Forum på kbharkiv.dk (2016-2020)

kontrol af indtastninger

Oprettet af
2020-02-13 17:26:54
Forfatter Indlæg
Skrevet af
2020-02-13 17:26:54
Jeg er kun nysgerrig. Som nystartet taster skal jeg blot spørge om, hvorledes kontrol af indtastede oplysninger kontrolleres, således at der findes frem til evt. indtastningsfejl. De fejl, jeg ind imellem har lavet, får jeg svar på hurtigt, så hvorledes foregår kontrollen? Som sagt så er jeg kun nysgerrig og ikke andet.
Skrevet af
2020-02-20 10:06:02
Hej VagnP

Undskyld forsinket svar.

Der er ikke systematisk korrektur på begravelsesprotokollerne, men der arbejdes på det.
Superbrugerne holder øje med, om nye indtastere har brug for vejledning eller hjælp, f. eks. ved at følge op på indtastninger med *kan ikke læses og *skal oprettes. Desuden foretages der stikprøver.

Alle brugere kan fejlmelde poster, hvis man støder på noget, der er forkert indtastet eller fejllæst.
Venlig hilsen Eva E
Skrevet af
2020-05-07 09:25:16
Omkring fejlmeldinger fra superbrugere. Det er fint, at der kommer en henvendelse fra en superbruger, når der sniger en fejl ind i indtastningerne. Hvordan kan det så være, at de fejlmeldinger, der kommer er dateret indtil måneder tilbage. Har systemet en indbygget forsinkelse ? Det er nu mest fordi det kunne være en alvorlig fejl, man kunne lære noget af. Jeg har 7/5 modtaget en fejlmelding dateret 21/3 for noget der var indtastet 13/3. Jeg er lidt uforstående overfor disse meldinger.

Venlig hilsen
Flemming J
Skrevet af
2020-05-07 15:05:44
Hej Flemming

Der har gennem længere tid været problemer med fejlmeldingssystemet. Der har ligget fejlmeldinger, som indtasterne aldrig har fået at se. Den fejlmelding, du har fået, har sandsynligvis ligget der hele tiden, men "usynligt".
Stadsarkivet har arbejdet på sagen, og hvis din "nye" fejlmelding betyder, at systemet nu virker, er det jo kun godt!

Jeppe vil kunne svare mere præcist.
Venlig hilsen Eva E
Skrevet af
2020-05-07 18:10:52
Tak for hurtigt svar. Jeg tror desværre, at du er ved at få ret. Systemet er ikke helt med på noderne. Dit svar er kommet til mig i to forskellige udgaver. Et kort svar her i forummet- og det svar, der er kommet videre til min mail er længere, selvom det kommer fra forummet. Hvem skærer i det og hvor ? Desuden nævner du noget om datoer på de indtastede poster. Det har jeg ikke gået armgang i, men der ser da ud til at være uoverensstemmelser med de intentioner, du nævner og hvad jeg lige kan se. Jeg håber bare ikke, at der pludselig kommer 200 fejlmeldinger på en gang,hvis de umiddelbart er usynlige. Hvis der vitterlig er systemproblemer, håber jeg, at Jeppe kigger med.

Venlig hilsen

Flemming Jakielski
Skrevet af
2020-05-07 18:45:20
Hej Flemming
Jeg rettede et par gange i teksten, så du må have fået en tidligere version af mit indlæg :)
Det kunne være interessant at høre, om andre indtastere også har oplevet, at "gamle" fejlmeldinger dukker op på Min side?
Jeg håber ikke, at der dukker 200 fejlmeldinger op hos nogen, men ellers - no worry - de skal nok blive rettet, og hvis nogen i den forbindelse synes de har brug for lidt support, så siger I bare til.

Ellers er der er vist ikke andet at gøre lige nu end at vente på, at Jeppe er tilbage efter Store Bededagsferien.
Venlig hilsen Eva E
Skrevet af
2020-05-11 08:42:58
Hej
Jeg fik en "gammel" fejlmelding" for nylig, men burde have fået flere. Det er i hvert fald meget længe siden, at jeg ellers har fået nogen.
Jeg troede, at procedurerne var blevet ændret.
Venlig hilsen
Helle
Skrevet af
2020-05-12 07:04:36
Kære alle
Det er helt korrekt at I nu vil se gamle fejl. Systemet viste dem ikke tidligere. Det er nu rettet og derfor vil de dukke op. Så selvom de er gamle håber jeg at I vil rette dem. Ellers havner de alle sammen hos Superbrugerne, og de har nok at se til i forvejen.

Fremadrettet vil de fejl der bliver meldt dukke op på den enkelte indtasters Min side, så snart den er indsendt. De første 7 dage er det kun indtasteren der kan se fejlen, derefter vil Superbrugerne også kunne se fejlen.
Mange hilsner fra
Jeppe
Digitalarkivar ved Københavns Stadsarkiv