Forum på kbharkiv.dk (2016-2020)

Videre til næste side

Oprettet af
2018-01-10 23:47:16
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2018-01-10 23:47:16
På indtastermødet tilbage i september foreslog Hans (?), at man burde kunne komme til næste/forrige billede (som med knapperne Næste/Forrige) ved at trykke på Page Down/Page Up. (Jeg har tidligere foreslået en funktionstast til dette, men Page Down/Page Up er bedre, let tilgængelige og logiske).
Jeg er ikke sikker på, at forslaget blev noteret, derfor lægger jeg det ind her. Det burde være ganske let at implementere.
Specielt på de to første sider er der mange felter sidst, som kun sjældent bliver benyttet, især efter tilføjelsen af uger, dage, timer og minutter :cheer: . Hvis man, som han og jeg, benytter Tab til at komme fra det ene felt til det andet, så er det mange overflødige tastetryk
Skrevet af
2018-01-11 19:24:13
Det var vist mig.
Jeg er (indædt) modstander af alle tomme felter man skal taste forbi, så jeg har forlængst lavet mig en tastemakro, der søger på "næste" og så skifter side, ligesom jeg på lignende vis springer direkte til "dødsdato", når det er praktisk.
Det bliver dog kun en nødløsning i forhold til en velfungerende indtastningsside.
Men Helga har ingen penge, så det har nok lange udsigter.
Venlig hilsen

Henrik
Skrevet af
2018-01-11 20:31:18
Hej
Jeg vil nødigt lægge mig ud med nogen, men jeg vil ud fra stor erfaring advare imod at man sætter tastehastighed over hvad systemet kan følge med i - det giver fejl. M.h.t. det konkrete med for mange felter på siden, så kan man benytte de grønne sidetal i sidepanellet til at forbigå tomme felter.
bh. Ole
Skrevet af
2018-01-11 23:59:39
At man kunne komme til næste side via de grønne felter, vidste jeg ikke. Er det beskrevet nogen steder, eller ved man bare det?

Men du overser, Ole, at Henrik og jeg benytter tastaturet (Tab) til at komme videre. For at bruge de grønne felter skal man have fat i MUSEN, og det kæmper vi jo for at undgå. Dels giver musearbejde mange skader, dels skal man jo flytte hånden over til den.
PS. Undskyld, Henrik, at jeg ikke fik dit navn rigtigt
Skrevet af
2018-01-12 08:37:41
Hej alle
Ja, det er rigtigt, at man kan klikke på de grønne trin og komme frem og tilbage (der står vist bare i vejledningen, at man kan springe mellem trinene).

Jeg har tilføjet ønsket om page down-page up som genvejstast i vores interne system.

mange hilsner :)
Helga
Skrevet af
2018-01-19 17:19:58
Det ville så være rart, når man springer fra side 3 til 4, at den starter ved gadenavnet og ikke midt i.
Skrevet af
2018-01-22 17:07:12
Hej Hagerup

Jeg har lige lavet et par indtastninger. Jeg kan se, at der er en tendens til, at den lander lidt nede, så det øverste feltnavn ikke er synligt, men det er aktivt (markeret med en blå kant), og man kan sagtens taste i det. F.eks. når man springer fra trin 2 til trin 3 lander man i gadenavn og fra trin 3 til trin 4 i erhverv .

Giver det mening? Er det det, du oplever?

mange hilsner :)
Helga
Skrevet af
2018-02-06 12:31:18
Hej Henrik,
Det har så åbenbart lange udsigter med at få PageDown/PageUp til at skifte mellem siderne. Man skulle ellers tro, at sådanne lavthængende frugter kunne komme længere frem i rækken, så brugerne kan se, at der sker noget. De kan næsten ikke tåle en registrering, evaluering, ressouceallokering, …
Hvordan laver du en sådan tastemakro, der kan finde Næste-knappen? Den kunne jeg godt bruge! Kan den fungere under Chrome?