En eller to dødsårsager
Oprettet af bjørn enemark
2018-08-16 16:33:30
Forfatter | Indlæg |
---|---|
Skrevet af bjørn enemark
2018-08-16 16:33:30
|
Hej Eva, Nogle gange bliver jeg i tvivl, så nu prøver jeg at spørge dig om et konkret eksempel (egnet til vejledningen) https://www.kbharkiv.dk/kildetaster/#/task/1/page/106540/post/179568 Her står Embolia in Pneumonia chr - eftersom både Embolia og Pneumonia er med stort, så er det to dødsårsager - eftersom der står in (og ikke et) så hænger de sammen, kun én dødsårsag), og kombinationen skal oprettes Jeg har indtrykket af, at der kan blive mange kombinationer også denne [tilføjet] https://www.kbharkiv.dk/kildetaster/#/task/1/page/106541/post/179649 Hæmoptysis in Gangræna pulmonum |
Skrevet af eva-ersboell
2018-08-21 15:16:57
|
Hej Bjørn og andre Begge eksempler i Bjørns indlæg: - Embolia in Pneumonia chr - Hæmoptysis in Gangræna pulmonum betragtes som én dødsårsag (en kombination af en umiddelbar og en bagvedliggende dødsårsag) og oprettes, hvis den/de ikke allerede er på listen. Det er helt rigtigt, at denne måde at skrive det på giver ekstra mange dødsårsager frem for "byggeklods-modellen", men her er vi nødt til at være kildetro og indtaste, som det står. Jeg ved ikke, om det er i en bestemt periode, at man foretrækker denne måde at skrive det på, for det gælder jo langtfra hele vejen igennem. Brug bare *skal oprettes, hvis I er i tvivl. Venlig hilsen Eva E |
Skrevet af Henrik
2018-08-21 19:46:04
|
For at få det helt på det rene spørger jeg: Står der "in" er det en dødsårsag , (som kan kobineres til uendelig mange dødsårsager) står der "et" er det to dødsårsager og kan skrives efter byggeklodsmetoden? Jeg har dog indtryk af at lægerne har brugt rækkefølgen temmelig frit, men at den førstnævnte årsag må betragtes som hovedårsagen og de efterfølgende som komplikationer/biårsager, hvilket kunne tale for den mere praktiske byggeklodsmetode. Et eksempel jeg lige kunne komme i tanke om: 1 Selvmord/2 måden (hængning, skud osv.)/3 årsagen (kærestesorg,fallit mv) Det er da ret uhensigtsmæssigt at oprette en særskilt dødsårsag for alle varianter. venlig hilsen Henrik |
Skrevet af bjørn enemark
2018-08-21 22:40:25
|
Hvordan så med dødsårsager i parentes (supplerende) som disse? Er det også én dødsårsag, som skal oprettes? Det bliver til mange kombinationer. https://www.kbharkiv.dk/kildetaster/#/task/1/page/161045/post/147138 Pludselig død (Mb. cordis) https://www.kbharkiv.dk/kildetaster/#/task/1/page/161040/post/145693 Arteriosclerosis (Emollitio cerebri) https://www.kbharkiv.dk/kildetaster/#/task/1/page/161034/post/142074 Hjertelammelse (Emphysema) https://www.kbharkiv.dk/kildetaster/#/task/1/page/147763/post/53328 Rachitis (Eclampsia) https://www.kbharkiv.dk/kildetaster/#/task/1/page/139479/post/153277 Eclampsia (Atrophia) https://www.kbharkiv.dk/kildetaster/#/task/1/page/147700/post/57089 Morbus chron. cordis (Embolia) |
Skrevet af eva-ersboell
2018-08-24 11:01:13
|
Hej 1. Svar til Henrik og andre: Nem tommelfingerregel: Dødsårsager med småord imellem behandles som én dødsårsag. Jfr. eksemplet i vejledningen: Cancer ventriculi et hepatis Dvs. ordet "et" (=og) angiver, at der er kræft både i mavesæk og lever (lever hedder hepar på lægelatin, her bøjet i genitiv som tegn på, at det hører til noget andet). Hvilket I rutinerede indtastere udmærket ved og praktiserer, men jeg har ind imellem rettet poster, hvor en indtaster efter (en i dette tilfælde misforstået) "byggeklodsmetode" har indtastet Hepatitis som dødsårsag 2, fordi ordet ligner, men det er noget ganske andet end det der står. Nogle gange har lægen på dødsattesten skrevet f.eks. Bronchopneumonia et (eller &) Morbus cordis. Det er 2 selvstændige dødsårsager, hvor der lige så godt kunne have stået punktum imellem. Det er ikke altid til at gennemskue, så som altid gælder det: ved tvivl brug *skal oprettes. Om dødsårsager ved selvmord: Det er rigtigt, at der er mange sproglige varianter her (jeg har forsøgt ind i mellem at rydde lidt op i det), men brugerne derude kan inden for en generation eller to ikke længere læse skråskrift, og man vil vel gerne vide præcis, hvad der står. For indtasteren er der (forhåbentlig) efterhånden så mange muligheder at vælge imellem, at man kan finde en, der passer (*skal oprettes er stadig velkommen). De officielle dødsårsagsstatistikker er jo lavet, så det individuelle er det, der som jeg ser det gør begravelsesprotokollerne interessante. Om de medvirkende dødsårsager: økonomisk bekymring, ægteskabelige stridigheder, kærlighedssorg, tungsind osv.: lægen har skrevet dem på dødsattesten, og derfor skal de selvfølgelig med. Her rulles skæbner op, og materialet ville være fattigere uden. En af grundene til de mange variationer er, at man selvfølgelig kun indtaster Selvmord, hvis det står der direkte, også selv om det er åbenlyst for enhver. 2. Svar til Bjørn og andre: Jeg har haft lidt hovedbrud med hensyn til, hvordan man mest korrekt indtaster dødsårsager i parentes (hvad Bjørn vil vide), fordi vi bruger parentesen til at angive en anden betegnelse for det samme, som regel en forkortelse. Når der i posten står en dødsårsag i parentes, må det forstås som den bagvedliggende dødsårsag (iflg. baglandet). Vi indtaster parentesens indhold som dødsårsag 2. Det er ikke mit lægefaglige baglands kop te, men jeg kan ikke se, at vi kan gøre andet, da det vil være alt for forvirrende ellers. Man kan evt. skrive den nøjagtige tekst, inkl. parentes, i kommentaren. Håber dette er begrundelse nok, ellers må I slå mig oven i hovedet. Venlig hilsen Eva E |
Skrevet af Henrik
2018-08-24 11:17:59
|
Kære Eva, tak for din fyldige besvarelse. At slå dig i hovedet ville dog være det sidste jeg kunne finde på. venlig hilsen Henrik |
Skrevet af eva-ersboell
2018-08-24 12:56:47
|
PS. Det er selvfølgelig rigtigt (for at bruge et af Bjørns eksempler), at f.eks. Arteriosclerosis (Emollitio cerebri) er det samme som Arteriosclerosis in emollitio cerebri men for at gøre reglerne nemme også for nye indtastere - det kan være svært nok endda - skal vi nok fastholde den med, at dødsårsager med småord indtastes som én dødsårsag. Der er andre småord, hvor det gør forskel i meningen, om de er med eller ej, f.eks.: post=efter ex eller e= "som kommer af" cum eller c.: med, sammen med Venlig hilsen Eva E |