye indtastere, som vi kan finde på at korrekturlæse fuldt ud i et forsøg på at undgå systematiske fejl.

Desuden laver vi undertiden systematiske check af indtastninger og det for dig var sådan et. Søndre Kapel, Vestre kirkegård (Fra) var i 188 tilfælde brugt sammen med Bispebjerg Kirkegård (Til). Blev det kapel så brugt for andre? Har faldt dine ud med manglende kirkegård som i stedet var skrevet ind under kommentar. Jeg gættede ikke årsagen (ellers havde jeg blot rettet det).

Datoerne for indtastning fremgår i øvrigt af søgebilledet (hvis man altså finder den via Søg). Det kræver ikke en manuel statistik.

Så skriver du om dødsårsager/fødesteder, som ikke findes i dropdown-listerne. Hvis ellers de bliver markeret som *skal oprettes, så bliver der hurtigt fulgt op på dem af Eva. Til forskel fra almindelig korrekturlæsning, så er de jo markeret som problemer.
Skrevet af
2020-08-31 11:41:35
Opdateret!
Hej Flemming
Jeg kan godt forstå det er svært at forhold sig til indtastninger der er 4 måneder gamle.
Vores system understøtter desværre ikke en opfølgning lige efter indtastningen. Og det er heller ikke noget vi kan. Det er simpelthen for stort arbejde at følge op på alle indtastninger. Det er 'kun' de fejlmeldte indtastninger som kommer forbi indtasteren igen og evt. superbrugerne.

Vi har altså ikke et korrektursystem. Men det er noget vi har talt om vi skal have. Men det er ikke besluttet.
Mange hilsner fra
Jeppe
Digitalarkivar ved Københavns Stadsarkiv
Skrevet af
2020-08-31 12:46:37
Hej Bjørn

Tak for et nogenlunde brugbart svar. Lad os lige få det på det rene: Står jeg for 188 fejl omkring kapeller? Eller er det formuleringen ?

Hvis ja, så tager vi resten senere.

V.H.
Flemming J
Skrevet af
2020-08-31 14:29:10
Nej, de 188 er ikke dit problem, tallet var blot en del af baggrundsmaterialet.
Du ville i øvrigt heller ikke kunne rette dem (bortset fra eventuelle af dine egne).
Skrevet af
2020-08-31 15:32:01
Hej Bjørn.
Tak for den om de 188 mulige fejl. Den stopper så her.

Jeg kan godt se, at der må være mange at kontrollere. Mine kommentarer "om dengang" kan beskrives ved denne:

https://www.kbharkiv.dk/permalink/post/1-347054

For det første findes afdødes stillingsbetegnelse ikke. Problemet er bare, at det kan absolut læses, men ikke indtastes. Findes simpelthen ikke i rullemenuen.

Dernæst er der en kæmpe skrivefejl i protokollen. Det er ikke lige til at regne ud, at BØSSERUP skal rettes til BISSERUP. Det tog mig næsten en time via adskillige folketællinger at blive ledt på sporet. Derfor har jeg vedhæftet et link til kirkebog for fødsel for denne person. Begravelseskirkebogen er jo IKKE udfyldt. Det undrer mig ret meget, at man ikke har villet bogføre en sådan kirkebog, når folk er død i "et udenbys" sogn. Navnlig her. Frederiksberg og København er jo nært forbundne. Findes der en god forklaring på disse tilfælde ?

Det er ellers ofte, at kirkebogen for begravelse kan give en god hentydning til fødested. Men det er åbenbart en parameter man lader til at have overset i særdeles mange indføringer. Jeg har i nogen tilfælde måttet helt tilbage til politiets registerblade for at få en indikation af fødested. Folketællinger kan som nævnt også hjælpe, men de er også ofte sjusket skrevet.

Personligt går jeg næsten altid armgang i disse situationer. Kun ved dødårsager og stillingsbeskrivelser melder jeg omgående "*skal oprettes".

Venlig hilsen

Flemming J
Skrevet af
2020-08-31 17:38:27
Ingeborg Camilla burde stå i Frederiksberg sogns KB, synes jeg. Men der er ingen steder vi kan klage over manglende indførsler.
Stillingsbetegnelsen vil blive oprettet senere, når den står som *skal oprettes.
Det er fint, at du har fundet Bisserup, blot skulle Bisserup have været anført i Fødested til søgning (det har jeg nu gjort).

Når nu du kaster dig ud i at søge, så kunne du måske være interesseret i et link til dødsattesterne, der ligger i dato-orden
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19931950#406953,75240305
Her kan man ofte finde en dødsårsag, en adresse, et fødested - MEN her står hun desværre heller ikke
Skrevet af
2020-08-31 17:59:39
Jo tak. Kender godt dødsattester via Arkivalier online. Men jeg har desværre oplevet, at en ung pige fra Holbæk, der blev ombragt i utide i København, fik sin dødsattest sendt tilbage til fødesognet i Holbæk. På trods af begravelse i København. Så rent administrativt er jeg særdeles klar over, at man skal være meget opmærksom på, hvordan dødsattester behandles. Mange dødsattester ser iøvrigt ud til at være skrevet med hvad Shu-bi-Dua kalder "en frygtelig skrift." Så med mindre man hedder Eva skal de tages med et gran salt.

V.H.

Flemming J
Skrevet af
2020-08-31 23:05:53
Hej
Bare for en ordens skyld (mht. fødested er problemet jo løst af Flemming):
Dødattesten ligger under Frederiksberg, fordi hun boede på Emiliegade (Frederiksberg) ved sin død.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17205423#332450,66888162
Sti:
Sundhedsstyrelsen Dødsattester, Øerne
1939 København Byer 1 - København Byer 6.
(man kan se, at begravelseskontoret kun skriver noget af dødsårsagen af, men vi er kildetro og indtaster bare det, der står i protokollen - jeg retter kun, hvis noget er direkte fejlafskrevet og ikke giver mening)

- og det med den frygtelige skrift er desværre rigtigt. Nogle *skal oprettes må opgives helt, fordi skriften på dødsattesten er komplet ulæselig.
Venlig hilsen Eva E