Forum på kbharkiv.dk (2016-2020)

Septichaemia (kryptogenisk)

Oprettet af
2017-11-21 09:45:54
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2017-11-21 09:45:54
Jeg er kommet til at bruge Septichaemia (kryptogenisk) i stedet for Septicaemia (Septicæmia, Septicæmi), min fejl, fanget af Eva
Men normalt er oplysninger i parentes i dødsårsag den samme dødsårsag, blot stavet lidt anderledes. Det ville derfor være mere konsekvent, hvis denne variant hed Septicaemia cryptogenic, dvs. fuldt på latin, uden h og uden parentes
også Septichaemia variae ulcerat. cruris burde være uden h
Skrevet af
2017-11-21 12:02:20
Hej Bjørn og andre

Septikæmi [et andet ord for sepsis, bakterier i blodet, blodforgiftning] staves sådan på nudansk. Desværre kan det også staves på mange andre måder, alle hver for sig korrekte i følge medicinske ordbøger (inklusive den, som Stadsarkivet har fået skannet: http://www.kbharkiv.dk/wiki/D%C3%B8ds%C3%A5rsager ), det gamle Salmonsens Leksikon, Meyers Fremmedordbog, Gyldendals Den Store Danske og andre autoritative kilder på nettet (f.eks. de ældre medicinske tidsskrifter, der er tilgængelige via Google Books, og hvor jeg også støtter mig til tyske kilder, fordi tysk var videnskabens sprog i Danmark dengang).

Efterhånden som meget er indtastet, ser det ud til, at de københavnske læger dengang (dvs. i de protokoller vi p.t. arbejder med, fra før 1912) har foretrukket stavemåden Septichæmia. Så den dødsårsag vil blive rettet, så denne skrivemåde står først (i hvert fald mens vi arbejder med de ældre protokoller). Forhåbentlig vil det minimere risikoen for fejl.

Dødsårsagen i overskriften optræder kun på én eneste post:
https://www.kbharkiv.dk/deltag/tast/indtast-begravelser/sog-efter-personer#/post/22868?search=%7B%22config%22:%5B%7B%22solr_name%22:%22deathcauses%22,%22term%22:%22Septichaemia%2520(kryptogenetisk)%22,%22operator%22:%22%2525f%2525%253A%2520%2522%2525q%2525%2522%22%7D%5D,%22sortDirection%22:%22asc%22,%22sortKey%22:%7B%22name%22:%22lastname%22%7D,%22currentIndex%22:0,%22currentPage%22:0%7D
Den er lagt ind, som den står, men jeg ser at jeg har erstattet æ med ae. Det burde ikke gøre den store forskel med en så sjælden diagnose.

Vedr. parenteser: Det er rigtigt som Bjørn skriver, at parenteserne som regel rummer stavevarianter. Jeg forestiller mig, at nogle af de parenteser kan slettes den dag, indtastningen er afsluttet. Men der er nogle tilfælde som ovenfor, hvor det er lægens uddybning af en specifik dødsårsag, og så må man bare skrive det, som det står. Der er også mange tilfælde, hvor indholdet i parentesen er dødsårsag 2, 3, 4, 5 … Brug *skal oprettes, hvis I er i tvivl.
Venlig hilsen Eva E
Skrevet af
2017-11-21 18:38:36
PS. Der var i alt 17 indtastninger med Septichaemia (kryptogenetisk), de 15 var Septichæmia, fortrinsvis med denne stavning.
Venlig hilsen Eva E