institution/sted
Oprettet af olechr
2016-12-07 19:34:14
Forfatter | Indlæg |
---|---|
Skrevet af olechr
2016-12-07 19:34:14
|
Tak, det er rigtig godt at vi har fået denne mulighed til at koble anonyme adresser med kendte institutioner. I har valgt at det skal være en drop-down-menu og ikke et fritekstfelt, måske fordi I er bange for at det kunne blive brugt til at indføje diverse iagttagelser, og den frygt er nok velbegrundet. Jeg tror nu problemet kunne løses med en klar og kontant udmelding om hvad der må skrives i feltet. Skulle der blive skrevet for meget, er det sikkert mindst lige så nemt at slette det overflødige som at skulle oprette det som må komme med. Men ak, der er problemer. Lægeforeningens Boliger er der, og den præcise adresse - fx O 16 - kan tilføjes i det eksisterende felt Gadenummerbogstav. Men prøver man samme strategi for Ny Lægeforeningens Boliger, bliver man mødt med en fejlmelding. Og det er mildt sagt uforståeligt. Jeg kan godt sætte mig ind i at I kæmper i et Kafkask univers, men jeg håber da - både for jer, os og projektet - at I snart finder en udvej. |
Skrevet af Helga
2016-12-08 07:07:43
|
Hej Ole Jeg har lige prøvet at lave en indtastning med institutionen Ny Lægeforeningens Boliger (i Chrome), og den gik glat igennem? Fik du en fejlmelding, som du kan copypaste? Ellers er det nemmeste nok at gøre, hvis det fejler, er at give den en *Skal oprettes. Det er ikke helt efter bogen, men så lander den på mit bord, og så kan jeg se på den. mange hilsner Helga |
Skrevet af olechr
2016-12-08 08:48:27
|
Tak, det gik fint igennem nu. Måske har det noget med rækkefølgen at gøre, men i hvert fald fungerede det. Så har jeg lige endnu et spørgsmål: Jeg er et par gange stødt på 'Johannesstiftelsens Optagelsesanstalt' som bopæl og blot skrevet 'Johs-st', men nu bliver jeg i tvivl efter i bygningsfortegnelsen under Frelsers Alderdomshjem at have set at den på et tidspunkt overtages af 'Johannesstiftelsens Opdragelsesanstalt'. Skal jeg bede om at få 'Johannesstiftelsens Optagelsesanstalt' oprettet som institution? Og nu jeg er ved det: I bygningsfortegnelsen står Frelsers Alderdomshjem med to adresse: Prinsessegade 7 og Nikolaj Plads 25 hvor der om sidstnævnte står at den afdeling også kaldes Nikolaj Alderdomshjem (nedlagt 1901). Men Nikolaj Pl findes slet ikke som adresse på dette tidspunkt. Den korrekte adresse er Vingårdsstræde 25. Og en til: Er 'Dosseringen' altid det samme som 'Sortedams Dossering' som er det eneste der findes i adresselisten? |
Skrevet af eva-ersboell
2016-12-08 08:59:52
|
Hej Både Dosseringen og Sortedams Dossering findes i mandtalslisterne, begge fra 1869-1923. Så hvis Dosseringen ikke er der, skal den da ind på listen. Venlig hilsen Eva E |
Skrevet af Helga
2016-12-08 09:12:50
|
Man kunne nogen gange godt ønske sig lidt mere stringens i den gamle gadenavngivning ;). Der findes, som Eva skriver, to dosseringer, Sortedams Dossering og Dosseringen langs Peblinge Sø, kaldet Dosseringen, senere navngivet Peblinge Dossering. Jeg har rettet det i gadenavnelisten, så der nu står Dosseringen (Peblinge Dossering). Dvs. hvis man har gadenavnet Dosseringen, vælger man Dosseringen. De andre vender jeg tilbage med - medmindre der er andre, der er skrappe på emnet? mange hilsner Helga |